Stikker lige af til Sønderjylland

Så blev de tre ugers ferie alligevel for meget for mig. Det er udmattende at skulle vågne hver morgen og forsøge at finde på noget at lave. Mit lille kollegieværelse ligner et bombet lokum den ene dag og den næste dag er her så rent at man ikke skulle tro jeg boede her. Seriøst, jeg har brugt timer på at rydde op i papirer fra studiet, smidt ud eller sat systematisk i mapper og dagen efter ligger halvdelen af mapperne på gulvet, fordi jeg liiiiige skulle lede efter et enkelt ark med noget vigtigt information, som jeg i min kedsomhed fik lyst til at tjekke nærmere ud.

Jajaja, og sådan er to uger gået. Har været ved at drukne i rod eller været forvirret over hvordan jeg har sat tingene i system. Nu må det være tid til forandring, ellers bliver jeg da mere mærkelig end andre kan klare. Verden kan vist kun rumme et x antal freaks og sære mennesker. Så inden jeg bliver helt vanvittig over kun at se mine egne fire vægge, må jeg vist hellere lige lidt på ferie hos moar. Så, dér, jeg giver op og hopper på et tog til Sønderjylland, bare for hyggens skyld. Så har jeg da noget at tage mig til.

Hehe, så kan jeg gøre resten af familien vanvittig i stedet, som om de jo ikke havde nok at bekymre sig om. Men en smule sindssyge har vel aldrig været forkert. Men på den anden side, jeg tror egentlig ikke min familie nogensinde har været særlig normal. De er en stor blanding af farverige personligheder. Når jeg tænker over det, så er det egentlig ret underholdende at være til familiefest når alle er samlet. Jeg sidder på sidelinien og kigger, mens de andre vralter rundt på banen og forsøger at få et spil i gang, men alle vil lave deres egne regler. No wonder jeg ikke er blevet normal, når resten af familien heller ikke er det.

(ingen nævnt, ingen fornærmet)

Sne og bilister

Wuhu, så vågnede jeg lige op i morges og tænkte at vejret igen igen og stadig var gråt og kedeligt. Jeg trækker trist gardinerne væk og spotter det her hvide stads ude i verden. Et dejligt frisk lag sne var ved at lægge sig over den smule, der allerede var faldet. Og sneen blev bare ved med at komme. Uh ja, jeg ææææælsker sne. Jeg har hader kulde og blæst, men så snart blæsten har sne med, så har jeg intet imod det. Det er jo egentlig fuldkommen idiotisk, for man bliver jo våd at sne, det bliver man ikke når det kun blæser. (jeg har aldrig sagt at jeg tænker klart)

Så blev det eftermiddag og igen i år, kunne jeg sidde og sukke irriteret over hvor overraskede de danske bilister altid er når den første sne falder. Altså virkelig, de må da tage sig lidt sammen. De ved det er vinter og de ved at vi bor i et land, hvor det bliver glat og fyldt med sne. Hvis de ikke kan køre når det er glat, så burde de enten blive hjemme, tage offentlige transportmidler (hvis midlerne da kører ruterne som de skal), eller bruge et par dage af deres liv på at tage et kørekursus på en glatbane. Måske burde de tage kurset mindst en gang hvert år, så de får lært at køre på glatte veje. Hmmm....og måske også lige huske at salte vejene i tide.

Jamen, tænk lige over det. De stakkels bilister, der ender i grøften eller i kæmpe masse-sammenstød, kunne spare forsikringspenge og slippe for en tur på skadestuen, hvis de bare lærte at køre 100km/t i deres fine nye familiebil på en isglat motorvej. Eller måske kunne vi begynde at lave automobiler og alle andre former for motorkøretøjer ud af skumgummi, så går de ikke i stykker og smadrer liv og lemmer når de stakkels bilister knalder deres køretøj ind i et eller andet.

Kedsomhed til én, tak

Jeg er så fantastisk priviligeret at jeg efter en hård kamp og en møgirriterende opgave stolt kan sige at jeg nu har næsten 3 ugers ferie. 3 uger hvor jeg ikke skal lave en skid (eller jo det skal jeg jo, for ellers ender jeg med forstoppelse), men altså, jeg har intet at stå op til. Det var da en vidunderlig følelse at gå hjem sidste onsdag eftermiddag og bare lægge sig på sin seng foran tv'et og lade sin hjerne blive opløst og fordummet af diverse tv-programmer. Men nu hvor der er gået nogle dage og jeg har fået lavet alle de sjove ting jeg havde planer om, så er jeg endt med at kede mig. Torsdag eftermiddag blev tilbragt på mit lokale bibliotek. Jeg slæbte en pose-fuld bøger med hjem, alt lige fra Hitlers "Min Kamp" til Adam´s' "Blaffer-guide til Galaksen" lå i den pose.

Nogle siger, at det kun er dumme mennesker, der keder sig. Andre siger, at det kun er kloge mennekser, der keder sig. Hallo, beslut jer da lige derude. Vil gerne vide om jeg dum eller klog.

Men nu, på denne smukke søndag, hvor jeg officielt først kom ud af sengen ved 16.00-tiden i dag, har jeg så intet fornuftigt at foretage mig. Bøgerne tiltrækker ikke min opmærksomhed, internettet kan heller ikke tilbyde noget spændende at kigge på, jeg orker ikke at se flere film, mine få computer- og PS-spil er ikke interessante nok og min musik-samling trænger til fornyelse og opdatering. Jamen, hvad blev der af alle de fantastiske ting jeg hele tiden ville lave,alle de overspringshandlinger jeg hele tiden foretog mig med dårlig samvittighed.

Bum bum bum, på den anden side så har jeg slet intet imod at kede mig. Det er lang tid siden jeg sidst har haft tid til at ligge i sengen hele dagen og læse en bog, hvor der ikke stod "bibliotek", "organisation" eller "variabel" på hver anden linie. Men jeg gider da heller ikke kede mig så meget at jeg ikke kan sove.

Abstractet

Så fik jeg og min skrive-makkerinde endelig afleveret den her grusomme opgave. En besværlig og langsommelig skriveproces, men den er afleveret. Så må det briste eller bære. Opgavens abstract lyder nogenlunde sådan her:

Den excentriske prinsesse og den bevingede science-fiction baronesse har i opgaven skrevet om bæ og bla bla bla. Faget hedder tarmskyl og opgaven er skrevet i forbindelse med den halshuggende henrettelse. Vi har undersøgt begreberne bæ og mylderbæ og bla bla bla. Vi har set på dem i forhold til formeringskultur og i forhold til hinanden. Konklusionen er bæ og din mor. Længe leve bæ.

(jeg undskylder for stavefejl og eventuel blindhed, har kun sovet en time i nat.)

Det er da vist godt at jeg har ferie indtil februar.

Opgave og en tur i "øveren"

Det er da vist på tide jeg får skrevet lidt til bloggen her i det nye år 2007. Lige nu er min hjerne klistret fast til bøgerne i ”Organisation og Økonomi”, så mit hoved fungerer ikke lige så optimalt. Faget burde vist egentlig hedde ”Organisationsteori”, for alt hvad der står i bøgerne er så irriterende teoretisk. Jeg ved ikke ret meget om hvordan det er at arbejde i en virksomhed, så jeg har også svært ved at finde eksempler jeg kan forklare alt den her teoretiske teori ud fra. Men nok om mit sørgelige brok, nu til noget andet.

Et par dage inden nytår blev jeg inviteret med ud i ”øveren” af det her band. Hvad er der med bands og deres ”øveren”, det hedder øvelokale(!!!). Men anyway, jeg var naiv nok til at tro at øvelokalet nok ville være et lokale. Det var så en øveSKUR. Langt pokker i vold ude på bøhlandet (sådan noget findes også på Sjælland åbenbart), langt nede bagved en ejendom (indkørslen er fyldt med hysterisk store huller) ligger det her lille skur med fire vægge, et tag, en dør og et par vinduer.

Øveskuret er fyldt op med forstærkere, recording-udstyr, lydanlæg, et trommesæt, mikrofoner, gammelt skrammel, flag, plakater, en varmeblæser, ægte dyrekranier og masser af stearinlys. Jeg fik mig en stol i hjørnet og kunne så i ro og mag fryse min røv til døde, mens mine ører kunne nyde det her vildt voldsomme garage-metal for fuld skrue gennem et par ørepropper. Musikken er egentlig ganske fin, man skal bare lære at lytte til det.

Jeg forstår slet ikke metal-musik, i hvert fald ikke en så ekstrem form af det. Jeg fatter intet af hvad der bliver sunget/skreget/growlet om. Men hvis de fire metal-hoveder er tilfredse med deres stil-valg, så skal de da have lov til at spille deres aggressioner ud. Al deres snak om hvordan de skulle spille en sang gik helt hen over hovedet på stakkels mig. Der foregår helt klart noget i band som man ikke kan forstå når man kun står på sidelinien og kigger med.

På en eller anden måde blev de enige om at ændre noget bum-bum-bummelum så det lød ligesom tam-bum-tam, og så skulle slutningen ændres fra bum-ta-tam til ta-ta-bum-bummelum. Tror også de snakkede om at da-tam-ta skulle ligge før tam-bum-tam. Æh ja. Helt klart, jeg forstår virkelig hvad de mener…eller nej.

Nåja, bandet hedder Wolfslair. Hvis jeg vidste de havde en hjemmeside jeg kunne linke til, så ville jeg gøre det.