Tvillinger og amning

Min fætter fik tvillinger i går, eller rettere ham og hans kone lavede to piger og i går var de så færdig ruget og kom ud til os andre her på jorden. Tillykke til dem.

Må dog sige at jeg er glad for at det ikke er mig som skal skifte alle de mange bleer. Jeg synes at bare et enkelt baby fylder flere bleer end jeg har tid til at tage mig af. Min fætter og hans kone har så fået dobbelt-op på bleskift, børneskrål, og værst af alt; amning. Jajaja, nu kommer der sikkert en eller anden og fortæller mig at det slet ikke er så slemt "bare vent til du selv får børn" og sådan noget. Kan da godt være at forældre er så ih og åh så glade for de små skrigehalse (her må jeg så lige tilstå at jeg da også synes sådan nogen tingester er søde, men det er da kun fordi jeg kan aflevere kræet tilbage til sine forældre), men det kan da virkelig ikke passe at forældre ikke bare enkelt gang eller to i deres liv trænger til en pause væk fra bleskift. Der er vel en grund til at børn bliver sendt på weekend til bedsteforældre…eller er den eneste grund til at børnene bliver sendt væk, så forældre har tid til at avle nogle flere unger?

Men amning!? Min mor har fortalt mig at det gør ondt, meget ondt, alle hendes skrækhistorier om amning er udmærket prævention for mig. Graviditeten og fødslen hver for sig er smerte nok, men så skal man jo lige lægge alle de mange lange måneder hvor barnet vil sutte på mors ømme bryst. Som om man ikke i forvejen skulle udsætte sin krop for nok smerte. Endnu engang kan jeg høre kommentaren "men resultatet af dine smerter er det hele værd". Og!? En dag kommer de små unger i puberteten og bliver nogle brokkehoveder og skriger efter flere lommepenge og senere sengetider.

Tilbage til den frygtelig amning og mishandling af et velskabt og veludviklet bryst: Den lille sultne stakkel, der ligger og sutter på på mors ømme og hudløse brystvorter, presser måske de tandløse gummer i vorten for at få mere hvidt stads presset ud at det udpinte pat. Jeg kommer til at tænke på en udpint mark, hvor bønderne bare bliver ved med at så, for de skal jo have noget at leve af. Det stykke jord må da føle sig misbrugt, udnyttet, måske har jorden endda dårligt selvværd for bønderne vil kun den ene ting med jorden, der er ikke tid til at pleje jorden – den skal bare bruges og bruges og misbruges og pines og udnyttes fuldt ud. Jorden bliver tyndere, svinder ind og tørrer ud.Sådan er amning også! Det får brystet til at blive tyndt, svinde ind og tørre ud (det er baseret på min mors skrækhistorier, krydret med min egen overdrivelse, frygt og uvidenhed)

Men hey, så længe det ikke går udover mine bryster, så skal børn da have lov at få al den mælk de har lyst til fra mors bryst, fars bryst, hundens bryst eller koens bryst. Whatever, mælk er vist nok sundt for sådan nogen skide-i-bleen-maskiner.

Konklusionen er at det nybagte sæt forældre har to små sultne og skrigende spædbørn og dermed har de dobbelt så meget at sørge for….gad vide om de er skøre nok til at få flere…kan jo være de vil konkurrere med min kusine om at avle den største familie.

Sommerferie og crash i Formel 1

Så fik jeg endelig sommerferie. Men fordi jeg ikke helt kan omstille mig til at have absolut intet at lave, så får jeg heller ikke taget mig sammen til noget. I en hel uge har jeg villet kommetere Kubicas store sammenstød med muren i Montreal. Men som altid, så får dovenskaben magten og jeg bliver siddende på min sengekant og spiller PlayStation indtil mine fingre får vabler. (jeg er ikke lige så hardcore til konsol-spil…endnu….og da slet ikke med på moden, synes stadig min brors aflagte PlayStation I er sjovere end PlayStation II - har ikke prøvet III'eren og jeg har ikke lyst endnu)

Men anyway. Det var Kubica. For lige at opdatere læsere, lurere og folk i krogene, så fandt jeg lige et lille klip af Kubicas crash (endnu engang kan informationsvidenskab bruges til noget). Jeg kan med god samvittighed lægge det ud, for manden slap fra det med en lille hjernerystelse og vistnok ikke ret meget andet end det. Han er helt sikkert tilbage på banen til næste løb.

Fik da også set noget af ræset fra Indianapolis i går aftes, men det er ikke helt så sjovt at se en genudsendelse på TV2. Jeg har ikke den sporty udgave af TV2, så jeg må nøjes med at se genudsendelserne og selvfølgelig fandt jeg ud af hvem vinderen var længe inden det overhovedet blev vist på 2'eren. Nok om Hamilton, den unge uerfarne knægt der fører stort, tilbage til Kubica (udtales Kubita – så det rimer ikke på mit rigtige navn)...



