Tandpasta

Forleden opdagede jeg, at jeg var ved at løbe tør for tandpasta. Så det var hu-hej vilde dyr af sted med udrykning til nærmeste supermarked. Dér opdagede jeg til min store overraskelse at Colgate igen har lanceret en GRØN tandpasta. Den er ligesom den blå tandpasta der bliver reklameret for i TV, men blå er kedeligt, grøn er sjovt og er jo også en unaturlig farve. Så selvfølgelig tog jeg den grønne med hjem.

Jeg æææælsker grøn tandpasta. Jeg faldt for Colgates Herb tandpasta. Den havde grønne striber og smagte sådan lidt af, tja, mint-urter. Herb'en havde også en underholdende reklame dengang, noget med en bæver og nogle folk i kano, der snakkede sammen. Men jeg blev så skuffet da de ændrede Herb'en til at hedde Herb White, den smager af dårlig ånde. Så jeg måtte nøjes med den røde Golgate, den der standard-ting uden nogen former for ekstra mint-smag eller spændende farver.

Men nu kan jeg igen få lov at muntre mig over at der kommer noget grønt stads ud af tuben. Og så er der små hvide "krystaller" i også. Jøsses, det er lige før jeg glæder mig til hver gang jeg skal børste tænder. Jeg er som et lille barn, der skal have julegaver. Så meget kan grøn tandpasta gøre for mig. Den nye grønne tandpasta smager desuden meget godt, den er så frisk at det næsten gør ondt.

The A-Team

Årh! Den serie burde de vise på TV igen. De kunne vise den i stedet for Beverly Hills. Det ville da være et godt alternativ til teenage-klynk, vis de unge mennesker hvordan man bedst skyder de onde, hvordan man helst skal bære sit bling-bling, hvilken varevogn man skal eje, de bedste flirt-metoder, hvilken cigar man skal ryge og hvordan man gør det på den sejeste måde, hvordan man bedst bryder alle love og regler etc etc.

Seriens tema-musik og intro er da også langt bedre end Beverly Hills' klynkende saxofon og grinende rige unge skuespillere, der står foran et hvidt lærred og ser dumme ud. A-Teams musik bliver spillet med maskingeværer og vist eksplosioner, det er da meget sjovere at høre og se.

Man kan vistnok købe serien på DVD, men derfor må den da godt blive vist på TV alligevel. Ak ja, mange weekender i barndommen blev tilbragt foran fjernsynet hvor jeg fik set ret så mange afsnit af The A-Team med tysk tale. Vidunderligt.

http://imdb.com/title/tt0084967/ - et link til de stakler, der ikke ved hvad jeg snakker om.

Sjescia om Sport

Jeg har vist aldrig været den store sports-nørd. Egentlig har jeg aldrig gidet se det, være en del af det (det kan så også ses på min yderst veltrænede vom) eller vide noget om det. Sport har bare aldrig været min kop te.

Der er alt for mange regler i selv de mest simple spil. Altså, fodbold som et eksempel: Hvor svært kan det være, man må ikke bruge hænderne til noget og man skal bare sparke bolden hen i det rigtige mål. Men så begynder folk med deres taktik-snak, alt det pjat med off-side, der er pludselig kommet angreb og forsvar og en enkelt stakkel skal stå foran målet og tage imod skud som om vedkommende skulle henrettes. Og det samme gælder for håndbold og hockey (i alle dens former og misdannelser).

Volley, badminton og tennis giver heller ikke nogen mening. Det må da være opfundet af nogle folk, der har ligget i nabo-krig. De havde ikke andet spændende at lave med deres liv end at skyde bolde og andet skrammel ind over hinandens hegn og hække og håbe at de ikke fik det tilbage i hovedet.

Så er der jo også diverse former for kampsport. Selvom folk dyrker det lige så fanatisk som religioner, så bliver kampsport i sidste ende kun til en slåskamp med sofistikerede regler og ”lad os tage hensyn til hinanden”-konceptet. Jeg legede sej i mine tidlige teenie-år og fik lært mig lidt tae-kwon-do (gider ikke tjekke om det er korrekt stavet – så ligeglad er jeg). Det eneste jeg lærte var at sparke på seje måder, ikke at efterlade kvinde-blod på min hvide dragt og at jeg virkelig ikke gad den slags sport.

Hmm, så er der jo også bowling (og kegling). En ting jeg nåede at blive ret god til. Men altså helt ærligt, bowling er bare et lidt for fjollet koncept til at man kan tage det seriøst. Bowling er noget man laver fredag aften med sine venner, mens man drikker sine øl. Hvordan kan man dog tage en sport seriøst, hvor man kaster kugler mod kegler??? Folk står dybt koncentrerede og sigter mens de hviler hagen mod kuglen. Ja, lyder helt fornuftigt.

Ups. Der er jo lige enkelt sport jeg ikke kan få nok af. Formel 1. De sidste mange år har jeg reserveret mine søndag-eftermiddage så jeg kunne sidde hjemme foran tv’et og kigge på sære biler, der kørte meget hurtigt rundt i en krøllet ring. Men så er Formel 1 altså også det eneste jeg gider se. Alt det andet motorsport bliver lige lidt for kedeligt, for bilerne / motorcyklerne / lastbilerne / busserne / knallerterne kører ikke 300km/t eller mere på de lige strækningerne. Det vil sige, at jeg også holder mig langt væk fra cykelsport. Jeg gider da ikke se små tynde mænd cykle, jeg har nok i at se folk i København cykle rundt.

Okay, så må jeg vist lige konkludere oven på alt mit selvcentrerede vrøvl, at jeg nok alligevel kan lide sport, men kun så længe det handler om Formel 1. Jeg vil se bilerne fræse med dræber-fart over målstregen og jeg vil se bil-dele flyve mod publikum når bilerne forulykker. Så er det jo godt at sæsonen starter på søndag, så kan jeg bruge min sparsomme fritid på at fryde mig over at Michael Schumacher endelig er pensioneret og lader de andre køre-talenter vinde.

Forår

Solen skinner (slå mig hvis det er stavet forkert), folk er glade ,lykkelige og nemme at lokke i en ovn så jeg kan stege dem og spise dem. Nah, spiser da ikke mennesker, medmindre de spørger mig pænt.

Men hvorfor skal folk dog være så glade og livslystne bare fordi foråret har meldt sin ankomst??? Det er bare solskin og lidt mere varmt end for nogle uger siden, men det bliver verden da ikke bedre af. Jeg nægter at lade mig påvirke af sollyset og solens magiske stråler. Der er da ingen grund til at være glad. Kom nu, hop på min vogn og vær muggen sammen med mig.

Nah, så slemt er foråret nok heller ikke. Alle andre må gerne smile, men lad være med at bede mig om at gøre det samme. Sådan noget gør man ikke på kommando, medmindre folk kan lide falske smil og tomme blikke.

De siger det kommer til at regne i weekenden, altså de tumper der snakker om vejret i TV. Det lyder da godt, så har jeg noget at se frem til. Så slipper jeg for at have solbriller på mig når jeg skal udenfor, én ting mindre at huske.

Top Gear

Jeg har fået mig et nyt yndlings tv-program. Sjovt nok så hedder programmet det samme som titlen på mit indlæg; Top Gear. Det var da pudsigt! Hvilken uoriginal titel jeg dog har givet mit nyeste indlæg, jeg har bare opkaldt det efter et tv-program. Hvor er jeg dog kedelig og logisk tænkende, at give indlægget en passende og sigende titel.

