En søndag eftermiddag på Nürburgring med bildæk

Puha dadada…sikke et formidabelt kaotisk løb. Altså bortset fra at min favorit-kører, Raikkonen, udgik af løbet med noget som eksperterne mente, var en tom benzin-tank. Jeg snakker om Formel 1 (hvis nogen skulle være i tvivl - ellers er tvivl hermed udelukket). Der blev meldt regn et par minutter inden løbet, og sørme om ikke den melding var helt og absolut perfekt regnet ud (at regne regns ankomster ud…høh-høh).

Hvis nogen foretrækker en noget mere professionel og moden tilgang til gennemgangen af løbet i går, så KLIK HER!!! Nå, okay...jeg fortsætter.

Formationsrunden foregik i strålende lunt solskin, men fire omgange inde i løbet, stod regnen bogstaveligt talt ned i stænger. Sving 1 blev inden for så sekunder til en gigantisk sø. Hele 6 styk aerodynamiske køretøjer kom med fuld fart ind i svinget og endte med lige så fuld fart ude i dækmuren. Det er sgu aqua-planing, der vil noget. Hamilton fik på en eller anden måde lyst til at fortsætte i løbet, så knægten blev siddende i sin bil og ventede på at kran-manden kom forbi og løftede ham tilbage ud i søen.

"PAUSE!!!", måtte de have skreget oppe i Formel 1-toppen (min tegnsætning i starten af den sætning er vist ikke helt efter reglerne…men jeg er da bare ligeglad). Og der kom pause. En lille halv time senere, havde nogle stakkels mennesker fået fejet banen lidt tør og ren, solen tittede frem igen og løbet gik videre.

De danske kommentatorer snakkede om dæk, og forklarede den store videnskab, der ligger bag. Det er jo langt fra køre-tekniske talenter og lidt løs taktik, som styrer det hele. Næh nej, bilen opbygning, udbygning og tilbygning er også vigtigt, ligesom valget at dæk også er det. Helt seriøst, jeg har sikkert ikke opfanget halvdelen at de ting, som de fik sagt. Men der findes en hel del forskellige dæk, alt sammen tilpasset vejrforhold og regler. Ligesom at vi andre normale dødelige bilister, kan bruge sommerdæk, vinterdæk og pik-dæk (må vi vist ikke her i landet - "pik" udtales i denne forbindelse med "i" og ikke med en "e"-lignende vokal – vulgære små lømler).

2007-reglerne siger, at der skal køres mindst en sektion på bløde dæk og en sektion på hårde dæk. Så er det op til de enkelte hold, at finde ud af hvordan de vil administrere det. Der udover er der regnvejrsdæk. Der er "wet" og der er "extreme wet". Det er vistnok noget med, at der er et eller andet om, at det måske er noget dækmønster, som gør den helt store forskel. Mit blinde skud i luften må være at gætte, at regnvejrsdæk har noget ekstra mønster, som giver noget mere vejgreb. (jeg havde for 2 sekunder siden en fantastisk pædagogisk og sammenlignende metafor, men den har jeg åbenbart lykkeligt glemt).

Så dér. Det var hvad jeg lærte på en søndag eftermiddag. Nåja, og så fik en eller anden mand, med navnet Michael Schumacher, opkaldt et sving efter sig på Nürburgring.

Sjescia og bøger

De fleste i min familie vil nok kalde mig en læsehest. Det var jeg vel nok også engang. Jeg elskede at få bøger i julegave som barn. Kan huske at min far gav mig hele "Det Lille Hus på Prærien"-serien henover et par fødselsdage og juleaftener. Så i noget nær to år glædede jeg mig til at få hans gave. Jeg var jublende glad da jeg fik Gyldendals Leksikon og en stor stak ordbøger.

Min mor brokkede sig også flere gange over mine mange besøg på det lille lokale provins-bibliotek. På et tidspunkt gav hun mig enddda forbud mod at komme der, fordi hun var træt af hele tiden at skulle betale de bøder jeg fik for forsinket aflevering. Så måtte jeg jo lære at aflevere bøgerne til tiden, eller også få mit et arbejde, så jeg havde penge til at betale bøderne.

Jeg får langt fra læst særligt mange skønlitterære bøger efter at jeg er blevet både ældre, mere moden(!?) og er flyttet hjemmefra. Det er som om jeg slet ikke har brug for at flygte ind i fantasiens verden (måske fordi studiebøgerne kræver 100% opmærksomhed). Men i denne sommerferie har jeg på en eller anden måde fået gnisten tilbage for læsningen. Jeg vil tro at en lang sommerferie uden nogen ferieplaner kan sætte skub i sådan noget.

En bog af Salman Rushdie har stået i min bogreol i 3-4 år uden at jeg havde den store lyst til at få den læst. De få gange jeg forsøgte forstod jeg ikke rigtig hvad han skrev. Jeg kunne ikke samle tankerne til at forstå hans (oversatte) sprogbrug. Bogen røg tilbage på hylden med en undskyldning om at jeg slet ikke var klar til at læse bogen. Det samme skete også får Orson Wells. Især de to forfattere har jeg respekteret i mange år. Den ene, fordi han bare siger sin mening, også selvom hans fjender ønsker ham død. Den anden, fordi hans måde at skildre samfundet på er noget nær absurd og grotesk.

