YouTube

Nu kan jeg også det. Lægge alle mine filmede filmklip ud på filmklippenes store web-kanal YouTube.
Indtil videre ligger der et enkelt lille fjollet klip her : http://www.youtube.com/watch?v=ySVRtOdKAE8
Nu er pøblen advaret, de bliver udstillet offentlig på nettet...altså hvis jeg har filmet dem...og hvis de har lavet noget sjovt/underholdende/pinligt/bizart eller hvad folk nu lige gør.

--------
To nye små stykker film tilføjet:
http://www.youtube.com/watch?v=XqUJfZuiYMg
http://www.youtube.com/watch?v=v1azmSBmt2I

--------
Lige en lille en mere med vinmgummibamser...tro det eller ej
http://www.youtube.com/watch?v=ineYCgaCKU8

Jeg må vist hellere finde en bedre måde at reklamere for de små stykker film, ellers kan jeg jo blive ved med at sætte nye links ind her.

------
Problemet løst. Der findes nu også et filmarkiv her på stedet.

Et helt år

I dag er det et år siden jeg flyttede hjemmefra. Sådan helt hjemmefra, ikke bare fra den ene forælder til den anden. Men lille mig flyttede fra den ene ende af landet til den anden. Fra bøhlandets tomme gylle-stinkende marker til storbyens overbefolkede gader. Fra absolut intet til absolut alt.

Og hvad har jeg så lært i det år jeg har boet henved 400.000 millioner kilometer væk fra forældre og andet (blodbeslægtet) familie???

Hmmm....bum bum bum...øh...jeg tror jeg har brug for et år mere til at tænke over det.

Autist

Der sker med mellemrum at jeg opfører mig fjollet og pinligt. Eller rettere: jeg opfører mig altid pinligt! Right, men min autistiske side forbliver dog nogenlunde under kontrol ude blandt mennesker. Øvelse gør mester, som man siger.

Derfor er jeg så fantastisk glad for at bo alene på mit lille kollegieværelse på niende sal uden genboer der kan kigge ind ad mit panoramavindue. De kan allerhøjst høre mig skramle rundt. Her kan min nerotiske autisk få lov at udfolde sig.

Ansigtet får vilde spasmer når jeg sidder og læser dybt koncentreret.

Fødder og fingre piller ved alt inden for rækkevidde.

Hopper, danser (som egentlig er motoriske rytmiske spasmer) og skråler falsk og forkert med på alle sange (om jeg så kan teksten eller ej).

Klassikeren er jo at man sidder og taler med sig selv. Bander, griner, taler og mumler små kommentarer. Det lyder drøn ynkeligt at sidde og grine alene i ud i et tomt rum, skal jeg lige hilse at sige.

Jeg må have brugt timer på at sidde og tale med computeren eller noget af alt det andet højtelskede elektronik jeg ejer.

Ligesom den her blog. Det er bare en måde at sidde og tale med sig selv på. Jeg låser midlertidigt fornuften ned i den kiste, hvor min onde poptøse-tvilling lever, og lader mine fingre gå amok på tasterne. Så nemt, så dumt, så fjollet. Hehe, og folk læser det sgu alligevel.

Konklusionen på alt det her er: jeg må vist skære lidt ned på kaffen, eller i hvert fald sukkeret i kaffen!

ARGH!!!

Har fået blærebetændelse. Ville bare lige dele det med verden. Man ved det bliver en interessant dag når man vågner og tisser blod. Men min venlige læge anbefalede at jeg skulle drikke en masse og æde de her piller, der er større end mine øjne. Hun glemte så lige at fortælle hvad jeg skulle drikke...kan det være hun mente øl? Nej, sådan noget drikker man da ikke midt i ugen.

Men hvad har jeg så lært af denne urinvejsinfektion der får mig til at skrige af smerte hver gang jeg ser et toilet? Jeg har lært at jeg ikke skal være udklædt som en billig tøs i miniskirt ever again.

Jeg har også lige fundet ud af hvorfor jeg ikke hører så meget metal længere. Musikken gør mig arrig, hidsig og aggressiv. Hvis nogen har lagt mærke til den lille sorte boks med 10 band-navne, så er det en liste over de 10 bands jeg har hørt mest i den sidste uge.

