Strømafbrydelsen

De varslede den i sidste uge. De formulerede med store fede bogstaver: TORSDAG DEN 19-06-2008 VIL STRØMMEN BLIVE AFBRUDT PÅ HELE KOLLEGIET.

Jeg tog på arbejde i morges og krydsede fingre for, at strømmen ville være tilbage når jeg kom hjem. Ja, og hvis frøer havde vinger, så ville de ikke slå røven, når de hoppede. Dagen gik stille og roligt. Jeg sad på min pind, slugte internettet i fulde drag og passede selvfølgelig også mit arbejde. Efter en mindre kamp for at komme hjem (Metroen kørte ikke og busserne var fyldte), måtte jeg konstatere – TADAAAA!!! – at, der var ingen strøm på kollegiet. Ingen strøm = ingen fungerende elevator = jeg skal gå op til niende sal. Ingen strøm = ingen lys i trappeopgangen = der bliver meget langt op til niende sal.

Hvad gør man så, når der ikke er strøm og man skal forsøge at underholde sig selv? Man starter med at spamme diverse venner med sms'er, hvor man brokker sig over manglende strøm. Derefter sætter man sig i vindueskarmen og kigger ud på regnvejret. Hvis man stadig keder sig, så finder man papir og blyant frem og begynder at skrive et blogindlæg, hvor man brokker sig over manglende strøm og håber, at det meningsløse indlæg munder ud i en reflekterende konklusion om

Efter en times tid (klokken cirka 18.35) sker et lille mirakel; der er liv i bygningen. Diverse display står og blinker rundt om i min lille hule. Du alter Schwede, nu behøver jeg ikke lægge mig til at dø foreløbig. Jeg tænder fluks for computer og TV. Ingen forbindelse. Jeg slukker TV'et og går i gang med at indstille ure. Uh, hvilket drama, der udspiller sig. Det er ultra vigtigt, at alle ure går ens, alt andet er noget værre rod. Så jeg får hurtigt brugt 5 minutter på at stå og vente på, at tallene skifter. TV'et bliver tændt igen. Antenneforbindelse er genoprettet og jeg kan endelig slå tiden ihjel, tjekke internetforbindelsen eller manglen på samme og brokke mig lidt mere.

Status klokken 19.40: ingen internetforbindelse

De varslede godt nok, at netværket kunne være lukket hele dagen, meeeen, altså, det er eksamenstid og folk har lært at leve med internettet som en navlestreng ud til Verden. Jeg har i hvert fald.

Status klokken 19.50: ingen internetforbindelse

Jeg har via SMS fået aftalt flere sommerferieplaner. Når man ikke har en fungerende MSN Messenger i nærheden, så kan man åbenbart ty til SMS'er i stedet. Jeg har vist aldrig fået lært min SMS-ordbog så mange nye ord på så kort tid.

Status klokken 20.10: ingen internetforbindelse

Kan mærke en desperation boble i mig nu. Mangler internettet. Savner det frygteligt. Jeg bør naturligvis være fornuftig i denne situation, holde mig i ro og ikke piske en stemning og forventning op. Forsøge at samle tankerne om alt det jeg har og ikke alt det, som jeg mangler.

Status klokken 20.30: ingen internetforbindelse

Jeg kravler ned i min seng nu. Kan ikke holde ud at være i nærheden af en computer uden internetforbindelse. Det er håbløst. Jeg tjekker igen efter midnat. Kan godt klare mig uden internet så længe, selvfølgelig kan jeg det. Jeg har før været uden internet inden for rækkevidde. Der var liv før internettet og der vil være liv efter internettet. Utrolig så meget drama jeg kan få ud af noget så simpelt som manglende internet. Hej, jeg hedder Sjescia og jeg er web-oholiker.

Status klokken 22.35: ingen internetforbindelse

Gad vide, hvorfor jeg er så desperat efter at komme på nettet. Jeg har det jo fint med at ligge i min seng og se TV.

Status klokken 00.05: ingen internetforbindelse

Med et lille håb genstarter jeg computeren og krydser fingre som bare pokker.

Status klokken 00.08: internetforbindelse genoprettet

Puha. Jeg er lettet og fri. Sidder så og overvejer om jeg mon burde havde genstartet computeren for et par timer siden….nah. Nu har jeg lært at værdsætte internettet igen og kan nu bruge det meste af natten på at…tja…være på nettet. Ak ja, er fri til at surfe rundt i Cyberspace og er ikke længere fanget foran mit TV (skriver jeg og sætter mig straks tilbage i sengen med computer i skødet og zapper videre gennem TV-kanalerne).

Så. Det var det. Min dramatiske dag er overstået. Hvad har I andre så lavet?

Blogged with the Flock Browser

He's a Rocker

Oy, fik lige min gode dag gjort meget bedre. Et tilfældigt kig forbi det officielle web site for mit absolutte yndlingsband, gav mig ikke kun gode, men helt hen i vejret fantastiske nyheder. Yay. I min rus af jubel må jeg jo også lige dele det med resten af Verden.

The Vines' nye video til "He's a Rocker":


Jeg har tabt mit hjerte endnu engang til The Vines. (eller nok bare fået bekræftet, at mit hjerte stadig ligger hos dem og Cash). Jeg ved, at jeg umuligt kan blive skuffet over deres kommende album. Uh, som et lille barn juleaften. Der er dog lidt lang tid til den 12. juli.

Cutting

Det kan ikke forklares bedre.

Jeg skal selvfølgelig advare om, at det er stærke billeder og, at videoen kan vække skære-lysten.


(Det lader ikke til, at videoen gider virke hele tiden, så her er linket)

Nogle gange er et "farvel og tak for alt" nødvendigt

I dag, var dagen, hvor jeg måtte sige farvel til tre gode venner. Tre gode venner, som har fulgt mig i op mod ti år. Tre gode venner, som har fulgt mig gennem tykt og tyndt. Tre venner som har båret mig gennem medgang og modgang. Tre venner = tre par sko. I lang tid har de ikke lavet andet end at ligge i bunden af mit skab og skabt et solidt fundament, som jeg kunne smide alle de andre sko ovenpå. Det er trist, at det måtte ende på denne måde. Det er mange måneder siden, at jeg hev dem frem og tog dem på. Jeg vil her give dem den sidste anerkendelse. Den anerkendelse og taknemmelighed, som de har fortjent. Alle tre par sko blev smidt ud, fordi jeg måtte erkende, at jeg ikke har plads til flere sko i mit skab og derfor måtte lave en smertefuld sortering. Det er første gang for mig. Min moar gjorde det for mig engang; smed sko ud, uden min godkendelse, overtalte mig til at smide sko ud eller tvang mig til at smide sko ud.

Reebok-skoene: Jeg ved det, de er gamle slidte og ligner ikke helt sko længere, medmindre man stiller dem ved siden af hinanden. De var med mig på studieturen til Rom i 2.g (2003), de var med mig på min første Roskilde Festival (2003) og de bar mig de første par måneder efter, at jeg var flyttet hjemmefra (2005). Jeg malede dem, jeg skrev på dem, regn vaskede det hele væk, jeg malede dem igen, jeg skrev på dem igen. Jeg elskede dem bare højt og sled dem op. Jeg opdagede sidste år, at de var så opslidte, at det var hul fra sålen og direkte ind til mine tæer. Sålerne var slidt så tynde, at mønsteret var forsvundet. Jeg var nødt til at anskaffe mig noget indlæg i skoene, fordi fyldet indvendig var slidt væk. Jeg måtte sætte gaffa-tape på hælene, for at holde på en smule af fyldet. De vil blive savnet, også selvom de var et nummer for store til mig . De fortjener at hvile i fred.

Converse-skoene: lappet med gaffa-tape og et nummer for store. Jeg kan huske, da jeg købte dem. Jeg vandrede rundt i mudder, sand og skidt for at få dem til at se beskidte ud. Jeg var pinlig over, at de var så nye og hvide dengang. Blev helt blændet af de hvide såler, hver gang jeg kiggede ned på mine fødder og spottede et par sprit-nye converse. Damn, hvor følte jeg mig dog sej dengang. Det er vist ved at være 4 år siden nu. Jeg havde et rengøringsjob engang i 2004/2005. hvor jeg altid havde dem på. Det gav mig lidt tryghed, at rende rundt i skoene, mens jeg skrubbede toiletter på en cement-fabrik. Skoene er opslidte nu. Jeg turde ikke have dem på længere. Frygtede at de ville falde fra hinanden. Så slidte, at jeg gik ud og købte mig at sæt helt nye Converse-sko magen til, bare fordi jeg havde råd. Nogle gange må man vel bare give slip, når man kan se, at det er bedst for alle parter. Jeg har dog taget snørrebåndene fra de gamle og sat i de nye, bare for at give de nye lidt sjæl. Jeg siger pænt farvel og tak for de gode år. De var mit første par Converse og de vil altid blive husket.


Bowling-skoene: Ja, tro det eller ej. For små ti år siden, blev disse sko købt til det ene formål at være bowling-sko. Jeg har dog brugt dem til meget siden. Indendørs-sport på efterskolen, træning i det lokale fitness-center og væmmelse over at de ikke er særligt kønne. Det var de virkelig ikke. Jeg fik slidt hælene så meget i smadder, at jeg fik vabler når jeg havde dem på i nogle få timer ad gangen. Sørgeligt. Mønsteret på sålene var næsten væk. Ak ja, det var i disse sko, at jeg scorede 227 point (cirka) i bowling. Jeg vil aldrig glemme dem.

Så, dér, nu fik jeg sagt farvel til tre venner og jeg har tvunget Verden til at høre på min jammer. Nogle gange er det bare nødvendigt at sige farvel at sige "farvel" til noget gammelt, for at kunne give plads til noget nyt. Jeg har allerede givet plads til et par nye Converse og to par andre sneakers. Forhåbentlig vil de give mig lige så mange gode minder, som de tre par ovenstående sko gjorde.

Jeg beklager, at jeg ikke er dybere end dette, at jeg ikke går op i verdensfred eller dyrevelfærd.