Cutting

Det kan ikke forklares bedre.

Jeg skal selvfølgelig advare om, at det er stærke billeder og, at videoen kan vække skære-lysten.


(Det lader ikke til, at videoen gider virke hele tiden, så her er linket)

2007 - godt og dårligt

Nå, men 2007 er ved at være slut, så jeg tænkte at jeg som en fin lille overspringshandling, lige kunne give et referat af året. Jeg kunne jo gøre det nemme og lige nappe Millas liste, men nah…jeg gør tingene på den hårde måde for tiden, så må det også gælde et indlæg på bloggen, som trænger til en grundig opdatering.

De gode ting, som er sket i 2007:

• Studiejob. Yay! Fantastisk arbejdsplads, god kantinemad (for det meste) og flere penge til mig. Det var kun meningen jeg skulle være der til og med februar 2008, men på grund af forskellige ting, så lader det til at de vil beholde mig lidt længere, må se hvad der sker, når den tid kommer.
• Jeg fandt ud af at min foretrukne radiostadion nu også kører over nettet. Så er der dømt tysk radio fra Hamborg (tror jeg det er) så ofte som jeg kan holde det. Af en eller anden grund, så er P3 eller nogen af de andre danske radio-stationer aldrig sagt mig noget. Så kan jeg i det mindste få mine tysk-sprogede evner genopfrisket, ellers ville de bare ligge og støve på hylden.
• Jeg har stort set fået overstået 2 semestre mere af uddannelsen, så mangler der (kun) bachelor-opgaven med tilhørende undervisning og sådan noget andet pjat.
• Jeg ejer nu to sæsoner af A-Team!!! Yay, jeg håber der kommer flere…også selvom jeg langt fra har fået set alle de afsnit jeg allerede ejer. Generelt har det været et godt år på TV og film-området. Jeg nævner kort; Simpsons the movie, Top Gear, Pirat-film nummer 3 og så fik jeg en DVD/VCR i julegave, så nu kan jeg også se de gamle VHS-bånd (som inkluderer Jackass).
  Raikkonen vandt Formel 1 og "rookie" Hamilton gjorde ikke.
• 2007 var året hvor meget af min fritid, arbejdstid og generelt bare tid, gik med at planlægge diverse angreb i Travian. Godt serveren er ved at være slut, jeg trænger til en ny hobby.

De dårlige ting, der er sket i 2007:

• Jeg slutter året med en forkølelse. Det er åbenbart hvad der sker, når forkølede farmand kører mig hjem. 3-4 timer med snot, host og nys smitter åbenbart godt og grundigt.
• Jeg startede "juleferien" med at få stjålet min taske. Så kunne jeg vinke farvel til min dejlige mobiltelefon, pung med kørekort, studiekort, sygesikrigsbevis, togbillet, DSB Wildcard, kopi-kort og nøgler. Noget lort. De fleste ting kan erstattes mod en større eller mindre betaling og låsen kan skiftes, men jeg får aldrig min mobil tilbage. Jeg var ude at kigge på mobiltelefoner, men det skærer mig dybt i hjertet, hver gang jeg overvejer om jeg ikke bare burde købe en ny. Jeg får vel nok lidt penge fra forsikringen, så det ikke fordi jeg ikke har råd….jeg har bare ikke lyst. Man går bare heller ikke ud og laver en ny baby, fordi den første døde. Nummer to vil aldrig blive ligesom nummer et. Så jeg vil ikke have en ny mobil magen til den stjålede, men jeg kommer til at savne den.
• Jeg er begyndt at miste interessen for bloggen. Jaja, folk i Sønderjylland spørger da til den, hvornår skriver jeg noget nyt og bla bla bla, men det hjælper jo ikke ligefrem på, at jeg ikke har noget at skrive om…eller ikke vil skrive om det. Måske kommer ny inspiration til mig næste år.
• Travian-serveren er ved at være slut, jeg kommer til at savne spillet. Måske burde jeg starte forfra på en af de andre danske servere…

Formel 1 i Japan

Jeg har været nørdet nok til at stille vækkeuret til at ringe klokken 06.25 i dag, for jeg vil da slet ikke se genudsendelsen i aften på TV2 klokken kvart i sengetid i aften. Formel 1 skal ses som en direkte udsendelige (hvis TV2 da er så flinke ikke at sende løbet på sports-kanalen). Tja, altså det kunne jo så enten gøre starten på søndagen meget god eller forfærdelig dårlig.

Vækkeuret ringer som jeg bad det om, jeg tænder for mit mini-tv med mono-højtalere (jeg fik tv'et for cirka 10 år siden – og det virker stadig uden problemer, på trods af at min bror engang tabte det og derved gav kassen en stor revne) og stirrer spændt på TV2s hvide skærm med en oversigt over søndagens programmer. Godt, okay, de gamle slidte briller bliver fundet (jeg har forresten udskudt købet af A-Team sæson 2, så jeg kan få mig et par briller med den korrekte styrke - hvis nogen gerne vil vide det) og så er jeg klar…det er TV2 og Formel 1 så ikke helt. Tilbage under den lune dyne, hovedet få lov til at hvile lidt på hovedpuden et par øjeblikke. Jeg lukker øjenene, forsøger at motivere mine muskler til at bevæge min krop ud af sengen og hen til kaffemaskinen (kunne jo være jeg kunne få mig noget frisk og varm kaffe), men det sker ikke.

VROOOOM!!! "Velkommen til det japanske grand prix!" (eller noget lignende bliver der sagt). Jeg åbner irriteret det ene øje. Hele situationen med at tvinge mig selv til at vågne klokken noget nær halv syv på en søndag, er mere end hvad jeg har lyst til, men jeg har glædet mig i to uger og jeg kan sgu bare sove bagefter (så slut med brok). Hele min krop skriger efter at få lov til at sove en masse mere (jeg sagde slut med brok). Men hvad er det mit øje ser på den lille TV-skærm? Er det regn? Er det dårligt signal? Er mine briller ekstremt fedtede? Har jeg nu igen fået øjenbetændelse? Ja, for søren da, det er sgu regn! Masser af regn! Jeg får startet min søndag ved at se regnvand på asfalt og det giver et så stort energi-overskud at jeg kan holde mig vågen.

De to kommentatorer (det bare SÅ meget på tide at jeg får lært navnende på de to) snakker om at det ville være mere forsvarligt at udsætte løbet, men nu er alle seerne jo vågnet og sidder foran tv-skærme rundt om på kloden og de japanske motorræs-entusiaster er jo trods alt mødt op, så mon ikke det kan lade sig gøre at gennemføre løbet? Det andet er så besværligt.

