Bryllup

Min fætter skal giftes i november med sin udkårne. Tillykke til dem. Så vidt jeg ved, så skal de have stort og fancy bryllup, hvor alt levende familie er blevet inviteret...som det jo plejer at være ved bryllupper.

Jeg er ikke selv den store fan af bryllupper. Det er da meget sødt at man får lov at være tilskuer til en så intim del i to menneskers liv. De udveksler offentligt løfter om evig kærlighed og bla bla bla i medgang og modgang. Bagefter kan de så lovligt dele efternavn, bankkonti og alt muligt andet sjovt, som man kan med et ægteskab.

Godt nok er jeg en smule ung endnu, men jeg har ingen planer om at holde stort bryllup en dag. Jeg bruger ikke kirken til andet end at betale skat til den. Jeg tror ikke på en gud (udover mig selv), så jeg kan ikke se hvorfor den tingest skal lægge hus til min vielse. Jeg har ikke lyst til at holde en stor og dyr fest for familien så de kan fejre at jeg har fundet kærligheden. Det burde de vel vide allerede inden det bryllup jeg ikke vil have.

Ægteskab handler jo ikke om et stort og smukt bryllup, men om at elske hinanden. Man kan da godt finde ud af at elske hinanden uden at skulle inkludere en kirkelig vielse. Det må være en dejlig ting at være gift, hvis det er et godt ægteskab og man kan holde hinanden ud flere dage i træk. Man er mere bundet af hinanden og staten kan lure at man har indgået en ægteskabelig pagt. Det er da meget okay.

Hvis jeg nogensinde bliver lokket til at blive gift, så skal det kun være fordi jeg vil dele eftenavn med manden og regner med at han ikke har tænkt sig at stikke af indenfor de næste par år. En hurtig vielse på det lokale rådhus og så hjem til aftensmaden og de huslige pligter. Kærlighed er jo meget mere end et bryllup, selvom det nok er et af de bedste beviser på at man elsker hinanden. Et af de andre beviser må være at man elsker vedkommende nok til at acceptere de sære gener hinanden har og alligevel avle nogle unger.

Bryllup handler måske kun om at samle hele den pukkelryggede familie til en stor og dyr fest med dyrt tøj for at feste at kærlighed stadig findes i denne brutale verden. Men det er nu alligevel en dejlig fest. Jeg er bare glad for at det ikke er mig der skal rende rundt i en hvid kjole en hel dag. Der er alt for meget hvidt stof at spilde rødvin og brun sovs på.

Geschlechtsverkehr

Et tegn på at man er langt fra at være voksen, er når man kan grine fjoget over ordet "geschlechtsverkehr". Det tyske ord for samleje.

Jeg grinede højt og længe da ordet "geschlechtsverkehr" hoppede op i nyhederne på TV2 i dag.

Findes der mon et længere og endnu mere fjollet udtryk for noget så simplet som sex?

Hahaha....GESCHLECHTSVERKEHR!!!...hæh

Et døgn med Sjescia

"I hate mondays" som Garfield, den tykke røde kat, så velformuleret mumler i knurhårene.

Efter en søndag aften med panik-anfald og angst for isolation fra omverden (=internettet) fordi jeg lige fik en lille ond satanisk trojansk hest i form af en selv-formerende bug. Med andre ord, jeg blev stik-tosset da jeg fandt en virus på computeren i går aftes. Nogle timer senere, havde jeg fået bekæmpet den kunne afslutte aftenen med lidt webcam-sjov på msn inden sengetid...troede jeg...

Et par timer over sengetid, lagde jeg fredeligt og træt mit behårede hoved på hovedpuden og glædede mig til at savle den våd og klistret hele natten. Sådan skulle det ikke gå. Efter en halv times tid lå jeg, som sædvanlig, og stirrede søvnløst ind i væggen. Det hjalp ikke meget, da mine tanker begyndte at vandre hen mod det spændende emne "mad". Så det meste af søndag nat lå jeg og drømte om/ tænkte på lagsagne.

"Glædelig mandag morgen" skreg mit vækkeur hvis den kunne tale, også kendt som min mobiltelefon, og spillede ond techno, som jeg selv har komponeret, bare fordi det larmer og lyder så hæsligt at jeg er tvunget til at kravle jamrende ud af sangen og slukke for helvedets lyd.

Seks timer, seks liter kaffe, 4 timers undervisning, 2 cyklreture, 2 elevatorture og et hurtigt indkøb i den nærmste mad-butik senere, stod jeg i køkkenet og lavede lasagne. Hmm, dejligt. Det havde kun taget tolv timer at gå fra drømme om lasagne til at sætte tænderne i en plade pasta.

Et typisk døgn for mit vekommende. Fyldt med spænding, bil-jagter gennem byen, ekspolderende bygninger, voldelige kidnapninger og blodige massemord.

Livet er så hårdt

Ak og suk. Åh denne smerte. Det er så hårdt at leve. Bla bla bla og whatever. Ynk ynk, piv piv. bitche bitche.

Gik op for mig i dag at jeg ikke ejer "Walk the Line" på DVD eller i nogen anden materialeform. Vågnede ellers med en kæmpe lyst til at se filmen, men næh nej, jeg må nøjes med tanken og håbet. Der går nok ikke lang tid før den ligger i min film-samling, også selvom det betyder færre øl og færre spændende madoplevelser en måneds tid.

Det er ih og åh så synd for mig. Føl min smerte og hav medlidenhed med mig. Verden er ond mod mig. Så frygtelig, så brutal.

"Walk the Line" (våk døh lain) handler om Johnny Cashs liv fra hans barndom indtil han bliver gift med June Carter. En kvalmende kærligheds-historie med blasfemiske genindspilninger af Cash-sange, hvor de to skuespillere Joaquin Phoenix og Reese Witherspoon "synger" sangene. Men filmen handler hovedsagligt om Johnny C og man må sige at Joaquin P laver en formidabel præstation (selvom han ikke vandt Oscar'en). Det er vist noget nær selv-tortur at jeg endnu ikke ejer filmen.

Hehe...god weekend...vi ses på den anden side af den

Johnny Cash!!!

I dag er det tre år siden Johnny C. forlod denne jord og satte sig sammen med Elvis P. på en bænk på en sky sammen med deres guitarer.

Fik jeg nogensinde fortalt hvor fantastisk jeg synes Cash er, og nej jeg mener ikke kontanter, selvom de også er gode at have.

Min far har vist altid hørt Johnny Cash og country så længe jeg kan huske det. Især sangen "A thing called love" minder mig om nogle fornøjelige køreture sammen med farmand bag rattet. Egentlig opdagede jeg først for nogle få år siden Johnny Cash som den store musiker han er. Et eller andet sted må jeg give "Jackass" lidt credit for det, de spillede "A ring of fire" i et afsnit, og sørme om det ikke vakte en længsel efter at høre mere. Så af sted til fars pladesamling for at finde mere boom-chicka-boom-rytme.

Dagen i dag står i Johnny Cashs tegn, og det gør resten af ugen sikkert også. Fik jeg nogensinde sagt hvor forelsket jeg er i den mands stemme? Jeg vil giftes med ham...hvis han da ikke lige var død.

Hvis nogen lige ligger inde med en Johnny Cash-trøje, så vil jeg gerne have den. Det er ligemeget om det er hættetrøje eller t-shirt, bare jeg kan få mit fedt og barm klemt ned i trøjen så skal jeg bare eje den.

Egentlig burde jeg jo sidde og sørge i stedet for at være så glad i låget i dag, men når Luther spiller boogie, drengen hedder Sue og det er sukkertid, så bliver jeg sørme fornøjet. Man kan jo ikke vække en død til live bare ved at sidde og sørge, manden er død og sådan er det...desværre. Kom dog videre og fejr hans musik og talent. Det gør jeg i hvert fald.

John R. Cash

26. februar 1932 - 12. september 2003

Jeg, et skilsmissebarn

Læste en bog, der hedder "Myten om den lykkelige skilsmisse" opstillet under DK5-nummer 30.1752 (for at være biblioteksnørd). Bogen handler om en undersøgelse lavet af ca 60 familier, der alle har gennemgået en skilsmisse. Man fulgte børnene i 25 år og lavede løbende interviews med dem. Det er der blandt andet kommet denne bog ud af, det er blevet skrevet flere om undersøgelsen, men dem gider jeg ikke lige læse foreløbig. Skal jo også passe mit studie...eller som minimum forsøge på det.

Mens jeg læste bogen satte det naturligt nok en masse følelser og tanker i gang. Jeg kunne forholde mig meget personligt til nogle af personerne beskrevet i bogen. Ikke kun fordi de stakler også havde set deres familie blive opløst og ædt op af onde handlinger, men fordi de gennemgik nogle af de ting som jeg også har været igennem og sikkert også skal igennem senere i livet.

Skilsmisse er en ond ting og sker alt for tit. Bare fordi forældrene er kommet videre med deres liv og har fået en bedre tilværelse, betyder det ikke at børnene også har fået det bedre. Jeg siger ikke at jeg allerhelst vil se mine forældre stadig være gift med hinanden, så fantastisk havde vi det heller ikke som familie (så vidt jeg kan huske), men forældrene lægger skilsmissen bag sig, det gør børnene ikke. Eller rettere, det tager mange flere år for børnene at komme sig over skilsmissen og acceptere den, at få gjort op med fortiden og se fremad i stedet.

Mine forældres skilsmisse er den dag i dag stadig et ømt punkt for mig. Det var grunden til at jeg ville læse bogen. Jeg ville vide om jeg var det eneste barn i verden, der 16 efter en skilsmisse stadig døjer med eftervirkningerne. Jeg er ikke den eneste, langt fra, det er en langvarig proces at få gjort op med fortiden. Jeg er først nu blevet ordentligt rustet til en krig mod min fortid. Jeg havde våbene inden jeg læste bogen, men jeg vidste ikke hvordan de skulle bruges.