I denne uge stod den på metal, det har så sat sine spor i mit humør. Af en eller anden grund står Mayhem øverst, kan virkelig ikke huske at jeg har hørt så meget med dem. Det er da også for dårligt at de har kunne skubbe Johnny Cash væk fra hans førsteplads. (forbander stille metal-musikken og skruer op for Type O Negative - et andet band der vist også går under genren metal).

Så dér.! Jeg er så pisse træt af at høre på brok og piveri. Råber til folk at de skal spænde hjelmen (som Ivana jo så fonuftigt udtrykker det) og få gjort noget ved deres problemer i stedet for at bare snakke om dem.

Drama queen

Har lige fået lyst til at udfolde mine poetiske evner, eller rettere lige tjekke om Shakespeare og alle de andre store digtere mon har sat sit præg på mine kreative skriverier...sikkert ikke. Det her bliver improviseret a cappella, men jeg har dårligt gehør. Tilgiv mig mine sparsomme evner, de er stadig under udvikling, jeg er ikke ung uden grund. Hvis passager bliver genkendt, så bliv ej fornærmede, tag det som et kompliment af stor betydning når jeg låner et udtryk eller to til denne store dramatiske udfoldelse af laveste standard. Fortvivl ej, hvis det hele lyder som vås, vrøvl og tyrebæ, det er skam meningen.

(stedet er en stor teaterscene med bombastiske kulisser. Længst fremme på scenekanten står et ensomt væsen og klager sin nød til et stort og opmærksomt lyttende publikum)

Denne verden er ond og brutal mod mit skrøbelige hjerte. Ak og ve, den smerte der påføres mig. Denne kærlighed der får mit sind til at briste og splintre som et tabt spejl. Denne følelse, der får mine tørre ørken-øjne til at forvandle sig til brusende floder. Mine tanker, der engang var koncentrerede og fokuserede er ej længere til at styre. Hvert øjeblik vandrer de mod fjerne landskaber blandt bjergene eller mod små pletter på den hvide mur. De ord, der engang var så smukke og fyldt med vidunderlige fortællinger kan mit hjerte ikke længere rumme.

Mit hjerte er blevet fyldt med vemod og tragedie. Lykken vil ej mere smile mod mig. Hver morgen vågner jeg med fornyede kræfter og håber inderligt at skæbnen har skønne planer for mig. Hver aften går jeg grædende i seng med et knust hjerte og et fortabt håb. Denne cirkel, denne onde cirkel vil ikke give slip på mig. Den lader mig kæmpe med et sløvt sværd mod den tomme luft. Intet hjælper på min døende sjæl.

Hvis bare jeg en sidste gang kunne gøre denne stemme, denne vidunderlige livsbekræftende stemme. Jeg ville give mit tomme liv og hjerte for at høre sangen sunget af denne stemme en sidste gang. Jeg kunne dø lykkelig og tilfreds hvis bare jeg fik lov at få det sidste øndske opfyldt. Men ak nej, sangeren blev revet fra mig i utide og uden varsel, nu sidder jeg alene tilbage og kan ikke andet end vente på at døden også vil tage mig. Mit unge hjerte siger mig at jeg vil sidde længe her.

Jeg ser årstiderne komme og gå. Jeg ser sneen falde på mine fødder som store hånlige pletter, jeg ser den smelte mens den grinende gnider sig ind i mit tøj. Regn og blæst river og flår mig, ligesom sneen griner de af mig og fortæller at jeg er fortabt og dømt til at sidde her og spilde livet. Jeg mærker solen titte forsigtigt frem bag en sky, den tørrer langsomt og venligt min krop. Den ser mine fjerne øjne, der utaknemmeligt tager imod varmen, og fornærmet sætter den sin kraft igang og steger og brænder min hud.

I det fjerne hører jeg en lille stemme. Jeg vender mig mod den, jeg ser lyset. Hvilket vidunderligt øjeblik dette dog er. Min sanger synger atter for mig, kommet for tage mig med hjem. Min vidunderlige sanger har ledt hele sit liv efter mig, har nægtet at synge indtil jeg var blevet fundet og bragt hjem i sikkerhed. Stemmen er blevet rusten, men den er der, og den synger. Den synger kun for mig. I stilhed har den ventet på at jeg kom og bragte den tilbage til livet, og jeg har spildt mit liv og tiden på at sidde og vente her. Alderdommen har taget dens kraft. De sidste toner klinger mens lyset tager min sanger og mig og bærer os mod et bedre sted.