Men min absolutte yndlings forfatter er og bliver Stephen King. Den første bog jeg læste var "Den Grønne Mil" og jeg har elsket hans bøger lige siden. Han forstår at beskrive ting på en sådan måde at det gør det nemt at leve sig ind i historien og forstår personerne. Det er sikkert også en grund til at så mange af hans bøger og historier er blevet filmatiseret. Det er nemt at oversætte til at andet medie. Nogen vil sikkert mene at det er en dårlig ting, men jeg kan ikke se hvordan det skulle være dårligt. Selve bogen bliver jo ikke dårligere af at der også findes en filmudgave. Jeg fik endda skrevet en opgave i gymnasiet om Mr. King. Min engelsklærer gav mig nogle noveller og fortalte at de var samfunds-kritiske, så måtte jeg selv skrive opgaven.

Hmm, det lader til at jeg kan lide samfundskritik. Egentlig mærkeligt, for jeg er godt tilfreds med det danske samfund, men jeg sammenligner også med hvad familien på Filippinerne har.

Uh bøger, minder mig om at jeg vil have nogle nye bogreoler, for dem jeg ejer er ved at falde sammen under vægten fra det ton bøger jeg har fået samlet mig.

I mangel af inspiration...

…går jeg på kompromis med mine principper og reagerer på det tag (udtales noget i retningen af tææk) jeg fik engang af Frøkenen. Så ved kun at svare på de otte punkter og ikke tagge andre, så deltager jeg jo ikke rigtigt i kædebrevet. Jeg vil heller ikke tage ansvar for sarte sjæle som gerne vil være med til at lade kædebrevet leve videre.

Godt så…ad omveje er jeg nu kommet frem til at skulle skrive 8 ting om mig selv.

1:
Jeg er født på en søndag og er mine forældres førstefødte. (Jeg har en bror og en halvsøster)

2:
De seneste par år er mine yndlingsbeskæftigelser noget som måske ikke er helt typiske for en pige. Jeg er blevet helt besat af Formel 1, købte for nylig computerspillet "Need for Speed – Most Wanted" og spiller det konstant, jeg kan ikke få nok af at se Jackass og lignende "drengerøvs-programmer", jeg er begyndt at synes at heavy metal er hyggelig musik

3:
Jeg elsker at køre bil, men jeg kan dog ikke finde på at gøre det inde i centrum af København (jeg bliver stresset over trafikken bare ved at gå på fortovet). Jeg har op til flere gange kørt min mors gigantiske varevogn med en trailer hængende bagpå. Det er sjovest at køre hurigt, men jeg kører heller ikke hurtigere end det tilladte, så slipper jeg nemlig for fartbøder.

4:
Jeg er nu ved at være nået halvejs gennem punkterne.

5:
Jeg har en fast plads til alle mine ting, desværre roder jeg så meget at jeg alligevel hver morgen skal bruge nogle ekstra minutter, i en stresset tilstand, på at panikke over at jeg ikke kan finde mine nøgler...indtil jeg opdager at jeg lagde dem i tasken aftenen inden, så jeg netop ikke skulle lede efter nøglerne.

6:
Jeg fik skaffet mig et medlemskort til mit lokale fitness-center, fordi jeg tænkte at hvis jeg nu svedte i et par timer hver dag, så kunne jeg med god samvittighed gå hjem og kaste chokolade i gabet på mig selv. Det der vægttab-fænomen kommer jeg aldrig til at opleve, for jeg ved at jeg ikke vil kunne finde ud af at skifte spisevaner og leve sundt. Mine deller er langt fra så store at jeg er i livsfare og H&M har stadig tøjstørrelser jeg kan passe...så ingen grund til panik.

7:
Når jeg er stresset over studiet er jeg dybt afhængig af kaffe, når jeg keder mig og har masser af fritid har jeg konstant trang til chokolade.

8:
Jeg har en selvdestruktiv adfærd, men det lader til at jeg har fået kæmpet mig gennem den værste periode (skar i mig næsten dagligt selv da jeg var 17-19 år), nu har jeg bare nogle vaner som i længden vil forkorte mit liv…jeg skal jo dø af et eller andet.

Roskilde Mudder-festival

Hehe. I år har jeg fravalgt Roskilde Festival. Har ellers været med de sidste 4 år, men i år var der hverken penge eller lyst til endnu en tur ud til telt-markerne og musikken. Mit bedste argument for ikke at tage af sted i år, var manglen på Slayer. De valgte at aflyse allerede inden foråret var kommet og de andre bands har jeg ikke helt så meget trang til at se. Nogle har jeg set før på samme festival.

Men så fik jeg lige set diverse verjudsigter på diverse tv-kanaler. Nøøøøj, hvor er jeg bare glad for at jeg ikke kom af sted. Lysten har da meldt sig et par gange. men jeg har prøvet en oversvømmet og tilmudret festival før og dengang syntes jeg det var ganske hyggeligt. Tror det var 2004 hvor jeg på dag 2 vågnede op i et oversvømmet telt og brugte resten af tiden på at rende rundt i mudder og andet brun sovs til knæene.

Måske tager jeg af sted næste år....hvis der kommer nogle gode/interessante bands jeg gider have smadret min hørelse til. Resten af ugen vil jeg bare nyde ikke at skulle sove udenfor. Tror også jeg vil bruge lidt tid på at finde en paraply. Det er sgu sidste gang jeg kommer gennemblødt hjem fra en lang arbejdsdag.