Mine forældre har begge fået en bedre tilværelse efter skilsmissen, det er altid godt at vide. De sidder ikke og rådner op i bittert had til hinanden i hvert deres ensomme hjem. De er kommet videre og er igen blevet to lykkelige mennesker, har fået nye partnere og nye familier. Bare ærgerligt at deres to børn har måtte lide så meget undervejs i forældrenes søgen på lykken.

Gratis tæsk til pædofile

Hopper lige på lynch-stemningen omkring alt det her frygtelige pædofili.

Hånden op, hvor mange så "Operation X" på tv2 i går? Programmet om Rudy Frederiksen og hans onde handlinger, udnyttelse af unge piger og af sin stilling.

Når Rudy engang har fået sin straf og er kommet i fængsel vil hans liv sikkert ikke være nemt. Han vil blive terroriseret, mobbet og hadet af de andre indsatte. Han vil få daglige tæsk og onde ord med sig. Rudy kan sikkert heller ikke gå fredeligt på gaden i dag uden at folk spytter efter ham og råber ad ham.

Jeg går ikke ind for dødsstraf og jeg mener heller ikke de pædofile skal straffes med døden. Det er da for let en løsning. De skal have at vide hvad de har gjort mod uskyldige børn og unge. De skal vide at de har ødelagt andres menneskers liv. Det går jo ikke kun udover barnet, det rammer forældrene og familien. Hvis man ikke væmmes ved pædofili, så bør man vist lige overveje sin holdning en gang til.

Nogle siger at pædofili er en sindslidelse og at det kan helbredes eller i det mindste undertrykkes. Men det ændrer da ikke ved at monsteret har begået overgreb på unge piger. At han har filmet dem og lagt det på nettet. Ikke nok med at han har begået overgreb, så var han også anset som chat-konsulent. Man må sige han ved hvordan man udnytter både folk og sin stilling. Det er færdeligt at sådanne mennesker kan gå frit rundt og gøre deres gerninger så længe og i så stort omfang. De skal stoppes og det kan kun gå for langsomt!

Lige nu kører sagen i Tønder også for fuld kraft. De finder flere og flere klamme mænd, der har været på besøg i huset udenfor Tønder, hvor faren har budt velkommen og tvunget sin egen datter til at være sexslave for disse mænd.

Verden er ikke ond, det er menneskene er der onde. Voksne kan forstå hvordan tingene hænger sammen, men det gør børn ikke. De kan jo ikke vide hvad der er forkert, før en voksen har fortalt dem det, også selvom langt de fleste af os normale mennesker er født med en velfungerende samvittighed.

Her skriver Politiken og Ekstra Bladet om monsteret Rudy og hvad der er sket med efter at "Operation X" slukkede kameraet og overlod ham til offentlighedens had.

En tur på biblioteket

Var lige en lille tur på biblioteket i dag. Egentlig var besøget studierelevant (skulle uddele spørgeskemaer) så jeg havde ikke tid til at kigge efter bøger.

Men typisk, så spotter jeg en hyggelig lille hylde med nogle spændende titler. Fx "Mænd er fra Mars, kvinder er fra Venus". Øh ja, men det var de to hylder nedenunder jeg stod og gloede dumt på i lang tid.

Jeg endte med at slæbe to store tunge bøger med hjem om to emner, som de fleste vist vil mene er ret centrale samtaleenmer, hvis man skal tale med mig. Hehe. Den ene er en bog om skilsmissebørns voksenliv og den anden handler om de prostitueredes verdenshistorie.

Godt nok er jeg ikke luder, og jeg opfatter heller ikke mig selv som 100% voksen (især ikke når folk pointerer hvor lille og ung jeg er), men sex og familieproblemer kan man da altid tale om. Folk har altid problemer og de langt de fleste normale mennesker har vel noget at sige om sex.

Fødselsdag

Jajaja, det er min fødselsdag i dag. 22 er dagens tal. Hurra for mig og bla bla bla bla.

Men jeg har måske ikke helt forstået konceptet med fødselsdage. For egentlig burde det ikke være mig, der bliver fejret men min mor. Det er trods alt hende, der for 22 år siden lå i veer i 12/14 timer og intet kunne gøre end at vente på mig. Det er jo egentlig hende og min far, der gjort arbejdet her. Jeg har jo ikke haft nogen indflydelse på noget, jeg har ikke valgt mine forældre eller min fødselsdag.

Men på den anden side, så er det jo ikke en dårlig ting at blive fejret og bekræftet den ene dag hvert år. At få gaver og opmærksomhed. At blive spamet med sms'er og få skrålet fødselsdags-sange efter sig når man går på gaden. At få besøg af familie og venner, bare fordi de gerne lige vil være lidt søde mod én på fødselsdagen. At blive krammet hver gang man møder nogen man kender, bare fordi man har fødselsdag.

Så dér, lige en tak til mine forældre fordi de gad tage sig tid til at føde mig.