Jeg mindes det sidste løb jeg så med masser af regn (se link 1 nederst). Nürburgring i juli. Et væld af kaos, aqua-planing og Hamilton som blev løftet tilbage ud på banen af en kran. Japansk regn giver meget mere drama og spænding i et løb end tysk regn åbenbart gør. Eller også er det hele den berygtede Fuji Speedway-bane som er dramatisk i sig selv og sin historie(se link 2). Et forfærdeligt uheld for 30 år siden satte en stopper Formel 1 på banen, men i år blev den taget i brug igen. Jeg vil dog mene at det var meget mere end banen kørerne tog i brug denne gang. Flere gange under løbet blev der vist klip af biler som røg langt ud af banen, nogle skøjtede ud i dækmure, andre skøjtede sammen og røg på den måde også derud hvor der kun er græs og grus, andre tog bare lige en ekstra stor kurve for lige at overhale (blærerøve – men det er god underholdning).

Spænding, spænding, spænding. Løbet startede med at have safety car kørende foran (jeg får lyst til at skrive "feltet" – men det er vist ikke korrekt motorsprog) bilerne i noget der lignede 45 minutter og så gad den ikke køre der mere, så ind til siden med den og dermed kunne bilerne slippes fri på en bane som ikke var blevet ret meget mere tør eller sikker at køre på. Der var drama hele vejen rundt på banen gennem hele løbet. Selv efter at Hamilton var kørt over målstregen som den første, blev det vist klip af biler, som kæmpede for at komme foran hinanden. Et par stykker gav sådan næsten op på de sidste par runder og syntes at det var bedst bare at blive holdende (se link 3 for flere detaljer som løbet).

Sådan startede dagen i dag for mig. Bare en helt normal Formel 1-søndag for mit vedkommende, men lige med en sjat regn oveni. Ærgerligt at Alonso fik smadret sin bil, ville have været dejligt, hvis han havde vippet Hamilton af fører-pinden. Jeg er ved at være træt af at se den knægt vinde stort over erfarne Formel 1-kørere. Men hey, Raikkonen kom ind som nummer 3 og det er et resultat som jeg er godt tilfreds med (på hans vegne).

Link 1: http://sjescia.blogspot.com/2007/07/en-sndag-eftermiddag-p-nrburgring-med.html

Link 2: http://en.wikipedia.org/wiki/Fuji_Speedway

Link 3: http://sporten.tv2.dk/motorsport/article.php/id-8796776.html

En søndag eftermiddag på Nürburgring med bildæk

Puha dadada…sikke et formidabelt kaotisk løb. Altså bortset fra at min favorit-kører, Raikkonen, udgik af løbet med noget som eksperterne mente, var en tom benzin-tank. Jeg snakker om Formel 1 (hvis nogen skulle være i tvivl - ellers er tvivl hermed udelukket). Der blev meldt regn et par minutter inden løbet, og sørme om ikke den melding var helt og absolut perfekt regnet ud (at regne regns ankomster ud…høh-høh).

Hvis nogen foretrækker en noget mere professionel og moden tilgang til gennemgangen af løbet i går, så KLIK HER!!! Nå, okay...jeg fortsætter.

Formationsrunden foregik i strålende lunt solskin, men fire omgange inde i løbet, stod regnen bogstaveligt talt ned i stænger. Sving 1 blev inden for så sekunder til en gigantisk sø. Hele 6 styk aerodynamiske køretøjer kom med fuld fart ind i svinget og endte med lige så fuld fart ude i dækmuren. Det er sgu aqua-planing, der vil noget. Hamilton fik på en eller anden måde lyst til at fortsætte i løbet, så knægten blev siddende i sin bil og ventede på at kran-manden kom forbi og løftede ham tilbage ud i søen.

"PAUSE!!!", måtte de have skreget oppe i Formel 1-toppen (min tegnsætning i starten af den sætning er vist ikke helt efter reglerne…men jeg er da bare ligeglad). Og der kom pause. En lille halv time senere, havde nogle stakkels mennesker fået fejet banen lidt tør og ren, solen tittede frem igen og løbet gik videre.

De danske kommentatorer snakkede om dæk, og forklarede den store videnskab, der ligger bag. Det er jo langt fra køre-tekniske talenter og lidt løs taktik, som styrer det hele. Næh nej, bilen opbygning, udbygning og tilbygning er også vigtigt, ligesom valget at dæk også er det. Helt seriøst, jeg har sikkert ikke opfanget halvdelen at de ting, som de fik sagt. Men der findes en hel del forskellige dæk, alt sammen tilpasset vejrforhold og regler. Ligesom at vi andre normale dødelige bilister, kan bruge sommerdæk, vinterdæk og pik-dæk (må vi vist ikke her i landet - "pik" udtales i denne forbindelse med "i" og ikke med en "e"-lignende vokal – vulgære små lømler).

2007-reglerne siger, at der skal køres mindst en sektion på bløde dæk og en sektion på hårde dæk. Så er det op til de enkelte hold, at finde ud af hvordan de vil administrere det. Der udover er der regnvejrsdæk. Der er "wet" og der er "extreme wet". Det er vistnok noget med, at der er et eller andet om, at det måske er noget dækmønster, som gør den helt store forskel. Mit blinde skud i luften må være at gætte, at regnvejrsdæk har noget ekstra mønster, som giver noget mere vejgreb. (jeg havde for 2 sekunder siden en fantastisk pædagogisk og sammenlignende metafor, men den har jeg åbenbart lykkeligt glemt).

Så dér. Det var hvad jeg lærte på en søndag eftermiddag. Nåja, og så fik en eller anden mand, med navnet Michael Schumacher, opkaldt et sving efter sig på Nürburgring.

Sjescia og bøger

De fleste i min familie vil nok kalde mig en læsehest. Det var jeg vel nok også engang. Jeg elskede at få bøger i julegave som barn. Kan huske at min far gav mig hele "Det Lille Hus på Prærien"-serien henover et par fødselsdage og juleaftener. Så i noget nær to år glædede jeg mig til at få hans gave. Jeg var jublende glad da jeg fik Gyldendals Leksikon og en stor stak ordbøger.

Min mor brokkede sig også flere gange over mine mange besøg på det lille lokale provins-bibliotek. På et tidspunkt gav hun mig enddda forbud mod at komme der, fordi hun var træt af hele tiden at skulle betale de bøder jeg fik for forsinket aflevering. Så måtte jeg jo lære at aflevere bøgerne til tiden, eller også få mit et arbejde, så jeg havde penge til at betale bøderne.

Jeg får langt fra læst særligt mange skønlitterære bøger efter at jeg er blevet både ældre, mere moden(!?) og er flyttet hjemmefra. Det er som om jeg slet ikke har brug for at flygte ind i fantasiens verden (måske fordi studiebøgerne kræver 100% opmærksomhed). Men i denne sommerferie har jeg på en eller anden måde fået gnisten tilbage for læsningen. Jeg vil tro at en lang sommerferie uden nogen ferieplaner kan sætte skub i sådan noget.

En bog af Salman Rushdie har stået i min bogreol i 3-4 år uden at jeg havde den store lyst til at få den læst. De få gange jeg forsøgte forstod jeg ikke rigtig hvad han skrev. Jeg kunne ikke samle tankerne til at forstå hans (oversatte) sprogbrug. Bogen røg tilbage på hylden med en undskyldning om at jeg slet ikke var klar til at læse bogen. Det samme skete også får Orson Wells. Især de to forfattere har jeg respekteret i mange år. Den ene, fordi han bare siger sin mening, også selvom hans fjender ønsker ham død. Den anden, fordi hans måde at skildre samfundet på er noget nær absurd og grotesk.

Men min absolutte yndlings forfatter er og bliver Stephen King. Den første bog jeg læste var "Den Grønne Mil" og jeg har elsket hans bøger lige siden. Han forstår at beskrive ting på en sådan måde at det gør det nemt at leve sig ind i historien og forstår personerne. Det er sikkert også en grund til at så mange af hans bøger og historier er blevet filmatiseret. Det er nemt at oversætte til at andet medie. Nogen vil sikkert mene at det er en dårlig ting, men jeg kan ikke se hvordan det skulle være dårligt. Selve bogen bliver jo ikke dårligere af at der også findes en filmudgave. Jeg fik endda skrevet en opgave i gymnasiet om Mr. King. Min engelsklærer gav mig nogle noveller og fortalte at de var samfunds-kritiske, så måtte jeg selv skrive opgaven.

Hmm, det lader til at jeg kan lide samfundskritik. Egentlig mærkeligt, for jeg er godt tilfreds med det danske samfund, men jeg sammenligner også med hvad familien på Filippinerne har.

Uh bøger, minder mig om at jeg vil have nogle nye bogreoler, for dem jeg ejer er ved at falde sammen under vægten fra det ton bøger jeg har fået samlet mig.

Tvillinger og amning

Min fætter fik tvillinger i går, eller rettere ham og hans kone lavede to piger og i går var de så færdig ruget og kom ud til os andre her på jorden. Tillykke til dem.

Må dog sige at jeg er glad for at det ikke er mig som skal skifte alle de mange bleer. Jeg synes at bare et enkelt baby fylder flere bleer end jeg har tid til at tage mig af. Min fætter og hans kone har så fået dobbelt-op på bleskift, børneskrål, og værst af alt; amning. Jajaja, nu kommer der sikkert en eller anden og fortæller mig at det slet ikke er så slemt "bare vent til du selv får børn" og sådan noget. Kan da godt være at forældre er så ih og åh så glade for de små skrigehalse (her må jeg så lige tilstå at jeg da også synes sådan nogen tingester er søde, men det er da kun fordi jeg kan aflevere kræet tilbage til sine forældre), men det kan da virkelig ikke passe at forældre ikke bare enkelt gang eller to i deres liv trænger til en pause væk fra bleskift. Der er vel en grund til at børn bliver sendt på weekend til bedsteforældre…eller er den eneste grund til at børnene bliver sendt væk, så forældre har tid til at avle nogle flere unger?

Men amning!? Min mor har fortalt mig at det gør ondt, meget ondt, alle hendes skrækhistorier om amning er udmærket prævention for mig. Graviditeten og fødslen hver for sig er smerte nok, men så skal man jo lige lægge alle de mange lange måneder hvor barnet vil sutte på mors ømme bryst. Som om man ikke i forvejen skulle udsætte sin krop for nok smerte. Endnu engang kan jeg høre kommentaren "men resultatet af dine smerter er det hele værd". Og!? En dag kommer de små unger i puberteten og bliver nogle brokkehoveder og skriger efter flere lommepenge og senere sengetider.

Tilbage til den frygtelig amning og mishandling af et velskabt og veludviklet bryst: Den lille sultne stakkel, der ligger og sutter på på mors ømme og hudløse brystvorter, presser måske de tandløse gummer i vorten for at få mere hvidt stads presset ud at det udpinte pat. Jeg kommer til at tænke på en udpint mark, hvor bønderne bare bliver ved med at så, for de skal jo have noget at leve af. Det stykke jord må da føle sig misbrugt, udnyttet, måske har jorden endda dårligt selvværd for bønderne vil kun den ene ting med jorden, der er ikke tid til at pleje jorden – den skal bare bruges og bruges og misbruges og pines og udnyttes fuldt ud. Jorden bliver tyndere, svinder ind og tørrer ud.Sådan er amning også! Det får brystet til at blive tyndt, svinde ind og tørre ud (det er baseret på min mors skrækhistorier, krydret med min egen overdrivelse, frygt og uvidenhed)

Men hey, så længe det ikke går udover mine bryster, så skal børn da have lov at få al den mælk de har lyst til fra mors bryst, fars bryst, hundens bryst eller koens bryst. Whatever, mælk er vist nok sundt for sådan nogen skide-i-bleen-maskiner.

Konklusionen er at det nybagte sæt forældre har to små sultne og skrigende spædbørn og dermed har de dobbelt så meget at sørge for….gad vide om de er skøre nok til at få flere…kan jo være de vil konkurrere med min kusine om at avle den største familie.

Min arbejdsplads – kvinder, sladder og børn

Som nogle ved (og andre nu får at vide), så har jeg fået mig en studiejob. Et rigtigt kontor-job, hvor jeg skal sidde og sætte papir i system. De glade for mig derude og synes jeg er både moden og kan arbejde selvstændigt (jeg må lide af personlighedssplatning eller skizofreni).

Der er cirka 20 ansatte i afdelingen, og ud af det er henved 90% kvinder. Med så mange kvinder (jeg vil tro de fleste er mellem 25 og 40 år) bliver det hurtigt til en hønsegård. Men alder har vel ikke noget at gøre med om man kan lide sladder eller ej.

