26 august 2009

Når man ikke kan se Formel 1...

..så kan man se wrestling.

Aaaah yeah!!! Jeg er helt og fuldkomment faldet for wrestling. Der har altid været en svaghed for wrestling fra min side, men jeg har aldrig haft ordentlig mulighed for at udleve svagheden. Det skyldes selvfølgelig især, at dansk tv ikke rigtig viser noget wrestling...eller også har jeg bare haft de rigtige kanaler til rådighed. Dette har ændret sig.

Kanalen, der blev født som SBS Net, hedder nu Kanal 6 og viser en masse godt wrestling hver fredag nat. For det meste kan jeg også holde mig vågen til de sidste par kampe.

Der er en sær tilfredsstillelse ved at se en stak svedige fyre slå, sparke og hoppe rundt på hinanden. Jeg får den samme dejlige livet-er-dejligt-følelse når jeg i ny og næ får set et par klip fra Formel 1. Desværre for mig, så har jeg ikke Tv3Puls, så jeg har lidt svært ved at følge ordentlig med i løbene og sæsonen i år. Min pengepung er heller ikke enig med mig i, at jeg kan se alle løbene live på livestream-delen af CDON.com, så jeg nøjes med at se det store finale-løb i november.

Tilbage til wrestling. Der findes åbenbart en del forskellige "ligaer" inden for wrestling, så jeg kender kun et lille udpluk af de mange svedige, stønnende og skrigende gutter (og gutinder). Fint nok til mig. Så kan jeg følge med i historierne, som kører sideløbende med kampene. Wrestling er meget mere end bare et par gutter som slås. Der kæmpes om ære og bælter, interne opgør og familiestrider skal afgøres og så skal der jo også bare bygges en masse god spænding op til en kamp. Det gøres med hjælp fra uoverbevisende skuespil, tamme replikker og en masse drama før, under og efter hver eneste kamp. Det er fantastisk. Det er underholdning. Det er skønt og jeg elsker det.

Jeg nyder at se de ekstreme kampe, hvor ingen regler gælder, hvor der må bruges stiger og stole, hvor kampen er ulige allerede inden den er begyndt. Jeg har set blod, jeg har set wrestlere blive kørt derfra på en båre. Jeg har set eksplosioner og uforudsigelige overraskelser, jeg har set ufattelige stunt blive udført og at wrestleren er gået derfra uden en skramme. Jeg har set meget og jeg vil se mere.

Et par sidste ord til den høflige læser, som har brugt sin tid på at læse mine vise ord: Ja, okay, wrestling er farligt og du må ikke prøve det derhjemme.


18 august 2009

Nordmænd og deres mælk

Spottede denne reklame på den norske udgave af MTV.  Nordmænd ved  hvordan mælk skal sælges. Jeg gider da ikke se på græssende køer på grønne marker og vide hvor økologisk, sundt og naturvenligt det hele er. Jeg vil underholdes...ikke oplyses. Jeg vil drikke min mælk  med et fjoget smil på læben, fordi jeg  mindes denne vidunderlige lille reklame. (og nej, jeg har ikke fået penge for at sige noget af alt dette)

Embedded Video

Blogged with the Flock Browser