Folk og deres biler

I løbet af den her uge hørte jeg et par historie om oplevelser nogle af mine venner havde med deres biler. Det fik mig til at mindes dengang jeg selv lavede noget dumt og fjollet da jeg havde en bil. Så her er alle tre historier, vældigt pyntet med mine egne ord og kreative evner.

En søndag morgen (må det have været) skulle jeg på arbejde. Noget rengøring på en politistation i et par timer. Det er henved et halvandet år siden. Netop den morgen var jeg lidt distræt og heller ikke vældig oplagt til noget som helst andet end at sove et par timer mere i min seng. Men af sted med mig, arbejdet skulle gøres. På vej hjem skulle der lige lidt benzin på bilen. Jeg gør alting som man nu skal gøre, kører hen til en tank, fylder benzin på bilen, betaler for det og kører videre. På vej hjem føles det dog som om jeg har glemt noget. Et eller andet er forkert. Men jeg kører videre og når hjem, parkerer den pænt i indkørslen, stiger ud og ser et stort gabende hul der hvor tankdæsklet skulle have været. OH NO!!! Hvad gør man så??? Jeg stoppede noget klud i tankhullet og kørte tilbage til tankstationen, kunne jo være at dækslet lå der endnu. Men næh nej, pist væk var det. Så der var ikke andet at gøre end at ringe til farmand og spørge hvad man kunne gøre. Han havde ingen reservedæksler liggende, så jeg måtte køre rundt med en klud i tanken indtil mandag eftermiddag hvor jeg fik skaffet mig et nyt. Pinligt at glemme sådan noget.

En historie jeg fik fortalt, handler om knækkede nøgler. Historien blev fortalt med mange bandeord og aggresive udtryk, de er blevet censureret væk til denne lidt mere stuerene udgave. Der er da ikke noget med irrriterende end at opdage en knækket bilnøgle efter en lang arbejdsdag. Han gik han til sin bil, tog sine nøgler frem, fandt den han skulle bruge og skulle lige til at stikke den i nøglehullet, men så opdagede han en alt for lille stump metal. Slet ikke nok metal til at det kunne være en hel nøgle. Manden havde gået med sine nøgler i lommen hele dagen og var stensikker på at han ikke havde stødt hoften mod noget, eller gjort noget som helst til at nøglen kunne knække. Så dér stod han, efter fyraften og kunne ikke komme hjem. Hvad gør man så??? Han skyndte sig at finde en kollega som ville køre ham hjem. Men bilen skulle også hentes igen, så efter at manden havde fået fat i sin eneste ekstranøgle, så måtte han ringe til en ven og få ham til at køre sig tilbage til arbejdspladsen. Man skulle tro at knækkede nøgler er en umulig ting, de er jo lavet af metal. Men næh nej, sådan er det jo ikke.

Den her historie, fik jeg med sms i går, eller i forgårs. Kan ikke lige huske det (min tidsfornemmelse er på ferie). Men ham gutten her, punkterede da han kørte. Han stopper, stiger ud og vil skifte hjulet. Han finder alt værktøjet frem fra bagagerummet og får hevet reservehjulet frem. Men noget er i vejen med hjulet, det er jo også fladt. Så hvad gør man når man står på en øde landevej med tre velfungerende hjul og to flade? Man ringer da til farmand, som så kommer og ordner det. Han kunne så ikke lige ordne det på det tidspunkt. Hvad gør man så??? Jeg ved det ikke, det meldte historien ikke noget om. Men knægten har nu i det mindste fået sig fem velfungerende hjul til bilen. Nu kan han godt punktere uden at skulle ringe til farmand.

Tab og vind

Normalt holder jeg mig langt fra reality-programmerne. Jeg gider ikke se folk sidde og klynke på TV over at de mister chancen for at vinde X antal penge fordi de er blevet stemt ud, eller fordi de ikke kan få nogen venner i konkurrencen. Jeg kan godt selv finde ud af at skabe intriger og opsnappe sladder, jeg har ikke brug for at se det på tv også.

Men det her program "Tab og vind" på Kanal 4 er reality for fuld knald. Det er dog et ret godt koncept. En flok fede mennesker (de ligner små elefanter på to ben) kæmper om at tabe flest kilo og vinde en masse penge. De har alle deres små bitte mål eller forbilleder, en bryllupskjole de gerne vil kunne tage på igen, nogle bukser de gerne vil bruge, et barn de gerne vil lege med uden at dø at hjertestop bagefter. Der er selvfølgelig de klassiske elementer, fx: de kæmper i hold, der er gruppeaktivitet, der er intriger, der er folk der græder i hvert afsnit, folk bliver sendt hjem, osv, osv.

Det er da et sundt koncept. Jeg ved ikke om det er originalt, men jeg elsker at se de små elefanter tude over at deres bedste ven bliver stemt hjem af en eller anden grund. Men anyway, en masse hård træning og kostomlægning hjælper de tykke deltagere og man får tit at se at de hjemstemte har holdt deres livsstils-ændringer ved lige og har tabt endnu flere ton efter programmet.

I en verden/USA hvor små elefanter åbenbart hersker, så er det opfriskende at se, at de sgu ikke er tilfredse med deres vægt og gerne vil sætte liv, lemmer, fedt og privatliv på spil for at tabe alle disse ton på tv og være små fede forbilleder for de andre små elefanter. For ikke lige at fornærme nogen, så vejer de her mennesker op mod 200 kilo og det er ikke små gram de taber hver uge. Det er vel egentlig bare en "fat-farm" hvor man filmer forløbet, men hey, det underholder mig.

