Når pensionisterne skal feste

I år blev min bedstemor og min bonus-bedstefar begge 80 år. Den ene i april og den anden i september. Så store runde tal måtte jo også betyde, at de skulle fejres. Men i stedet for at spare lidt penge og holde en enkelt fest, valgte de at brænde opsparingen af på to fester. Det har sikkert været meget godt for økonomien i det sønderjyske. Men altså, min pointe er, at jeg har været til to pensionist-fester i år og har observeret nogle ting, som jeg bare må dele med resten af verden.

Først er der maden: Når pensionister skal lave en menu til en fest, så er det vigtigste element, at maden ikke må kunne tygges. Gud forbyde, at du fik et stykke kød eller kartoffel, som ikke var kogt mørt nok til at du mose det med din gaffel. Så vidt jeg kan huske fik vi smørrebrød / byg-selv-madder i april. Der blev serveret enkelte ting, som skulle tygges en smule, før det kunne synkes. Men bacon kan også blødes lidt op i munden, så det ikke knaser og knuser gebisset. Det er også muligt at skære et stykke rugbrød i så små stykker, at selv en 2-årig ikke behøver give sine 3,5 tænder overarbejde for at få brødet ned i maven. Ved festen i september, blev der overraskende nok serveret tarteletter til forret. Jeg havde alligevel troet, at der ville være suppe, men på den anden side, så er tarteletter en sovs med klumper serveret i en skål lavet af luftigt brød. Med andre ord, så er det mad, som ikke skal tygges! Hovedretten var blevet importeret fra 70'erne. Overkogte kartofler, bønner og gulerødder, så pensionisterne kan mose det hele sammen med brun sovs. Kødet var fra et et ubestemmeligt sted på en gris. Det undrer mig ikke, hvis de havde kørt hele grisen gennem en kødhakker inden de havde smidt den i ovnen. Mad som farmor lavede den i 70'erne.

Det er klart, at de gamle pensionister på 80 år nok ikke har deres egne tænder i munden. Måske er de falske tænder endda så slidt, at der ikke er mere end gummerne tilbage. Der er også mulighed for, at resten af kraniet er så slidt, at kæben vil flække, hvis de slidte forlorne tænder skulle møde modstand under indtagning af "fast" føde.

Næste element i en penionist-fest er gæsterne. Når man runder 80 år, så er der højst sandsynligt familie helt ned i oldebarns-størrelse, som gerne vil med og se Egtved-pigens mor eller Tollund-mandens bror. Med andre ord, så kommer der gæster i alle størrelser og aldre. De fleste gæster var med til begge fester. Det kræver ikke mange sekunder at observere, at os børnebørn og oldebørn fik trukket aldersgennemsnittet gevaldigt langt ned under pensionsalderen.

Efterhånden som pensionisterne dukkede op blev samlingen af rolatorer og stokke større. Der blev sammenlignet rolatorer og diskuteret hvilken model, der var bedre end andre. Nogle havde kurve foran, så den gamle kone også kan have sin håndtaske / det lokale apotek med sig. De satte sig i rundkreds på rolatorerne og snakkede om vejret. Rolator-træffet blev afsluttet med en ny aftale om kortspil en eftermiddag på det lokale værtshus / plejehjem. Mens rolatorerne til de to fester blev brugt af kvinder, så havde mændene deres stokke at samle sig om. Der blev målt og vejet. Hvem havde den længste stok? Hvilken håndtag blev brugt? Hvem havde brugt sin stok mest? Mændene diskuterede og fortalte laaaange historier til hinanden, men for en gangs skyld, så gad de andre lytte, for de har jo levet lige så længe og kan også huske fortiden / istiden.

Det tredje og sidste element er tidspunktet for festen. Når man er blev 80 år, så kan man jo ikke holde til ret meget i ret lang tid, hvis man ikke lige kan få sig en lur undervejs. Derfor blev festerne holdt en søndag formiddag og eftermiddag. Tidligt nok til at pensionisterne ikke behøver sove længe, men samtidig ikke senere, end at pensionisterne kan nå hjem til eftermiddagsluren. Hvis festerne var blevet holdt en lørdag aften, ville det have været nødvendigt at etablere en sovesal, så pensionisterne kunne få sig den livsnødvendige lur mellem hovedretten og desserten.

Hermed kan jeg konkludere: Man ved man er til pensionistfest, når den serverede mad ikke skal tygges. Man ved man er til pensionistfest, når gæsterne kan huske livet før der blev opfundet biler. Man ved man er til pensionistfest, når festen ligger lige inden eftermiddagsluren.