Formel 1

I dag i Ungarn, vil tro i Budapest for at være mere præcis. (Kig i mit billedgalleri for at se billeder af byen)

Konceptet med Formel 1 er: køre ca. 70 omgange og komme først i mål. Det foregår så i små bitte racerbiler med 300km/t som topfart...cirka.

Dagens løb var alt andet end kedeligt. En masse regn havde gjort banen våd og glat. Bilerne fløj til højre og venstre på banen. Der lå vragdele, sten, mudder, menneskelige legemesdele, blod, olie og publikum på banen. (måske en anelse overdrevet)

Jeg kom lidt forsinket i gang med kiggeriet, omkring omgang 15 fik jeg først tændt for tv'et, ergo fik jeg ikke set starten. Men uh, hvor var det godt (den pointe burde vist være krystalklar efterhånden). De småforvirrede kommentatorer havde guldkorn i ærmerne. Bilerne fløj rundt på banen som fluer på amfetamin. Flere omgange med safety cars og rod i positionerne fik dem til at forveksle kørerne. Ganske fornøjeligt. Jeg æder deres ord råt, for så meget ved jeg nu heller ikke om Formel 1 at jeg kan kende forskel på bilerne eller på kørerne. Men vor herre i skuret, hvor gik det dog galt for dem, altså kørerne.

Alonso kæmpede med at få et forspring på mindst 30 sekunder så han kunne nå ind og få sig et pitstop, en kold øl, en smøg, mere benzin og nye dæk og samtidig bevare føringen. Da han endelig når dertil, efter flere omgange bag en safety car, får han skifte dæk og tanket op. En halv omgang senere knalder ham med næsen først ind i muren. En skrue var gået løs ved det ene dæk, så han mistede både styring, føring og bil. Ud med ham i resten af dette løb. Der er vist en mekaniker i Alonsos garage der mangler arbejde nu.

Kimi Raikkonen havde endelig mast sig op blandt top tre, men i en fejlvurdering af en overhaling smadrer han sin bil ind i Liuzzi. Bilerne flyver op i luften, smadrer mod jorden, gennemsnitsfarten er langt over det tilladte på de danske motorveje. Den finske stakkel må også udgå af løbet og Liuzzi lister tilbage til pitten og ind i garagen.

Michael Schumacher, denne stort beundrede tysker (bare ikke så meget af mig), kører til det sidste med nedslidte dæk. Mønsteret er helt forsvundet da han strejfer Heidfeld (tror jeg) og ryger langt pokker i vold ud i grus og mur. Det var næstsidste omgang, men han er ude.

Elegant og selvsikkert kører Jenson Button (Djænsån Båtån udtales det) over mållininen som den første. For første gang vandt denne lille kønne knægt en Formel 1-sejr. Velkørt, også selvom jeg heppede mere på Raikkonen. Ligemeget, man kan vel godt have en i reserve, især i denne sport. Man ved aldrig hvem der får motorproblemer eller hvem der crasher ind i hvem.

Det er kun tredje sæson jeg følger med i, så jeg kan ikke så mange hårde facts om Formel 1...endnu. Men til dem der ikke lige ved det, en safety car og det gule flag bliver sat ind når der har været et sammenstød på banen og denne skal ryddes af små hurtige myrer. Safety car'en kører foran feltet og sørger for at de ikke kører for hurtigt, at de ikke overhaler eller smadrer hinanden endnu mere. Som navnet siger, en sikkerhedsbil, bare for en sikkerhed, så de små myrer kan sætter livet på spil og feje banen. (nu burde selv pøblen have forstået det).

Mere Formel 1!!!

At sove med åbne øjne

Noget jeg har fået at vide jeg har gjort hele livet. Jeg ved det ikke selv, kan jo ikke ligefrem se at jeg sover med dem åbne. Lige inden jeg falder helt i søvn begynder øjnene at åbne sig, jeg kan med mellemrum registrere at jeg ser noget. Men folk siger at jeg sover med åbne øjne, og så må det være sandt. Vil egentlig gerne have et billede af det en dag, bare for lige at overbevise mig selv helt og for at se hvordan det ser ud. Vender det hvide ud af øjnene eller ligger jeg og ruller med øjnene? Stirrer jeg eller skeler jeg? Hvor åbne er de egentlig, bare en lille sprække eller er mine øjne ved at poppe ud af hovedet på mig?