Fredag morgen starter altid med fælles morgenmad, og så kan man ellers sidde i en halv times tid og få ny sladder. Alt lige fra kongehuset og arbejde til kolleger og (spæd)børn bliver drøftet. De fleste har børn eller er gravide. Så mens jeg sidder og spiser min (gratis!) morgenmad får jeg også lige et par historier om diverse fødsler, børnehave-børn, baghaver, sommerhuse og andet godt fra kernefamilie-posen.

Det er da ganske undeholdende at høre om hvordan lille Sisse-Cirkeline selv kan få sit tøj på. Men hvor bliver jeg dog mere og glad for at jeg ikke engang er tæt på at overveje om jeg burde sætte en mini-Sjescia i verden. Hvilket stressende helvede de kvinder må gå igennem hver eneste dag med alle de børn, som de har spyttet ud. Og alligevel sidder de og taler om hvor glade og lykkelige de er for deres børn.

Jeg er egentlig bare glad for at det ikke er mig, der skal skifte ble eller hente 3-4 børn hver dag. Jeg værdsætter virkelig hver aften når jeg er kommet hjem og bare kan smide mig foran tv'et uden at skulle tænke på at børn skal fodres og sendes i seng, en mand der gerne vil have lidt opmærksomhed og 100kvm der trænger til støvsugning.

På den anden side, at bliver der trukket og hevet lidt for meget i mine kvindelige hormoner og (svage?) moder-instinker, når der kommer en kollega på besøg med sin nyfødte unge. Det er vist naturligt at man som ung kvinde også tænker på spædbørn. Jeg fik så rigeligt da min mor spyttede sit tredje barn ud og næsten tvang mig til at passe ungen med mellemrum. Bleskift og baby-skrål. Jeg er godt nok kun storesøster, men den lille pige ville hele tiden have min opmærksomhed. Heldigt for hende at jeg ikke er hendes mor, hun ville blive et stakkels forskruet barn.

På den anden side, så er det vel meget sundt at komme helt væk fra eksamen og studie-stress og høre om andre folks normale og vel-etablerede liv. Jeg synes det er hyggeligt, så kan jeg sidde og fryde mig over at jeg kun skal fodre mig selv og tørre min egen røv. Det er måske også en god måde at blive forberedt til en mulig fremtid, hvis jeg kender alle skræk-historierne om børn og ægteskab.

Kvinder og deres pat-holdere

Kan godt være at folk sulter i Afrika og jeg har familiemedlemmer på Filippinerne, som ikke har råd til uddannelse, men derfor tillader jeg mig lige at skrive om et tåbeligt og overflødigt problem. De fleste normale mennesker må være stødt på en BH eller to i deres liv.

Måske er det kun mig, der gør det, men jeg kan heller ikke lade være. Måske er det en dårlig ting, eller også bare en sær vane. Jeg kan bare ikke holde øjnene fra kvinders rygge, især ikke når man tydeligt kan se hvordan BH'en får presset en ekstra delle eller to frem på ryggen. Ærligt, jeg synes det er lidt ulækkert og kan slet ikke forstå hvordan kvinden kan holde ud at have sin BH på. Det må da være smertefuldt sådan at få presset hud og fedt rundt. Det minder mig lidt om en indsnørret skinke.

De sidste par år, har der været en del opmærksomhed på kvinders brug af BH'er. Det lader vist til at alt for mange ikke kan finde ud af at finde deres størrelse og bare tager den første og bedste, der kan rummer deres yvere (charmerende ord). Det gør det heller ikke bedre, at de samme kvinder så også har taget den strammeste trøje på de kan finde i deres skab, hvis de da ikke har været inde og rodde i datterens klædeskab. Fremhæv endelig lige at du også har deller på ryggen. Det skal vist lige tilføjes at jeg snakker om kvinder af alle størrelser og former. Jeg har set 40 kilo tunge unge piger med BH'en kravlende op i nakken (de har vist ikke så meget fedt på kroppen at BH'en kan presses fast mellem et par deller).

Altså virkelig. Hvis jeg ikke kan trække vejret fordi BH'en er for stram, så lader jeg være med at tage den på. Hvis jeg kan mærke BH'en helst vil sidde i nakken på mig, så bliver stropper og de andre 40 spænder justeret. Hvis mine forlygter nægter at ligge stille i skålene, så skifter jeg BH. Jeg synes det er ubehageligt at skulle føle mig som en indsnørret skinke, men jeg vil for alt i verden heller ikke gå uden BH. Der er lige lidt for mange hudflader som mødes, når man også skal have en trøje på.

Jeg kan godt forstå hvis kvinderne føler sig fortabte i BH'ens verden. Det er jo et helt forskningsområde for sig selv. Bare det at skulle tage en BH på eller af, kan være et størreprojekt, især hvis man har fået lidt for meget alkohol indenbords. Efterhånden findes der så mange modeller, størrelser, former, lukninger, typer og bla bla bla, at selv de mest hardcore BH-eksperter kunne føle sig fortabt i en undertøjsforretning (bortset fra dem som arbejder i butikken, jeg håber for deres egen skyld at de ved hvad de arbejder med).

Men selvom det er en jungle at finde sig en BH, der passer, så burde det stadig ikke være så svært. Man kunne jo starte med at få taget tjekket sin BH-størrelse hos en professionel BH-ekspert. Kom nu, gør det nu. Lad mig slippe for se mere indsnørret skinke komme stavrende i et par høje hæle (kvinder og høje hæle!!! – uh, mere blog-brok-materiale…måske). Jeg vil også gætte på at en forkert BH hurtigere giver hængepatter (hjalp det på motivationen???). Der er vel en grund til at det hedder BrystHolder og ikke BrystKlemme/RibbenPresser/DelleMager eller noget helt fjerde. BH'en skal holde på brysterne, det er det eneste job den skal gøre. Ikke noget med at presse fedt sammen eller smadre ribben.

Jeg er ingen helgen på det her område, men jeg lider også kronisk af deller på ryggen. Men selv sådan noget kan skjules har jeg fundet ud af. Hep, BH-forskningen kan betale sig.

Nåja og så har jeg lidt ondt at mænd, når det kommer til BH-lukningerne (af hensyn til enkelte læsere, vil jeg ikke uddybe det).

Sjescia som håndværker?

Jeg lever stadig…hvis nogen skulle være i tvivl.

Så blev den store opgave afleveret i dag. Efter flere måneders intens studie af bibliotekernes genreinddeling blev der skrevet næsten 30 sider om noget, der en dag helt sikkert vil kunne redde Verden.

Åh ja, det er i de stressede opgave-skrivnings-perioder at jeg overvejer om jeg burde have fulgt i mine forældres fodspor og bare vælge en håndværker-uddannelse. Det meste af min familie har uddannet sig indenfor et praktisk fag. Der er en smed, en kommende maler, en mekaniker med noget overbygnings-halløj, en sygeplejerske, en pædagog, et par landmænd, en bager og min mor havde vist gang i noget kosmetolog-frisør-negleklipper-uddannelse engang. Der er sikkert mange flere (men jeg har vist opremset nok).

Og mig? Ja, jeg lærer at sætte bøger pænt på plads og noget med informationsvidenskab. Ikke særlig praktisk. Jeg må være noget nær den eneste i min familie, der har en bogsamling som er større end et par leksika og "Den store Kryds og Tværs-ordbog".

Livet kunne vel nok være lidt nemmere, hvis jeg havde valgt en håndværker-uddannelse. Jeg har ikke hørt noget om at håndværkere skal læse tonstunge bøger og tolke teorier. Det er vel begrænset hvor meget man kan problemformulering man kan få ud af en mursten (det er jo en sten!!!) eller skrive lange videnskabelige opgaver om malings oprindelse og konsistens. En svendeprøve er vel bare lige at bevise at man har brugt mange år på at arbejde med noget og fået en meget lille løn for det.

Men jeg tvivler på at jeg egner mig. Murer-faget kræver vist at man kan løfte tunge cement-klodser. Snedker og tømrer; jeg aner ikke hvad de laver og det betyder at jeg helt sikkert ikke egner mig til det. Maler-faget handler mest om at få sniffet så meget maling som muligt og blive betalt for det (jeg foretrækker at dø med så mange intakte velfungerende hjernceller som muligt). Så er der hele skønheds-videnskaben, jeg har det fint med at presse mine egne bumser ud, behøver ikke gøre det på andre også. Desuden tvivler jeg på at jeg har nogen som helst evner til at gøre grimme folk kønne. De der mad-fag; HELL NO!!! Jeg er glad for mad, men jeg har ikke tålmodighed til selv at lave den. Og pædagog-fag? Æh nej, jeg kan knap nok tage vare på mig selv og jeg har slet ikke tålmodighed til at skulle passe på evnesvage/børn 8 timer i døgnet 5 dage om ugen.

Nu er jeg vist nået frem til at jeg vist får det bedst ved blive bibliotekar og så sidde og lege med bogsamlinger ude på bibliotekerne. Ja sgu, jeg vil sidde bag et skrivebord, have knold i nakken, store tykke briller, støv i håret og tysse på folk!

Øv, det lader det at jeg ikke slipper udenom alle de mange opgaver. På den anden side, jeg synes mit studie er spændende, så mon ikke jeg bliver hængende…bare lige et par år endnu.

En lørdag på Strøget

Okay, man burde som et nogenlunde rationelt tænkende væsen vide at Strøget og andre gågader i store byer altid er fyldt med turister, mennesker og menneskebørn. Æh ja, og alligevel valgte jeg at tage en lille gåtur rundt en lørdag eftermiddag (klokken var 13.00). Jeg var alligevel derinde og jeg trængte til frisk luft efter at have siddet i en bus, hvor en eller anden gammel kone lige skulle have et skud ostemad. Nej, virkelig, hun sad i bussen og spiste sin stinkende ostemad sammen med noget, der lignede et barnebarn. Bussen var propfyldt og luften var i forvejen ulækker, tæt og folk stod mast næse mod armhule.

Men altså en lille spadsere-tur på Strøget blev hurtigt til et forhindringsløb. Det lader til at lidt for mange mennesker ikke forstår begrebet "gågade". Selvom det er tilladt at krydse Strøget i bil ved udvalgte sidegader, så er det da virkelig en tåbelig idé at forsøge at gøre det på en lørdag. Der er opfundet parkeringsplader, de kan bruges til, gæt hvad; nemlig! Parkering af biler og andet køretøj. Bare forbi man lige har købt sig en ny Alfa Romero eller vil lufte sin åbne sportsvogn, så er der ingen grund til at gøre det helt inde i centrum af centrum af København. Bilerne er stadig pæne selvom de kun står parkerede mellem en 10 år gammel Nissan og et "rugbrød". Bare fordi vejret viser forår, så behøver man ikke lufte sin bil på Strøget.

Så er der den anden ting, jeg også blev irriteret over; CYKLISTER!!! Hvad bilder de sig ind at cykle rundt mellem 4 mia. mennesker på en gågade??? Det er en gågade, ergo går man. Man cykler på cykelstier og man går på gågader. Det er åbenbart svært at regne ud for nogle folk. Så er det jo godt, at jeg kan fortælle dem højt og tydeligt på en lille bitte internet-side. Folk skal trække cyklen, så slipper vi andre for at blive kørt ned eller springe for livet. Jeg kan virkelig ikke se nogen grund til at cykle mellem 4 mia. mennesker på Strøget. Hvis man har travlt, så cykler man udenom menneskermylderet og ind på sidegader, hvor det er tilladt at cykle.

Udover de to ovennævnte irritationsmomenter, så var jeg tæt på at miste benet ved et sammenstød med en rullestol. Konen sad i den, godt pakket og den åndsfraværende mand skubbede hende rundt. I et kort sekund så jeg resten af mit liv passere forbi med kun et ben at gå på. Forfærdeligt, bare forbi konen ikke kan gå, så behøver manden ikke sprede handicappet til sunde og raske mennesker med intakte lemmer.

Forældre burde overvejer at investere i snore til deres børn. De kan finde ud af at holde deres små tæppetissende rottelignede hunde-agtige væsener i kort snor (jeg fik vist lige sagt noget positivt!!!), men om de kan holde orden påderes små rollinger, snotunger og andre skrigende kræ, så er svaret NEJ!!!. Jeg måtte springe og undvige adskillige unge mennesker i Hobbit-størrelse, fordi de lige havde spottet BR, en slik-butik eller McDonald's. Ah, well, hvis børnene ikke kan styre sig, så må de leve med at få en albue i hovedet ved et uheld, fordi de hysterisk absolut skal løbe ud foran mig.

Nogle syge mennesker, havde valgt at uddele gratis kram. Jeg valgte at løbe for livet, da jeg fik øjenkontakt med et smilende ansigt siddende på en meget sært udklædt krop. Jeg kan få gratis fra folk jeg kender, jeg nægter at blande sved med en fremmed.

Jeg fik dog erhvervet mig to nye bøger med mit fine lille gavekort, som farmand i et øjebliks sindssyge åbenbart havde lyst til at give mig. Hmm, jeg ved jeg er forkælet. Jeg fik nasset mig til lidt studierabat. Hvis jeg kan spare 30 kroner, så skal det også udnyttes. Hvilken herlig forårsdag det var i går.

Ekskursion til et museum med tilhørende bibliotek

Onsdag/i går var der dømt faglig studie-relevant ekskursion til et museum med tilhørende bibliotek. Vi fik lov at rende rundt i alle rum og kigge på tudse-gamle ting og støvede slidte bøger. Vi havde to vældigt entusiatiske guides og lavede et enkelt stop forbi en mand og hans kontor for at høre noget om hvad han brugte sine arbejdsdage på. Den sidste del var knap så spændende, jeg vil da hellere ud og se ting end at høre dem blive fortalt.

Vores guide, der viste os rundt i biblioteket må have været i familie med Tommelise. Hun gik mig til albuen, og jeg er 1,70m middelhøj. Damen var så lille og spinkel at jeg frygtede hun ville blive spist af de store bøger hvis de klappede sammen om hende. Først da hun fandt en lille bitte mega-gammel oldsag af en bog frem og tog den i hånden, så det ud som om hun havde en noget mere gennemsnitlig højde. Hvis det da ikke lige havde været for den 1.90m høje gut hun stod ved siden af. Jeg havde næsten lyst til at tage hende med hjem, så jeg havde en dukke at lege med.

Selvom hun havde et lille hoved siddende på sine små skuldre, så kunne hun fortælle mange spændende historier om hvordan biblioteket skaffede sine materialer og kunne svare på en masse bizare spørgsmål. Hun var vel bare dygtig til sit job…også selvom nogle af bøgerne vejer mere end hende.

Vores anden guide viste os entusiastisk rundt i museet. Han havde en lille kurv med små ting i, som han brugte til at forstærke sine fortællinger og forklaringer om diverse genstande. Egentlig havde han slet ikke brug for sine ting, han var livlig nok i forvejen. Vi kunne stå i det ene rum og lytte til hans fortælling om noget helt normalt bizart og i næste nu rendte han ind i rummet ved siden af for at hente sin kurv og bringe den tillbage til det rum hvor vi stod, alt imens stod munden ikke stille på ham. Vi fik også lov at se både hans butt-crack og svedpletterne under hans arme mens han bøjede sig ned til sin kurv eller brugte store armbevægelser for at fortælle om noget.

Det var da en hyggelig formiddag. Jeg må sige at de penge jeg har givet for den tur langt fra har været spildte. Tre timer, hvor mine sanser bliver bombaderet fra alle sider er da hyggeligt. De to mennesker har sgu tjek på deres ting. Thumps up herfra. Jeg er løbet tør for tape til at klistre al den nye viden fast i min lille hjerne, som jeg fik af de to.

Opgave og en tur i "øveren"

Det er da vist på tide jeg får skrevet lidt til bloggen her i det nye år 2007. Lige nu er min hjerne klistret fast til bøgerne i ”Organisation og Økonomi”, så mit hoved fungerer ikke lige så optimalt. Faget burde vist egentlig hedde ”Organisationsteori”, for alt hvad der står i bøgerne er så irriterende teoretisk. Jeg ved ikke ret meget om hvordan det er at arbejde i en virksomhed, så jeg har også svært ved at finde eksempler jeg kan forklare alt den her teoretiske teori ud fra. Men nok om mit sørgelige brok, nu til noget andet.

Et par dage inden nytår blev jeg inviteret med ud i ”øveren” af det her band. Hvad er der med bands og deres ”øveren”, det hedder øvelokale(!!!). Men anyway, jeg var naiv nok til at tro at øvelokalet nok ville være et lokale. Det var så en øveSKUR. Langt pokker i vold ude på bøhlandet (sådan noget findes også på Sjælland åbenbart), langt nede bagved en ejendom (indkørslen er fyldt med hysterisk store huller) ligger det her lille skur med fire vægge, et tag, en dør og et par vinduer.

Øveskuret er fyldt op med forstærkere, recording-udstyr, lydanlæg, et trommesæt, mikrofoner, gammelt skrammel, flag, plakater, en varmeblæser, ægte dyrekranier og masser af stearinlys. Jeg fik mig en stol i hjørnet og kunne så i ro og mag fryse min røv til døde, mens mine ører kunne nyde det her vildt voldsomme garage-metal for fuld skrue gennem et par ørepropper. Musikken er egentlig ganske fin, man skal bare lære at lytte til det.

Jeg forstår slet ikke metal-musik, i hvert fald ikke en så ekstrem form af det. Jeg fatter intet af hvad der bliver sunget/skreget/growlet om. Men hvis de fire metal-hoveder er tilfredse med deres stil-valg, så skal de da have lov til at spille deres aggressioner ud. Al deres snak om hvordan de skulle spille en sang gik helt hen over hovedet på stakkels mig. Der foregår helt klart noget i band som man ikke kan forstå når man kun står på sidelinien og kigger med.

På en eller anden måde blev de enige om at ændre noget bum-bum-bummelum så det lød ligesom tam-bum-tam, og så skulle slutningen ændres fra bum-ta-tam til ta-ta-bum-bummelum. Tror også de snakkede om at da-tam-ta skulle ligge før tam-bum-tam. Æh ja. Helt klart, jeg forstår virkelig hvad de mener…eller nej.

Nåja, bandet hedder Wolfslair. Hvis jeg vidste de havde en hjemmeside jeg kunne linke til, så ville jeg gøre det.

status-rapport over 2006

Så blev jeg tagget af Edut'en og fordi jeg har så meget tid i overskud her ude på bøhlandet (og fordi jeg for en gangs skyld gerne vil) så kan jeg da godt lige gøre lidt status over år 2006.

Årets bedste begivenhed i dag: Vi fejrer lillebrors fødselsdag i aften

Årets bedste bog: alle dem jeg har fået gratis

Årets bedste koncert: Guns ’n Roses, Alice in Chains og Blood Hound Gang

Årets bedste film: Walk the Line…sgu da

Årets bedste tv-program: Disney Sjov, House, Oprah (jeg kan ikke tåle al den drama), Prison Break, De unge mødre (det er da sjovt..come on) og hvad jeg ellers har fået set af crap i tv

Årets album: Vision Valley fra The Vines

Årets sang: alle dem jeg ejer med Johnny Cash (nogen der mon havde gættet den?)

Årets mest blærede: mig

Årets bedste fest: alle dem hvor jeg ikke ha gjort mig pinlig

Årets bedste tøj: må vist være den kjole jeg fik købt til gallafesten i foråret.

Årets mirakel: at jeg tog den kjole på til gallafesten

Årets udfordring: metal-hovedet

Årets jubii: metal-hovedet

Årets mest stressende: studiet

Årets skuffelse: Johnny Cash er stadig død

Årets mest belastende: at jeg ikke har fået taget mig sammen til at få mig et studiejob

OG ENDELIG…Årets største begivenhed i kongehuset: Peter Pedal, De tolv danseprinsesser, Peter Plys og Bamse og Kylling og Ælling (mener den 4-årige som sidder på mit skød og kaster med kage-krummer)

Hvis folk vil tagges, så skal de selv be'om det. Det gider jeg ikke rode rundt med.

Brors fødselsdag lige om hjørnet

Ja, okay. Der er en uges tid endnu inden knægten bliver 19 og skal opleve sit sidste teenage-år, men derfor kan jeg kan lige muntre mig lidt med at jeg har fundet på en virkelig god gave til ham i år. Det kræver ikke engang at jeg skal ned på posthuset for at sende pakken. Tilgengæld tror jeg at mor nok bliver glad når hun ser hvad det er jeg har planer om....

...og så taler vi ikke mere om det....før den 17.december altså.

En togtur med Sjescia

Havde ellers lige lovet mig selv så pænt at jeg ikke ville pakke den bærbare ud af tasken mens jeg sad i toget. Men når man skal sidde tre timer i et tog, det eneste læsestof man har med er studiebøgerne, mp3-afspilleren er løbet tør for strøm og man hader togture, så finder man ret hurtigt computeren frem og håber at den kan undeholde, selvom der ikke er nogen adgang til internettet. Jeg var en halv time om at finde den frem, men jeg skulle også lige have tid til at nyde aftensmaden først…og være sikker på at ingen ville have min plads bare fordi de lige havde reserveret sædet.

Billetten siger at jeg har betalt for at køre fra Københavns Hovedbanegård til Kliplev station. Fra den civiliserede og moderne hovedstad til Lars Tyndskids primitive mark fra middelalderen. Så her sidder jeg, klokken er næsten halv otte, toget er et sted mellem Odense og Sønderborg, og jeg har siddet på min brede røv i det samme grå sæde i to timer. Glædelig onsdag. Jeg har mere end en hel time tilbage til at sidde og reflektere over hvor meget og hvorfor jeg havde togture.

Generelt har jeg intet imod at rejse, jeg kan godt lige at komme væk hjemmefra og få nogle nye indtryk af verden. Mit kollegieværelse bliver desuden ret hurtigt kedeligt. Det er da altid dejligt at komme ud og se et nyt stykke af verden, eller bare en ny del af lille Danmark. Men nu ikke så glad og munter, jeg har jo brug for at brokke mig.

Jeg hader togture fordi folk altid har 40 kæmpe kufferter med sig. De kan bare ikke finde ud af at man ikke skal pakke mere i sin kuffert end de selv kan bære.

Jeg hader togture fordi jeg altid bliver afbrudt af konduktører og madvogne. Jeg kræver ro og stilhed til at planlægge min næste store ondskabsfulde gerning.

Jeg hader togture fordi den irriterende skingre kvinde-stemme altid skal være så oplysende og fortælle alt muligt praktisk om hvilke stationer der kommer på turen, hvornår madvognen kommer med slik og at vi alle skal have en god rejse.

Jeg hader togture fordi jeg er for nærrig til at bestille en plads, så jeg næsten altid ender med at skulle flytte mig for en eller anden tåbe, der kræver sin plads, selvom de 40 andre sæder omkring mig er tomme.

Jeg hader togture fordi togene formår at være mindst 15 minutter forsinket og alligevel stoppe på Lars Tyndskids mark bare for at blære sig med at bremserne virker på jernmonsteret.

Næste stop: JYLLAND

Jeg har ikke noget imod lange busture. Kørte 24 timer i bus for at komme til Rom engang i gymnasiet og jeg havde det fint med det. Mit humør havde det fint. Dog havde de andre i bussen det ikke så fint da vi skulle sove. Jeg blev slået med puder og bandet af, fordi jeg snorkede lidt og fordi jeg stirrede på folk. Man kan meget bedre nyde udsigten og glo dumt på de andre trafikanter når man sidder i en bus eller en bil. Når man sidder i et tog, har man nogle tomme marker at glo på.

Jeg har heller ikke noget imod at flyve. Det minder meget om togture, men der er ingen larm. Flyet bumler ikke rundt på gamle rustne skinner, det stopper ikke ved nogen stationer undervejs. Og så er der altid et eller andet underholdende at lave, man kan spise, se film, lytte til radio-kanaler eller løbe skrigende gennem flyet iført en nissehue og intet andet.

Men altså, toge er det mest irriterende transportmiddel jeg kender og alligevel er jeg tvunget til alle disse togture. Så kan jeg da bare lære ikke at flytte til den anden ende af landet, langt væk fra familien.

Måske burde jeg få mig et privatfly.

Klokken er tæt på at være næsten 20.00 på denne frejdige regnfulde onsdag aften og jeg har stadig 45 lange pinefulde minutter at skulle tilbringe blandt de tyske teenage-turist-tøser.

En diskussion

Jeg har haft den har diskussion med en ven i et par dage.

Han mener Jorden er oval. Jeg mener Jorden er rund. Den er naturligvis ikke helt oval/rund på grund af bjergene og havet og alt det andet overflade. Men altså set i et stort perspektiv (fra rummet).

Han gider ikke finde beviser for sit udsagn, for det har han altid fået fortalt i skolen og så passer det jo. Jeg gider heller ikke finde beviser for mit udsagn, for selvfølgelig er jorden rund, det har jeg altid fået at vide.

Ak ja, denne dovenskab. Diskussionen dør nok ikke før en af os har overbevist den anden, men vi er begge for stædige til at forsøge, fordi vores udsagn bør da være nok.

Strømsvigt

"WHAT THE F....????!!!" var sådan cirka mine ord i censureret udgave i eftermiddags da strømmen valgte at gå sig en tur og efterlade hele kollegiet. Stilhed, ingen lyde, selv min vejrtrækning var stoppet og jeg er sikker på at mit hjerte holdt op med at banke lidt tid. Måske døde jeg et øjeblik fordi den store katastrofe havde ramt mig. INGEN STRØM!!! Næsten to lange pinelfulde timer måtte jeg leve uden strøm.

Jeg vandrede hvileløst rundt på gangen, snakkede med de andre der også havde noget brok at give luft for omkring dette irriterende fænomen. Det er ikke sjov og spas at skulle leve uden strøm i disse moderne tider hvor alt foregår gennem elektronik.

Jaja, det lyder da ikke så slet at være uden strøm i nogle timer. JO, DET ER SLEMT!!! Internettet virkede ikke, kaffemaskinen bryggede ikke, den bærbare kørte på batteri en times tid så gad den ikke lege med mere, det blev mørkt og jeg måtte finde stearinlys frem, fjernsynet virkede ikke, jeg kunne ikke høre musik, telefonen virkede ikke. Min eneste mulighed for at komme i kontakt med omverden var at bruge mobilen eller rent faktisk gå uden for min dør og ud i verden.

HRMF!!! Det var for mørkt til at læse. De små sorte stearinlys giver ikke så meget lys som man skulle tro (fra nu af køber jeg kun hvide lys). Jeg tilbragte så to timer med at bande over ikke at kunne få lavet noget kontruktivt fordi intet virkede, og at sidde og spille guitar på den gammeldags akustiske måde fordi jeg ikke kunne finde andre måder at bryde stilheden på (jeg var ikke lige i humør til at have en samtale med mig selv - tror det bare ville ende med at jeg sad og bekræftede strømsvigtets eksistens med mig selv).

Men alt godt kommer til dem som venter (siger nogle) og strømmen kom tilbage. Jeg hørte dans og hurra-råb på gangen, jeg hørte festen ude på gaden, jeg tændte min computer, hoppede på nettet og har ikke fjernet mig fra skrivebordet siden. Livet er skønt når alt kører som det skal.

Bryllup

Min fætter skal giftes i november med sin udkårne. Tillykke til dem. Så vidt jeg ved, så skal de have stort og fancy bryllup, hvor alt levende familie er blevet inviteret...som det jo plejer at være ved bryllupper.

Jeg er ikke selv den store fan af bryllupper. Det er da meget sødt at man får lov at være tilskuer til en så intim del i to menneskers liv. De udveksler offentligt løfter om evig kærlighed og bla bla bla i medgang og modgang. Bagefter kan de så lovligt dele efternavn, bankkonti og alt muligt andet sjovt, som man kan med et ægteskab.

Godt nok er jeg en smule ung endnu, men jeg har ingen planer om at holde stort bryllup en dag. Jeg bruger ikke kirken til andet end at betale skat til den. Jeg tror ikke på en gud (udover mig selv), så jeg kan ikke se hvorfor den tingest skal lægge hus til min vielse. Jeg har ikke lyst til at holde en stor og dyr fest for familien så de kan fejre at jeg har fundet kærligheden. Det burde de vel vide allerede inden det bryllup jeg ikke vil have.

Ægteskab handler jo ikke om et stort og smukt bryllup, men om at elske hinanden. Man kan da godt finde ud af at elske hinanden uden at skulle inkludere en kirkelig vielse. Det må være en dejlig ting at være gift, hvis det er et godt ægteskab og man kan holde hinanden ud flere dage i træk. Man er mere bundet af hinanden og staten kan lure at man har indgået en ægteskabelig pagt. Det er da meget okay.

Hvis jeg nogensinde bliver lokket til at blive gift, så skal det kun være fordi jeg vil dele eftenavn med manden og regner med at han ikke har tænkt sig at stikke af indenfor de næste par år. En hurtig vielse på det lokale rådhus og så hjem til aftensmaden og de huslige pligter. Kærlighed er jo meget mere end et bryllup, selvom det nok er et af de bedste beviser på at man elsker hinanden. Et af de andre beviser må være at man elsker vedkommende nok til at acceptere de sære gener hinanden har og alligevel avle nogle unger.

Bryllup handler måske kun om at samle hele den pukkelryggede familie til en stor og dyr fest med dyrt tøj for at feste at kærlighed stadig findes i denne brutale verden. Men det er nu alligevel en dejlig fest. Jeg er bare glad for at det ikke er mig der skal rende rundt i en hvid kjole en hel dag. Der er alt for meget hvidt stof at spilde rødvin og brun sovs på.

Geschlechtsverkehr

Et tegn på at man er langt fra at være voksen, er når man kan grine fjoget over ordet "geschlechtsverkehr". Det tyske ord for samleje.

Jeg grinede højt og længe da ordet "geschlechtsverkehr" hoppede op i nyhederne på TV2 i dag.

Findes der mon et længere og endnu mere fjollet udtryk for noget så simplet som sex?

Hahaha....GESCHLECHTSVERKEHR!!!...hæh

Et døgn med Sjescia

"I hate mondays" som Garfield, den tykke røde kat, så velformuleret mumler i knurhårene.

Efter en søndag aften med panik-anfald og angst for isolation fra omverden (=internettet) fordi jeg lige fik en lille ond satanisk trojansk hest i form af en selv-formerende bug. Med andre ord, jeg blev stik-tosset da jeg fandt en virus på computeren i går aftes. Nogle timer senere, havde jeg fået bekæmpet den kunne afslutte aftenen med lidt webcam-sjov på msn inden sengetid...troede jeg...

Et par timer over sengetid, lagde jeg fredeligt og træt mit behårede hoved på hovedpuden og glædede mig til at savle den våd og klistret hele natten. Sådan skulle det ikke gå. Efter en halv times tid lå jeg, som sædvanlig, og stirrede søvnløst ind i væggen. Det hjalp ikke meget, da mine tanker begyndte at vandre hen mod det spændende emne "mad". Så det meste af søndag nat lå jeg og drømte om/ tænkte på lagsagne.

"Glædelig mandag morgen" skreg mit vækkeur hvis den kunne tale, også kendt som min mobiltelefon, og spillede ond techno, som jeg selv har komponeret, bare fordi det larmer og lyder så hæsligt at jeg er tvunget til at kravle jamrende ud af sangen og slukke for helvedets lyd.

Seks timer, seks liter kaffe, 4 timers undervisning, 2 cyklreture, 2 elevatorture og et hurtigt indkøb i den nærmste mad-butik senere, stod jeg i køkkenet og lavede lasagne. Hmm, dejligt. Det havde kun taget tolv timer at gå fra drømme om lasagne til at sætte tænderne i en plade pasta.

Et typisk døgn for mit vekommende. Fyldt med spænding, bil-jagter gennem byen, ekspolderende bygninger, voldelige kidnapninger og blodige massemord.