Men anyway, Top Gear handler om biler. De bliver snakket om hestekræfter, topfart, understyring, overstyring, bilmærker og modeller. Ting bliver testet, kendte folk får testet deres køreevne på en bane, nye biler bliver anmeldt og så er showet fyldt med ironi, familie-venlig sarkasme, lattervenlige sproglige vendinger og kreative sammenligninger. Det er ikke fordi de altid tester nye fede hurtige biler eller fordi showet har nogle lækre mandlige værter (showet har ingen af at de to sidstnævnte ting), det er bare nem underholdning og jeg slipper for at tænke for meget imens jeg ser det.

Det er vel et bilshow, der mest henvender sig til bil-glade gale mennesker, som jeg tror er mest af hankøn. De fleste kvindelige mennesker i denne verden går nok mere op i farven på deres øjenskygge end antallet af hestekræfter i en bil. Eller også går kvinder op i om deres outfit matcher bilens farve??? Bare lige på det punkt skiller jeg mig da vist ud. Jeg vil da have en sej bil, ikke en lille lyserød jern-kasse med 4 hjul og et rat (og en motor hvis jeg også har råd til den efter at jeg har brugt alle mine penge på nye køre-venlige sko).

Jeg fatter ikke ret meget af alle de tekniske ting, der bliver sagt om bilerne. Jo, jeg kan da se forskellen på understyring og overstyring og sådan andre småting, men der er mange andre mærkelige ting ved en bil/ i en bil/ på en bil/ om en bil, som jeg ikke fatter en brik af hvad betyder. Og jeg har åbenbart ikke engang evnen til at huske nogen af de ting som jeg ikke forstår, for jeg havde ellers tænkt mig at remse noget op, men der kommer ingen ord frem. Altså bortset fra at jeg ikke kan kende en eskrement forskel på bilmærker. Når de snakker om en model ”bla bla” fra dette bil-mærke og sætter den i forhold til en model ”bah bah” fra en andet bil-mærke, så sidder jeg og overvejer om jeg mon burde skrifte kanal og finde noget at se som jeg kan forstå (mon jeg kan finde en kanal der viser tegnefilm???).

Men nah, det bliver ikke skiftet kanal. Biler er sjove. De er sjove at køre i. Og jeg har indtil videre besluttet mig for at jeg vil have mig en stor grim og dyr Mercedes, jeg tror de kalder den en S-class (aner ikke hvad modellen hedder på dansk). Det skal selvfølgelig være den nyeste model, for den er dyrest og helt sikker ikke noget jeg har råd til med en lille SU. Jeg må vist hellere begynde at spare op, hvis jeg nogensinde skal have råd til sådan en m***erf***er dyr bil.

Men heldigt for mig, så bliver mit liv da fyldt med underholdning, det lader til at 3+ har lagt mærke at jeg ikke har noget imod at se Top Gear konstant, så nu sender de det hver dag. Hver eneste dag viser de mindst et afsnit af Top Gear. Yeehaa, så har jeg en undskyldning for ikke at sidde og læse i en lille times tid hver dag. Man skal jo kende sin bil, altså hvis man da havde en.

Studiejob til mig

Yiir!!! Så har jeg langt om længe fået mig et studiejob. Det har kun taget mig et halvt år at tage mig sammen til at ansøge et sted. Jeg er åbenbart forfærdelig kræsen når det kommer til jobs, men i januar fik jeg så sendt en fin lille ansøgning af sted til et stort firma (som jeg ikke vil nævne, mest for deres egen skyld, men det er et kendt og godt firma). Efter en samtale for nogle uger siden, ringede min nye boss til mig og sagde jeg måtte få jobbet. I dag var jeg så til samtale nummer to, hvor jeg fik at vide hvad jeg skulle lave, hvornår jeg skulle arbejde og alle mulige andre sjove ting.

Så nu er mine weekender skåret ned fra at være fra torsdag eftermiddag til tirsdag morgen til kun at være, æh ja, en normal weekend på kun to dage. Så hver mandag og fredag det næste års tid sidder jeg ved et fint lille skrivebord og ordner rapporter, så de kan sendes i arkivet.