En blog...og nu?

Fint fint. Efter nogle måneders overvejelse, planlæggelse og lidt mere overvejelse, fik jeg mig endelig en blog. For en måned siden havde jeg en masse fantatiske ideer til ting jeg kunne fylde på den tomme side...men nu hvor den findes, så kan jeg ikke fylde den med ord. De er forsvundet, gået bort ved døden, stilt deres træsko. Måske står de i det mørke hjørne og griner stort og larmende af mig, eller måske tager de sig bare en meget lang rygepause.
Argh pjat, der kommer sikkert en muse flyvende (hvis de da kan det) , lander elegant og smukt på min skulder og spreder sine kloge ord ud på tastaturet. Man må bare håbe det ikke er musikken muse, det bliver svært at skulle skrive musik med bogstaver.
Havde tænkt mig, at bloggen skulle bruges som opdaterings-stedet for familiens medlemmer i Sønderjylland. Det kan jo være jeg slipper for at de ringer til mig hver uge og kræver det nyeste sladder fra mig. De må gerne ringe, men da ikke hver uge. Regner de med at mit liv er så fyldt med hæsblæsende action at jeg løber fra den ene mordgåde og bileksplosion til den anden. Nej vel? Det er ikke så aktion-packed at være en fattig studerende, man laver jo ikke andet end at drikke og læse, læse og drikke. Det bliver vist aldrig til nogen velskabt action-film.

Den bræk-grønne farve her skulle egentlig kun være midlertidig, men jeg er vist faldet for den, så vi lader den være.