Jeg har længe hadet at bo, hvor jeg bor nu. Kan ikke holde ud at dele køkken med 13 andre mennesker. Jeg føler mig for gammel til at bo på så lidt plads. Jeg føler mig for voksen og kedelig til at have lysten til at sidde ude i det fælles køkken og drikke øl hver aften. Jeg trænger til mere luft under mine vinger, mere plads til mig selv, mere følelse af, at jeg er en selvstændig ung kvinde, som kan selv. Jeg trænger bare til at have mit eget lille køkken, også selvom det kun er to kogeplader, et køleskab og en vask.
Egentlig var planen, at kæresten og jeg ville finde et fælles sted når sommer engang kommer. Den plan ændrede vi da jeg fik tilbudt denne nye dejlige et-værelses-ting med eget lille mini-køkken. Der var også andre ting, som spillede ind i vores beslutning, men det angår ikke direkte mig, så jeg lader det være ved den vage bemærkning.
Året startede hårdt og brat. Kun to uger inde i året, begyndte modgangen. Det føles kun som om, at det er blevet værre. Alting skulle foregå i langsomt tempo, i stormende modvind og op ad bakke. Nogle ting, kan jeg takke mig selv for. Andre ting, er bare en del af livet.
Nu er foråret kommet og det ser endelig ud til, at jeg (jeg jeg jeg mig mig mig) også kommer til at smage lidt af den gode side af livet i år. Alting lader bare til klappe omkring den kommende flytning. Der er penge på kontoen til det nye indskud. Farmand har tid til at hjælpe mig med at flytte. Bedstemor har køkkengrej liggende klar til mig en børneopsparing med penge til en ny sovesofa.
Ak, ja...den sovesofa. Det må blive et helt nyt kapitel her på bloggen. Jeg kan dog afsløre, at det med stor sandsynlig kommer til at ligne Hr. Eduts afsked med sin sofa ( J A K O B L O G: Goodbye to you, my trusted friend...) eller i hvert fald mit eget lille farvel til tre par sko ( Sjescia: Nogle gange er et "farvel og tak for alt" nødvendigt ). Det kommer nok også til at gøre lidt ondt, at skulle sige farvel til min skønne udsigt.
Blogged with the Flock Browser
