06 maj 2006

Isspisningstaktikker

Nu er det jo efterhånden ved at være sommer. Det siger kalenderen i hvert fald, og temperaturen + solskin disse dage er også ganske fin. Man kan så passende sætte sig udenfor i det grønne græs (hvis man ikke har høfeber) og spise is. Her er så lige nogle gode råd/taktikker til hvordan man gør det. Altså spiser is.
Køb altid mest mulig is for så få penge som muligt.
Husk ekstra servietter, nogle kan ikke styre den smeltende is og kaster det på andre mennesker i stedet.
Lad ikke små børn få is, medmindre de gerne må have is i hele hovedet, eller der er en anden med store mængder tålmodighed til at tørre barnets fjæs hele tiden.
Is nydes bedst når den er kold, så lad være med at forsøge at bage den, koge den eller stege den.
Der er altid plads til is, medmindre man da har spist 2 Liter i forvejen, så er det vist bedst man holder en pause en times tid.
Nyd isen, nyd isen, nyd isen og spis ekstra meget hvis den er gratis.
Husk så også lige at tage dit skral med dig, det er ondt at lade sit affald ligge i græsset så andre risikerer at sætte sig i det. Det er også synd for naturen.
Hermed erklærer jeg isspisningssæsonen for åben, hvis den da ikke allerede er det.

1 kommentar:

Edut sagde ...

Tak.

Vi er nogen der er tyvstartet.