Så er de tilbage!!! Nyt album er kommet på gaden: Vision Valley. Tredje skive fra de autralske herrer. The Vines. Highly Evolved kom i 2002 og tog mig med storm. Winning Days kom i 2004 og gav mig mere at lytte til.
De startede karrieren med at spille Beatles-numre. Det behøver de tydeligvis ikke gøre længere. Anmeldere har sammenlignet dem med Nirvana og i særdeleshed fundet fælleltræk mellem Kurt Cobain og Craig Nicholls. Tja, jeg er ikke enig, begge mænd kan skrige ind i en mikrofon og begge er lidt skøre i bolden, men det gør ikke Craig til den nye Cobain.
I forbindelse med udgivelsen af Vision Valley blev der sagt at The Vines højst sandsynlig aldrig kommer til at turnere, dermed ikke ment at de ikke vil spille live. Craigs svage mentale helbred har bare første proritet og han egner sig ikke til at opholde sig flere måneder i en tourbus.
Vision Valley er ikke helt som de to første skiver. Man kan høre de har fundet sig til rette nu. De bløde akkustiske guitarer eller de hårde riff med skrig og skrål, de kan begge dele og de gør begge dele. Man ved aldrig helt hvad der venter sig bag en sangtitel. Eller også får man serveret en venlig strofe og indenfor samme takt bliver der tændt for distortion og elguitar.
Jeg skal være den første til at sige at jeg ikke lytter ret meget til budskaberne i sangene. Jeg gider bare ikke sidde og analysere hver eneste linie for at forstå meningen med galskaben. Sådan noget kommer med tiden, det nytter heller ikke at jeg ender med at blive træt af musikken indenfor en uges tid. Craig skriver sangene, et (tidligere) hash-hoved. Hmm, tja, lidt modvilligt kan der da fortælles at mange sange handler om at være et andet sted, et godt sted, et bedre sted. Eskapisme måske?
Vision Valley skal høres, bare en enkelt gang.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar