02 maj 2006

Godmorgen

Det sker jo med mellemrum at man en morgen vågner efter alt for få timers søvn og forsøger i forskrækkelse at slukke sit vækkeur. Man ligger og stirrer ondt på uret, man vender sig og stirrer i stedet op i loftet.
Man åbner sine øjne og konkluderer at vækkeuret ikke havde den ønskede effekt, man har endnu engang sovet over sig. Man forsøger irriteret at komme ud af sengen, men kroppen føles som noget i hval-størrelse og den nægter bare at flytte sig væk fra den varme dyne.
Suk, nogle dage burde man bare blive i sin seng.

Ingen kommentarer: