De fleste i min familie vil nok kalde mig en læsehest. Det var jeg vel nok også engang. Jeg elskede at få bøger i julegave som barn. Kan huske at min far gav mig hele "Det Lille Hus på Prærien"-serien henover et par fødselsdage og juleaftener. Så i noget nær to år glædede jeg mig til at få hans gave. Jeg var jublende glad da jeg fik Gyldendals Leksikon og en stor stak ordbøger.
Min mor brokkede sig også flere gange over mine mange besøg på det lille lokale provins-bibliotek. På et tidspunkt gav hun mig enddda forbud mod at komme der, fordi hun var træt af hele tiden at skulle betale de bøder jeg fik for forsinket aflevering. Så måtte jeg jo lære at aflevere bøgerne til tiden, eller også få mit et arbejde, så jeg havde penge til at betale bøderne.
Jeg får langt fra læst særligt mange skønlitterære bøger efter at jeg er blevet både ældre, mere moden(!?) og er flyttet hjemmefra. Det er som om jeg slet ikke har brug for at flygte ind i fantasiens verden (måske fordi studiebøgerne kræver 100% opmærksomhed). Men i denne sommerferie har jeg på en eller anden måde fået gnisten tilbage for læsningen. Jeg vil tro at en lang sommerferie uden nogen ferieplaner kan sætte skub i sådan noget.
En bog af Salman Rushdie har stået i min bogreol i 3-4 år uden at jeg havde den store lyst til at få den læst. De få gange jeg forsøgte forstod jeg ikke rigtig hvad han skrev. Jeg kunne ikke samle tankerne til at forstå hans (oversatte) sprogbrug. Bogen røg tilbage på hylden med en undskyldning om at jeg slet ikke var klar til at læse bogen. Det samme skete også får Orson Wells. Især de to forfattere har jeg respekteret i mange år. Den ene, fordi han bare siger sin mening, også selvom hans fjender ønsker ham død. Den anden, fordi hans måde at skildre samfundet på er noget nær absurd og grotesk.
Men min absolutte yndlings forfatter er og bliver Stephen King. Den første bog jeg læste var "Den Grønne Mil" og jeg har elsket hans bøger lige siden. Han forstår at beskrive ting på en sådan måde at det gør det nemt at leve sig ind i historien og forstår personerne. Det er sikkert også en grund til at så mange af hans bøger og historier er blevet filmatiseret. Det er nemt at oversætte til at andet medie. Nogen vil sikkert mene at det er en dårlig ting, men jeg kan ikke se hvordan det skulle være dårligt. Selve bogen bliver jo ikke dårligere af at der også findes en filmudgave. Jeg fik endda skrevet en opgave i gymnasiet om Mr. King. Min engelsklærer gav mig nogle noveller og fortalte at de var samfunds-kritiske, så måtte jeg selv skrive opgaven.
Hmm, det lader til at jeg kan lide samfundskritik. Egentlig mærkeligt, for jeg er godt tilfreds med det danske samfund, men jeg sammenligner også med hvad familien på Filippinerne har.
Uh bøger, minder mig om at jeg vil have nogle nye bogreoler, for dem jeg ejer er ved at falde sammen under vægten fra det ton bøger jeg har fået samlet mig.
Min mor brokkede sig også flere gange over mine mange besøg på det lille lokale provins-bibliotek. På et tidspunkt gav hun mig enddda forbud mod at komme der, fordi hun var træt af hele tiden at skulle betale de bøder jeg fik for forsinket aflevering. Så måtte jeg jo lære at aflevere bøgerne til tiden, eller også få mit et arbejde, så jeg havde penge til at betale bøderne.
Jeg får langt fra læst særligt mange skønlitterære bøger efter at jeg er blevet både ældre, mere moden(!?) og er flyttet hjemmefra. Det er som om jeg slet ikke har brug for at flygte ind i fantasiens verden (måske fordi studiebøgerne kræver 100% opmærksomhed). Men i denne sommerferie har jeg på en eller anden måde fået gnisten tilbage for læsningen. Jeg vil tro at en lang sommerferie uden nogen ferieplaner kan sætte skub i sådan noget.
En bog af Salman Rushdie har stået i min bogreol i 3-4 år uden at jeg havde den store lyst til at få den læst. De få gange jeg forsøgte forstod jeg ikke rigtig hvad han skrev. Jeg kunne ikke samle tankerne til at forstå hans (oversatte) sprogbrug. Bogen røg tilbage på hylden med en undskyldning om at jeg slet ikke var klar til at læse bogen. Det samme skete også får Orson Wells. Især de to forfattere har jeg respekteret i mange år. Den ene, fordi han bare siger sin mening, også selvom hans fjender ønsker ham død. Den anden, fordi hans måde at skildre samfundet på er noget nær absurd og grotesk.
Men min absolutte yndlings forfatter er og bliver Stephen King. Den første bog jeg læste var "Den Grønne Mil" og jeg har elsket hans bøger lige siden. Han forstår at beskrive ting på en sådan måde at det gør det nemt at leve sig ind i historien og forstår personerne. Det er sikkert også en grund til at så mange af hans bøger og historier er blevet filmatiseret. Det er nemt at oversætte til at andet medie. Nogen vil sikkert mene at det er en dårlig ting, men jeg kan ikke se hvordan det skulle være dårligt. Selve bogen bliver jo ikke dårligere af at der også findes en filmudgave. Jeg fik endda skrevet en opgave i gymnasiet om Mr. King. Min engelsklærer gav mig nogle noveller og fortalte at de var samfunds-kritiske, så måtte jeg selv skrive opgaven.
Hmm, det lader til at jeg kan lide samfundskritik. Egentlig mærkeligt, for jeg er godt tilfreds med det danske samfund, men jeg sammenligner også med hvad familien på Filippinerne har.
Uh bøger, minder mig om at jeg vil have nogle nye bogreoler, for dem jeg ejer er ved at falde sammen under vægten fra det ton bøger jeg har fået samlet mig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar