Aktivering

I sidste uge startede jeg i aktivering. Et kedeligt kursus, der tager seks uger af mit liv. Når jeg mener kedeligt, så mener jeg DØDkedeligt. Kurset handler om, at jeg skal lære at blive bedre til at søge job. For firmaet handler det bare om at få spyttet så mange ud i job, løntilskud eller praktik som muligt. For os kursister handler det om tvang.

Jeg mener, jeg er tvunget ud i det her kursus, fordi staten siger, at jeg maks. må gå ledig i 13 uger inden jeg skal sendes i aktivering, uanset hvilken holdning jeg ellers har til tingene. Det synes jeg er firkantet, irriterende og jeg hader at bliver tvunget til noget, som jeg ingen interesse har i.

Indtil videre har jeg kun være på kurset i en uge, men de har allerede fået mig til at sænke min standard så lavt, så jeg er begyndt at søge praktikpladser. Det svarer sådan cirka til, at jeg spørger et firma / bibliotek / whatever, om de vil have gratis arbejdskraft i fire uger. Lysten til at søge de rigtige jobs med de rigtige penge er fuldstændig forsvundet, for den har kursus-manden suget helt ud af mig.

Det er vistnok meningen, at kurset skal motivere mig til at komme ud og søge mere og bredere, men hvorfor skal jeg sænke min standard så lavt, så jeg skal tage et job for at have et job. JEG VIL IKKE TVINGES!!! Jeg har prøvet at arbejde, bare for at arbejde og det åd mig op inde fra hver eneste morgen når jeg mødte på kontoret og satte mig til at udføre et arbejde som en 5-årig kunne have gjort til en løn som ingen vil være bekendt.

Jeg bliver irriteret og sur, når jeg skal synke lavere end mit eget niveau. De der anden-aktørs firmaer tjener deres penge på at få os kursister ud af døren hurtigst muligt, og så må vi bare lade som om, at det er løsningen på alle vores problemer. Måske er min indstilling forkælet og umoden, men jeg har kun dette ene liv at leve, så jeg vil ikke nøjes og gå på kompromis.