Roskilde Festival

Så er det tid til igen at pakke soveposen, liggeunderlag og telt. Det er i morgen der blver åbnet for campingområdet til årets Roskilde Festival. Der er forlængst blevet udsolgt, og de sidste mennesker uden billet indser vist nu for alvor at de ikke kommer med i år. Godt eller skidt for dem, jeg er ligeglad, for min billet har ligget og kigget på mig den sidste måneds tid.
Denne ene uge hvert år samler folk sig fra øst og vest i landet, nord og syd i Europa på et ganske lille bitte grønt areal. Det bliver drukket, sunget, hygget, snakket og mødt med nye venner. Der er plads til alle, også selvom man bor så tæt. Det lader til at en uge uden et egentlig privatliv er noget mange kan lide.
De første fire dage ligger folk i deres små lejre og drikker sig fra sans og samling, ret meget andet foregår der vist ikke. Der findes andre aktiviteter, men de færreste kan vist stå oprejst på et skateboard med onde tømmermænd. Så egentlig drikker man bare sin lever til døde, ser måske lidt film i biografen eller finder andre ting at slå tiden i hjel med indtil de fire dage er gået. Kedsomhed findes ikke der. Mon der egentlig er mennesker ude i de små telte som slet ikke får noget alkohol indenbords? Der er der vel, om de har valgt det eller er tvunget til at være de sjove på vandvognen, så er de der nok et sted. Man skal bare lede længe.
Der er oplevelser nok til at fylde et helt år, og man får materiale nok til anekdoter der kan fortælles flere år frem. Selv når man er kommet hjem og har fået sig et tiltrængt bad er stemningen der stadig. Fremmede mennesker har pludselig et samtaleemne fordi de har ens festival-armbånd på.
Uh ja, det bliver godt i år. Mudret eller ej, jeg vil ikke gå glip af i år. No way. Ikke med et så godt program.