Nå, men 2007 er ved at være slut, så jeg tænkte at jeg som en fin lille overspringshandling, lige kunne give et referat af året. Jeg kunne jo gøre det nemme og lige nappe Millas liste, men nah…jeg gør tingene på den hårde måde for tiden, så må det også gælde et indlæg på bloggen, som trænger til en grundig opdatering.
De gode ting, som er sket i 2007:
- Studiejob. Yay! Fantastisk arbejdsplads, god kantinemad (for det meste) og flere penge til mig. Det var kun meningen jeg skulle være der til og med februar 2008, men på grund af forskellige ting, så lader det til at de vil beholde mig lidt længere, må se hvad der sker, når den tid kommer.
- Jeg fandt ud af at min foretrukne radiostadion nu også kører over nettet. Så er der dømt tysk radio fra Hamborg (tror jeg det er) så ofte som jeg kan holde det. Af en eller anden grund, så er P3 eller nogen af de andre danske radio-stationer aldrig sagt mig noget. Så kan jeg i det mindste få mine tysk-sprogede evner genopfrisket, ellers ville de bare ligge og støve på hylden.
- Jeg har stort set fået overstået 2 semestre mere af uddannelsen, så mangler der (kun) bachelor-opgaven med tilhørende undervisning og sådan noget andet pjat.
- Jeg ejer nu to sæsoner af A-Team!!! Yay, jeg håber der kommer flere…også selvom jeg langt fra har fået set alle de afsnit jeg allerede ejer. Generelt har det været et godt år på TV og film-området. Jeg nævner kort; Simpsons the movie, Top Gear, Pirat-film nummer 3 og så fik jeg en DVD/VCR i julegave, så nu kan jeg også se de gamle VHS-bånd (som inkluderer Jackass).
Raikkonen vandt Formel 1 og "rookie" Hamilton gjorde ikke. - 2007 var året hvor meget af min fritid, arbejdstid og generelt bare tid, gik med at planlægge diverse angreb i Travian. Godt serveren er ved at være slut, jeg trænger til en ny hobby.
De dårlige ting, der er sket i 2007:
- Jeg slutter året med en forkølelse. Det er åbenbart hvad der sker, når forkølede farmand kører mig hjem. 3-4 timer med snot, host og nys smitter åbenbart godt og grundigt.
- Jeg startede "juleferien" med at få stjålet min taske. Så kunne jeg vinke farvel til min dejlige mobiltelefon, pung med kørekort, studiekort, sygesikrigsbevis, togbillet, DSB Wildcard, kopi-kort og nøgler. Noget lort. De fleste ting kan erstattes mod en større eller mindre betaling og låsen kan skiftes, men jeg får aldrig min mobil tilbage. Jeg var ude at kigge på mobiltelefoner, men det skærer mig dybt i hjertet, hver gang jeg overvejer om jeg ikke bare burde købe en ny. Jeg får vel nok lidt penge fra forsikringen, så det ikke fordi jeg ikke har råd….jeg har bare ikke lyst. Man går bare heller ikke ud og laver en ny baby, fordi den første døde. Nummer to vil aldrig blive ligesom nummer et. Så jeg vil ikke have en ny mobil magen til den stjålede, men jeg kommer til at savne den.
- Jeg er begyndt at miste interessen for bloggen. Jaja, folk i Sønderjylland spørger da til den, hvornår skriver jeg noget nyt og bla bla bla, men det hjælper jo ikke ligefrem på, at jeg ikke har noget at skrive om…eller ikke vil skrive om det. Måske kommer ny inspiration til mig næste år.
- Travian-serveren er ved at være slut, jeg kommer til at savne spillet. Måske burde jeg starte forfra på en af de andre danske servere…
Ingen kommentarer:
Send en kommentar