At redigere film

Folk, der kender bare en smule til mig på studiet ved at jeg meldte mig som rusvejleder i år. Jeg fik lov at komme i den fine lille gruppe kaldet "dok.kom" eller "dot.kom". Tror den eneste grund var at jeg er den eneste, der ejer et videokamera og ved en smule om filmredigering.

Derfor kan jeg også en lørdag nat sidde og skrive et indlæg til bloggen. Min efterårsferie vil komme til at bestå af filmredigering og opgaveskrivning, især denne weekend består af førstnævnte.

Jeg er selv-erklæret film-nørd, men det eneste fagsprog jeg kan er den smule jeg lærte i gymnasiet. De eneste film jeg får set, er dem jeg tilfældigvis har fået købt engang i tidernes morgen da jeg havde råd til en sådan luksus. Jeg har tydeligvis ret meget at lære endnu.

De færreste ved det, men mit drømmejob er at være film-klipper. Jeg blev ret bidt af det i gymnasiet, da jeg tilbragte nogle lange nætter på skolen, hvor jeg og en kammerat kæmpede os gennem en smule film. Det endte vist med at fraklippene var bedre end selve filmen. Sørgeligt, endnu engang beviser det, at jeg har meget at lære. Jeg kan jo altid gøre det til en dyr og lidenskabelig hobby en dag når jeg har tid og overskud til det. So far, har jeg brugt for mange penge på video-udstyr til bare at lade det hele dø i hænderne på mig. Men det betyder ikke at jeg en dag vil være at finde på filmskolen.

Men fornuftig som jeg desværre har dårlige tendenser til ikke altid at være, så valgte jeg ikke at satse stort på mine begrænsede talenter indenfor film-verden. I stedet får jeg nu lov at udfolde min uddøde lidenskab i disse uger. Min bærbare computer er overbelastet af aktivitet (som altid), min trådløse mus løber lidt for tit tør for strøm, min krop kan ikke klare mere kaffe og min kreativitet er døende. Men filmen om rusforløbet 2006 skal nok blive færdig. Jeg nægter at give op!

En ting jeg har konkluderet: film redigerer ikke sig selv.

En diskussion

Jeg har haft den har diskussion med en ven i et par dage.

Han mener Jorden er oval. Jeg mener Jorden er rund. Den er naturligvis ikke helt oval/rund på grund af bjergene og havet og alt det andet overflade. Men altså set i et stort perspektiv (fra rummet).

Han gider ikke finde beviser for sit udsagn, for det har han altid fået fortalt i skolen og så passer det jo. Jeg gider heller ikke finde beviser for mit udsagn, for selvfølgelig er jorden rund, det har jeg altid fået at vide.

Ak ja, denne dovenskab. Diskussionen dør nok ikke før en af os har overbevist den anden, men vi er begge for stædige til at forsøge, fordi vores udsagn bør da være nok.

Strømsvigt

"WHAT THE F....????!!!" var sådan cirka mine ord i censureret udgave i eftermiddags da strømmen valgte at gå sig en tur og efterlade hele kollegiet. Stilhed, ingen lyde, selv min vejrtrækning var stoppet og jeg er sikker på at mit hjerte holdt op med at banke lidt tid. Måske døde jeg et øjeblik fordi den store katastrofe havde ramt mig. INGEN STRØM!!! Næsten to lange pinelfulde timer måtte jeg leve uden strøm.

Jeg vandrede hvileløst rundt på gangen, snakkede med de andre der også havde noget brok at give luft for omkring dette irriterende fænomen. Det er ikke sjov og spas at skulle leve uden strøm i disse moderne tider hvor alt foregår gennem elektronik.

Jaja, det lyder da ikke så slet at være uden strøm i nogle timer. JO, DET ER SLEMT!!! Internettet virkede ikke, kaffemaskinen bryggede ikke, den bærbare kørte på batteri en times tid så gad den ikke lege med mere, det blev mørkt og jeg måtte finde stearinlys frem, fjernsynet virkede ikke, jeg kunne ikke høre musik, telefonen virkede ikke. Min eneste mulighed for at komme i kontakt med omverden var at bruge mobilen eller rent faktisk gå uden for min dør og ud i verden.

HRMF!!! Det var for mørkt til at læse. De små sorte stearinlys giver ikke så meget lys som man skulle tro (fra nu af køber jeg kun hvide lys). Jeg tilbragte så to timer med at bande over ikke at kunne få lavet noget kontruktivt fordi intet virkede, og at sidde og spille guitar på den gammeldags akustiske måde fordi jeg ikke kunne finde andre måder at bryde stilheden på (jeg var ikke lige i humør til at have en samtale med mig selv - tror det bare ville ende med at jeg sad og bekræftede strømsvigtets eksistens med mig selv).

Men alt godt kommer til dem som venter (siger nogle) og strømmen kom tilbage. Jeg hørte dans og hurra-råb på gangen, jeg hørte festen ude på gaden, jeg tændte min computer, hoppede på nettet og har ikke fjernet mig fra skrivebordet siden. Livet er skønt når alt kører som det skal.