Tandlægebesøg

Det var hen ved 5 år siden, at jeg sidst var ved tandlægen. Jeg havde ikke haft nogen problemer med mine tænder, så jeg følte ingen livsnødvendig grund til at bruge 1000kr af mine surt optjente SU-penge på et besøg i den skrækkelige stol.

I starten af i år (dengang Verden stadig var dejlig hvid og kølig) opdagede jeg et hul i en af de forbandede kindtænder helt derinde, hvor der kræves magiske tandbørster for at komme ind og gøre rent. Jeg mener, det er sgu da nemmere at rengøre toiletkummer, end der er at børste de bageste kindtænder.

Hullet blev større og større og jeg måtte til sidst ty til tandstikkere, for at fjerne madrester fra hullet i tanden. Jeg kom en dag til at gå lidt for grundigt til værks med tandstikken og fik gjort hullet lidt større. Nu kunne jeg også finde flere hindbærkerner nede i hullet. Suk. Suk. Jeg kunne godt se, at jeg ikke kunne slippe fra tandlægebesøget.

Jeg er ikke skrækslagen for tandlæger og jeg er ikke ved at begå selvmord hver gang jeg skal til tandlægen. Det er bare dybt ubehageligt at blive pillet ved i munden. Jeg nyder det i hvert fald ikke. Det er bare en del af livet. Jeg vil langt hellere besøge tandlægen en gang om året og være nogenlunde sikker på, at jeg kan gå i graven sammen med mine egne tænder. Det var sgu en besværlig periode i mit liv, da mælketænderne faldt som fluer og de nye tænder ikke groede helt så hurtigt som jeg kunne have ønsket. Det var så besværligt at tygge maden, når man havde hul i stakittet. Jeg var også en af de heldige unger, som rendte rundt med bøjle lige op til konfirmationen, fordi jeg havde et livstruende overbid, som skulle ordnes inden jeg døde af skæve tænder. Jeg vil (for næsten alt i verden) beholde mine egne tænder indtil jeg går i graven, for de har kostet mig stor smerte og mange lidelser.

Jeg fandt mig hurtigt en tandlæge på nettet, som virkede til at være ordentlig. Sådan en af de der klinikker, hvor man kan sidde sammen i venteværelset og være kollektivt nervøse, mens man én efter én bliver kaldt ind til forhør hos det hemmelige tyske politi... øh nå nej... ind til den søde og sadistiske tandlæge. Jeg havde forklaret i telefonen, at det nok hastede, fordi jeg havde kæmpe hul i kindtanden. Den venlige receptionist fandt mig en tid hos den første ledige tandlæge i klinikken, så jeg skulle ikke vente ret mange dage inden jeg kunne sætte mig i venteværelset ved siden af Døden og vente på, at jeg blev kaldt ind bag den lukkede dør, hvorfra alle skrigende kom.

Tandlægen viste sig at være Satans afkom. Han kiggede på mine tænder. Roste mig, fordi jeg ikke havde fået lavet ret meget. Engang i sidste årtusinde, havde jeg fået sukkerchok og efterfølgende et par huller, som ret hurtigt blev ordnet. Så fik han øje på det gigantiske hul i den rådne kindtand. Åh ja, det er det stort hul. Han var nødt til at bore meget væk. Først lige en sprøjte ind i tandkødet. Det gjorde ikke særligt ondt. Vente, vente vente... bedøvelsen virker. Brum brum brum ... så er boret i gang. Da han havde tændt for boret, kunne jeg med det samme se Satans horn vokse ud af panden på ham. Han grinede ondt og hysterisk, stak den knurrende metalstang ind i munden på mig og fjernede så hele kinden på mig. Han grinende ondt under hele boringen og smilede sadistisk og veltilfreds over, at han havde lokket endnu et offer i tandlægestolen.

En time og min livslyst senere kom jeg ud derfra. Jeg havde stadig en bedøvet kind, men jeg havde fået en ny tand. Hvor var det dog heldigt, at min bedstemor gad for betale for en omgang tandlapning.