Eksamensstress

Det er vel noget alle studerende lider af på et eller andet tidspunkt i løbet af deres studie. Men der er nu alligevel noget over sådan en stemning al den stress kan give. Man ser de små travle stakler løbe rundt mellem computere, boghylder, medstuderende, ind og ud af lokalerne, frem og tilbage, tilbage og frem. Nogle har måske en kop kaffe limet til hånden, der af sig selv bliver fyldt med varm kaffe hele tiden. Nogle har en mobil presset mod øret mens de råber ad et studiegruppe-medlem, der ikke er dukket op til tiden. Nogle står og stirrer ondt på printeren, der aldrig virker når den skal, eller aldrig har papir nok til at printe den lange vigtige opgave.

Man kan se fænomenet næsten dagligt hvis man tager ud på et af de fine universiteter eller andre uddannelsessteder. Man sætter sig et centralt sted hvor alle kan løbe forbi og man observere denne venlige verden, hvor alle kan hjælpe alle. De muntre små myrer løber, stresser, skriver, læser, tænker og lærer. De starter tidligt om morgenen og går først hjem når de kun lige har energi nok tilbage til at sætte sig på cyklen og trille hjem til det lille kollegieværelse.

Men så bliver det fredag og de små flittige mennesker slukker computerne, sætter bøgerne tilbage på hylden og vandrer i samlet flok hen til den nærmeste bar. De sætter sig glade, trætte og tilfredse ved bardisken og tømmer derefter baren for alt drikkeligt sprit, sprut og øl.

Ak ja, de kære flittige studerende. Disse små livsglade mennesker, sprængfyldte af energi og trang til oplevelser. Hjernerne kører på højtryk for tiden og den logiske sans drukner i faglige begreber og uforståelige undervisere. Men de er ved godt mod, og døgnet har mange timer, så de skal nok få det lært. Snart kan de se lyset forude hvor sommeren og en lang og tiltrængt ferie venter. Snart kan de få lov at sidde i baren dagligt og glemme alt hvad de lærte i dette semester.

Nej nej, vi stresser ikke, vi har bare travlt med at få sommerferie.

Kørekort

Det var så i dag lille dengse-drengen fik kørekort. Det betyder at jeg fra nu og indtil han bliver for gammel til at køre bil vil være skrækslagen hver gang jeg vover mig ud i trafikken. Hehe.

Og undskyld Kevin, men jeg bliver jo nødt til at advare folk. Måske burde du bare tage mig med ud at køre en meget kort tur, så kan det jo være jeg skifter mening.

Bibliotekarers 10 bud

Utrolig hvad man sådan finder af ting når man rydder op i sine løse papirer. Her er så 10 bud på hvordan man får en bruger/låner til at forsvinde fra skranken, så man kan gå tilbage til sin kop kaffe/grønne te og "Ude & Hjemme".

1: Bibliotekaren henviser, men uden at følge op.
2: Bibliotekaren henviser øjeblikkeligt til en anden kollega, helst så langt væk som muligt.
3: Bibliotekaren antyder, at brugeren skulle være bedre forberedt inden vedkommende beder om hjælp hos bibliotekaren.
4: Bibliotekaren prøver at få brugeren til at acceptere information, som er let tilgængelig.
5: Bibliotekaren advarer om negativt udfald af informationssøgningen.
6: Bibliotekaren forsøger at få brugeren til frivilligt at opgive.
7: Bibliotekaren signalerer non-verbalt at samtalen og informationssøgningen er slut.
8: Bibliotekaren siger explicit at søgningen ikke fører nogen steder.
9: Bibliotekaren siger at informationen ikke findes i biblioteket og at den nok slet ikke findes.
10: Bibliotekaren siger, at vedkommende lige vil finde et bestemt dokument, men vender aldrig tilbage.

Søskende

Der er nu bare noget særligt over forholdet mellem søskende. Et venskab, der holder hele livet, legekammerat, interne jokes og fælles gener. Jeg forstår ikke hvorfor nogle forældre vælger kun at have et enkelt barn. Kan de ikke se forholdet mellem søskende, hvor vigtigt det kan være med en ven der er så tæt på.

Hmm, måske lidt strengt at sige at alle forældre bør få mindst to børn, når verden jo er overbefolket med sultende børn. Men come on, det stakkels barn, der ikke har en buddy at rive bleen af på, en slås-kammerat, en legekammerat. Og i sidste ende er det en ven man går gennem livet med.

Man slipper jo ikke for familien, forhåbentlig.

Og lige noget andet....Kevin....LASAGNE!!!!!

Keith Richards

Mon koncerten i Horsens 8. juni bliver aflyst??? Hmm, ville glæde mig hvis den gjorde, for jeg har ikke billet. Det kan ikke passe at jeg går glip af dem to gange, men det kommer sikkert til at passe. Bare fordi Keith ikke lige kan spille så kan de andre sagtens optræde, og det er vel ikke ret svært at finde en afløser for manden.

Ret sørgeligt egentlig. Manden har brugt hele sit liv på at brænde sine hjerneceller af med stoffer og alkohol, men der skulle et fald fra et palmetræ til før hans hjerne sagde stop. Så nu ligger hans hoved og truer med at lukke ned for de sidste rester aktiviteter. Det kunne blive en ynkelig afslutning på hans liv, at ende som en grøntsag.

Isspisningstaktikker

Nu er det jo efterhånden ved at være sommer. Det siger kalenderen i hvert fald, og temperaturen + solskin disse dage er også ganske fin. Man kan så passende sætte sig udenfor i det grønne græs (hvis man ikke har høfeber) og spise is. Her er så lige nogle gode råd/taktikker til hvordan man gør det. Altså spiser is.

Køb altid mest mulig is for så få penge som muligt.

Husk ekstra servietter, nogle kan ikke styre den smeltende is og kaster det på andre mennesker i stedet.

Lad ikke små børn få is, medmindre de gerne må have is i hele hovedet, eller der er en anden med store mængder tålmodighed til at tørre barnets fjæs hele tiden.

Is nydes bedst når den er kold, så lad være med at forsøge at bage den, koge den eller stege den.

Der er altid plads til is, medmindre man da har spist 2 Liter i forvejen, så er det vist bedst man holder en pause en times tid.

Nyd isen, nyd isen, nyd isen og spis ekstra meget hvis den er gratis.

Husk så også lige at tage dit skral med dig, det er ondt at lade sit affald ligge i græsset så andre risikerer at sætte sig i det. Det er også synd for naturen.

Hermed erklærer jeg isspisningssæsonen for åben, hvis den da ikke allerede er det.

Godmorgen

Det sker jo med mellemrum at man en morgen vågner efter alt for få timers søvn og forsøger i forskrækkelse at slukke sit vækkeur. Man ligger og stirrer ondt på uret, man vender sig og stirrer i stedet op i loftet.

Man åbner sine øjne og konkluderer at vækkeuret ikke havde den ønskede effekt, man har endnu engang sovet over sig. Man forsøger irriteret at komme ud af sengen, men kroppen føles som noget i hval-størrelse og den nægter bare at flytte sig væk fra den varme dyne.

Suk, nogle dage burde man bare blive i sin seng.