Jeg, et skilsmissebarn

Læste en bog, der hedder "Myten om den lykkelige skilsmisse" opstillet under DK5-nummer 30.1752 (for at være biblioteksnørd). Bogen handler om en undersøgelse lavet af ca 60 familier, der alle har gennemgået en skilsmisse. Man fulgte børnene i 25 år og lavede løbende interviews med dem. Det er der blandt andet kommet denne bog ud af, det er blevet skrevet flere om undersøgelsen, men dem gider jeg ikke lige læse foreløbig. Skal jo også passe mit studie...eller som minimum forsøge på det.

Mens jeg læste bogen satte det naturligt nok en masse følelser og tanker i gang. Jeg kunne forholde mig meget personligt til nogle af personerne beskrevet i bogen. Ikke kun fordi de stakler også havde set deres familie blive opløst og ædt op af onde handlinger, men fordi de gennemgik nogle af de ting som jeg også har været igennem og sikkert også skal igennem senere i livet.

Skilsmisse er en ond ting og sker alt for tit. Bare fordi forældrene er kommet videre med deres liv og har fået en bedre tilværelse, betyder det ikke at børnene også har fået det bedre. Jeg siger ikke at jeg allerhelst vil se mine forældre stadig være gift med hinanden, så fantastisk havde vi det heller ikke som familie (så vidt jeg kan huske), men forældrene lægger skilsmissen bag sig, det gør børnene ikke. Eller rettere, det tager mange flere år for børnene at komme sig over skilsmissen og acceptere den, at få gjort op med fortiden og se fremad i stedet.

Mine forældres skilsmisse er den dag i dag stadig et ømt punkt for mig. Det var grunden til at jeg ville læse bogen. Jeg ville vide om jeg var det eneste barn i verden, der 16 efter en skilsmisse stadig døjer med eftervirkningerne. Jeg er ikke den eneste, langt fra, det er en langvarig proces at få gjort op med fortiden. Jeg er først nu blevet ordentligt rustet til en krig mod min fortid. Jeg havde våbene inden jeg læste bogen, men jeg vidste ikke hvordan de skulle bruges.

Mine forældre har begge fået en bedre tilværelse efter skilsmissen, det er altid godt at vide. De sidder ikke og rådner op i bittert had til hinanden i hvert deres ensomme hjem. De er kommet videre og er igen blevet to lykkelige mennesker, har fået nye partnere og nye familier. Bare ærgerligt at deres to børn har måtte lide så meget undervejs i forældrenes søgen på lykken.