Jeg googlede fænomenet, men fandt og egentlig ikke noget jeg ikke vidste i forvejen. Det er ikke skadeligt at sove med åbne øjne. Nogle får tørre øjne, det gør jeg også selv med mellemrum. Især hvis jeg sover med kontaktlinser, de kan være ret svære at få ud om morgenen. Man kan få en lille operation af øjenlåget så det er muligt at holde øjnene lukket, men så store problemer har jeg ikke, så det er ikke nødvendigt.

Det er arveligt. Jeg ved ikke om min bror eller halvsøster også sover med åbne øjne. Tror min mor engang har spottet min halvsøster sove med det ene øjne lidt åbent, men jeg er ikke sikker. Jeg har ikke hørt om andre i familien, hverken på mors eller fars side, der har sovet med åbne øjne.

Der er flere historier om hvordan jeg har sat en skræk i folk. Da jeg stadig boede hjemme hos min mor faldt jeg engang i søvn på sofaen. Min mor så at jeg lå og "så tv", og talte til mig. Hun kunne ikke forstå hvorfor jeg ikke svarede. Lille frække unge skal da svare sin mor. Hun var lidt sur da jeg vågnede.

Der var vist også barnepigen da jeg var spæd. Hun fik sig en forskrækkelse da hun så den lille tykke baby ligge med helt åbne øjne og ikke reagere på noget.

Jeg plejer at advare folk inden jeg lader dem overnatte, og det sker at de kommer med en kommentar næste morgen. "Du lå og stirrede på mig!" "Hvor er det skræmmende!" Jeg plejer at forsøge og skjule hovedet når der er andre sovende mennesker i rummet, bare for at skåne dem for mareridt. Jeg tager det ikke så nært at folk ligger med ryggen til mig, det er vel bedre at have et brændende blik i ryggen end vågne og kigge lige ind i et par døde øjne. Jeg ville også vende ryggen til vedkommende, hvis den lå og stirrede på mig en hel nat.

Det er forresten ret svært at falde i søvn midt på dagen, når det er så lyst og solen skinner. En hånd over øjnene hjælper dog ret godt.

Visdomstænder og tandpine

En af mine upcoming visdomstænder har fået vokseværk. Det betyder ondt i tanden, kæben og arrigt humør.

Visdomstænder er noget af det dumeste og mest overflødige Moder Jord nogensinde har lavet. Hvad skal man da også bruge sine visdomstænder til? Jeg er ikke et rovdyr længere, jeg har ikke brug for så mange tænder til at tygge det rå kød. Bare lidt ekstra smerte når man er nået gennem den smertefuld pubertet, hvor kroppen muterede sig fra et knoglet vaskebræt til en behåret pæreform.

Jeg bliver ikke klogere af at have fire visdomstænder undervejs. Jeg kan ikke bruge dem til noget konstruktivt. Der sidder bare madrester fast i dem efter hvert måltid. Det giver en ekstra udgift på tandstikker, udover tandtråd. Sidstnævnte kan ikke komme ned i mellemrummet mellem visdomstænderne og kindtænderne, der er simplethen ikke plads.

Det giver mig gråt hår at tænke på hvor meget jeg skal betale for at få visdomstænderne fjernet, når de er klar til det. Jeg har ikke bedt om at få alle fire, jeg kunne godt have nøjes med to.

Engang kunne man gå til den lokale smed og få sine dårlige tænder fjernet. Så opfandt et fjollet menneske tandbørsten og et nyt erhverv: TANDLÆGEN. Den "læge" skulle så også have en assistent, en sekretær og noget til at passe skranken hvor de skrækslagne patienter kommer for at bestille tid. I dag har de lavet en konspiration mod hele menneskeheden. De sidder og griner hånligt hver gang boret tændes.

Jeg gider ikke tandlæger, fik nok af dem da jeg havde bøjler. Der er ingen grund til at rode mere i min mund, mine tænder har det fint, bortset fra alle de 400 visdomstænder der er ved at bore sig fra min skulder og ud gennem min kæbe, måske når de også gennem kinden på mig.

Sidst jeg var til tandlæge, sagde de at visdomstænderne så fine ud og var på vej. PÅ VEJ!!??!! Nej, det siger du ikke! Min kæbe er for anden gang i sit liv ved at gå at led fordi det gør ondt. (første gang var bøjlen, der skulle rette mit overbid)

Forhåbentlig holder tanden snart op med at skubbe så hårdt til mit tandkøb, så jeg kan få lidt fred. En dag mere med hidsigt humør og så burde det være overstået...for de næste par måneder.