Vredesudbrud

Det her er til visse personer, jeg sætter ikke navn på dem, de bør selv vide hvem de er.

Ærligt, jeg synes ikke det er sjovt at høre fra min bror at han får så meget skældud. Han er ikke en lille dreng længere, han kan sagtens passe på sig selv, tage ansvar for de ting han laver, han ved havd han gør. Men nu har jeg flere uger i træk, hvis det da ikke er blevet til en hel måned, hørt ham fortælle om alle de ting han er blevet kaldt. Alle de opkald han har fået fra sure folk. De skænderier han har måtte stå igennem face-to-face eller over telefonen. Selv jeg har fået et opkald med brok over ham. Jeg vil altså ikke høre på det.

Det er ærgerligt for jer at I ikke kan se hans gode sider. I ser kun en lille dreng, der ikke har styr på sine ting. Han er ikke den lille dreng længere. Jeg gentager: "HAN ER IKKE DEN LILLE DRENG LÆNGERE!!!"

Måske burde I også kigge lidt på jer selv, I er ikke så fantastiske. I lader jo jeres egne frustationer gå ud over én, der allerede ligger ned.

Så, vær lige søde ved hinanden, jeg er der ikke til at være fredsmægler mellem jer længere. I skal bare lære at være forstående overfor hinanden, hvilket I tydeligvis ikke er endnu, I behøver ikke kunne lide hinanden eller de valg I hver foretager. Men lidt forståelse for hinanden er vel ikke for meget forlangt.