Jeg glemte et band

Desværre for mig, så havde jeg glemt alt om Creedence Clearwater Revival indtil for nylig. I en blanding af Guitar Hero og at jeg spottede Best Of-albummet til få kroner, mødte jeg igen de gamle gutter. Mine pengepung var ikke enig i, at jeg skulle have cd'en med hjem den dag, så jeg måtte pænt og fornuftigt vente indtil der igen var kommet penge ind på kontoen. I går var så den store dag. Et smut ned til min lokale musik-pusher og jeg kunne muntert lave gadedrengehop hele vejen hjem til min computer med en lille pose gemt trygt nede i min skønne håndtaske. (Nøj, hvor kan man dog blive lykkelig over at købe en lille bitte ting).

"I wanna know
Have you seen the rain
Coming down on a sunny day"

Nu kan jeg så endelig igen sidde og nyde den glemte musik, som giver mig minder om lange køreture med min bror og min far og cd-afspilleren skruet op på fuld knald. Den svagt skingre guitar, den stædige trommerytme og den hidsige sangstemme, det hele krydret med en bankende bas.

"I see a bad moon rising
I see trouble on the way
I see wary wakes of lightning
I see bad times today"

Bare introen til "Up Around the Bend" giver mig denne vidunderlige gåsehuds-følelse af, at livet ikke har været helt skidt. Jeg er så overdrevent hyperglad, at jeg for en gangs skyld glædede mig til at stå op og sætte mig hen til computeren, for at gøre noget ved lektierne (altså efter at jeg lige har fået skrevet dette lille blogindlæg).

"Big wheels keep on turning
Proud Mary keep on burning
Rolling
Rolling
Roling on the river"

Uanset hvor jeg stresset, presset og træt jeg er for tiden, så er det sgu dejligt, at kunne nyde musik...også selvom det er svært at koncentrere sig om de lange, kedelige og svært formulerede akademiske tekster, når man sidder og rokker hele kroppen i takt til musikken (jeg må ligne et mentalt forstyrret menneske). Det er sgu da skønt, at musik er opfundet.

Blogged with the Flock Browser