Jeg er fascineret. Ikke over at han laver noget de kloge kommentatorer (de danske kommentatorer sagde det...tror jeg...men jeg har intet at have mit udsagn i) kalder en kørefejl, men fordi at bilen er så godt sikret, så slipper han fra det med livet i behold. Han sidder med det beskyttede hoved ude i den frie luft!!! Jeg har dyb respekt for mekanikerne og de andre som har bygget bilen, for sådan en ulykke ville en Toyota Corolla og passagerne ikke slippe levende fra. Jeg har så heller aldrig set en Corolla køre 300km/t og smadre ind i en mur. Kubica får virkelig smadret bilen, det eneste der er tilbage er den lille metal-kasse, som han sidder i, og som jeg vil mene er det ypperste eksempel på sikkerhed i biler. Der skal intet ringere end perfektionisme til at udforme en så sikret bil.

Giv mig ret, Formel 1-bilerne er nogle af de bedst sikrede køretøjer mennesket nogensinde har bygget. Jeg var målløs over hvor få skrammer Kubica fik, det blev vist som sagt "kun" til en hjernerystelse og et eller andet forstuvet stykke legemesdel (en ankel?). No wonder at Formel 1 er så fantastisk, kørerne slipper meget godt fra styrt og dæk-kys (kalder jeg det. når bilerne næsten rammer hinanden i svingene).

Nåja, der har jo også lige været Le Mans, ikke noget jeg gider følge med i, der er alt for mange bil-klasser til at jeg kan overskue det. Ah well, Tom Kristensen vender sikkert tilbage næste år og får den sejr han ikke fik i år.

Min arbejdsplads – kvinder, sladder og børn

Som nogle ved (og andre nu får at vide), så har jeg fået mig en studiejob. Et rigtigt kontor-job, hvor jeg skal sidde og sætte papir i system. De glade for mig derude og synes jeg er både moden og kan arbejde selvstændigt (jeg må lide af personlighedssplatning eller skizofreni).

Der er cirka 20 ansatte i afdelingen, og ud af det er henved 90% kvinder. Med så mange kvinder (jeg vil tro de fleste er mellem 25 og 40 år) bliver det hurtigt til en hønsegård. Men alder har vel ikke noget at gøre med om man kan lide sladder eller ej.

Fredag morgen starter altid med fælles morgenmad, og så kan man ellers sidde i en halv times tid og få ny sladder. Alt lige fra kongehuset og arbejde til kolleger og (spæd)børn bliver drøftet. De fleste har børn eller er gravide. Så mens jeg sidder og spiser min (gratis!) morgenmad får jeg også lige et par historier om diverse fødsler, børnehave-børn, baghaver, sommerhuse og andet godt fra kernefamilie-posen.

Det er da ganske undeholdende at høre om hvordan lille Sisse-Cirkeline selv kan få sit tøj på. Men hvor bliver jeg dog mere og glad for at jeg ikke engang er tæt på at overveje om jeg burde sætte en mini-Sjescia i verden. Hvilket stressende helvede de kvinder må gå igennem hver eneste dag med alle de børn, som de har spyttet ud. Og alligevel sidder de og taler om hvor glade og lykkelige de er for deres børn.

Jeg er egentlig bare glad for at det ikke er mig, der skal skifte ble eller hente 3-4 børn hver dag. Jeg værdsætter virkelig hver aften når jeg er kommet hjem og bare kan smide mig foran tv'et uden at skulle tænke på at børn skal fodres og sendes i seng, en mand der gerne vil have lidt opmærksomhed og 100kvm der trænger til støvsugning.

På den anden side, at bliver der trukket og hevet lidt for meget i mine kvindelige hormoner og (svage?) moder-instinker, når der kommer en kollega på besøg med sin nyfødte unge. Det er vist naturligt at man som ung kvinde også tænker på spædbørn. Jeg fik så rigeligt da min mor spyttede sit tredje barn ud og næsten tvang mig til at passe ungen med mellemrum. Bleskift og baby-skrål. Jeg er godt nok kun storesøster, men den lille pige ville hele tiden have min opmærksomhed. Heldigt for hende at jeg ikke er hendes mor, hun ville blive et stakkels forskruet barn.

På den anden side, så er det vel meget sundt at komme helt væk fra eksamen og studie-stress og høre om andre folks normale og vel-etablerede liv. Jeg synes det er hyggeligt, så kan jeg sidde og fryde mig over at jeg kun skal fodre mig selv og tørre min egen røv. Det er måske også en god måde at blive forberedt til en mulig fremtid, hvis jeg kender alle skræk-historierne om børn og ægteskab.