Sommer - og vi er kun halvvejs

Årh ad. Jeg er træt af al den her hede. Sommer er bare ikke min årstid, den nægter at samarbejde. Sol, varme, nøgne mennesker på strande. Man bliver konstant mindet om at drikke vand, men lunken vand smager ikke vældig godt, og mit køleskab gør sit job så godt at det fryser madvarerne. Is i en kæmpe flaske er evigheder om at smelte. Og ja, jeg kunne da vælge at lade vandet løbe fra den kolde hane lidt tid inden jeg drikker af vandet ,men jeg har ikke tålmodighed (jeg står jo og dør af tørst i mens) desuden det er synd for miljøet og vandregningen på kollegiet.

Fik jeg sagt at jeg ikke kan lide sommer? Ikke nok med at jeg skal døje med sved, kropssaft og dårligt kropslugt, så lider jeg af ond soleksem, næsten fra de første varme solstråler i foråret til sensommeren-solens sidste krampetrækninger på at holde vinteren væk. Det klør, jeg klør igen, nogle timer senere har jeg i desperation kradset røde mærker og små knopper frem på den klistrede hud. Sveden får det til at svie og klø endnu mere, og jeg klør igen. Eksemen skal ikke komme her og bestemme. Det derfor jeg hele tiden at tvunget til at klippe mine negle om sommeren, jeg kunne jo klø og kradse huden væk hvis de var lange og robuste nok.

Jeg kan ikke lide sommer fordi pludselig er alle i et festligt humør, de har ferie, de har ingen planer og nu kan de feste i hele uger ad gangen. De smiler og hilser, vil sludre og sladre, snakke og fortælle. Og hele tiden bliver vejret og solen nævnt, selv når det regner er de glade, så kan de sidde indenfor og sludre og sladre. Når regnen er væk, går de udenfor og nyder den ih og åh og ah så friske luft.De går tur med deres hunde og får de små loppebefængte bæster til at skide på samtlige rene fortovsfliser, som kun er blevet rene fordi regnen har skyllet hundelort og fugleklatter væk.

Halvdelen af mine gener er fra de tropiske øer, med blåt hav og palmestrande, og lever med danske sommertemperaturer hele året næsten. Det er absurd, de er også altid så glade og smiler vidt og bredt til alle. Jeg render panisk rundt og forsøger at finde et sted der ikke er over 10 grader Celsius varmt (for det meste ender jeg med at forsøger at presse mig ind på en hylde i køleskabet).

Det kan være så varmt om sommeren at selv mit tøj brokker sig og sveder. Jeg er sikker på at det allerede er vådt inden jeg tager det på.

Allermest hader jeg sommeren fordi det er den sidste årstid inden min fødselsdag, som er i den tidlige sensommer. Efter min fødselsdag er vejret køligt, blæsende, vådt og naturens grønne farver dør langsomt og farverigt.

Jeg stemmer for at vi springer sommeren over næste år. Hvis folk vil have sol, må de tage sydpå, solen lukker og slukker fra midten af juli næste år og så er der dømt køligt stormfuldt vejr.

For rastløs til at studere

Jeg fik engang at vide, at jeg er for rastløs til et studie. Det må have været på efterskolen, så det er vel 5-6 år siden. Og jeg må da sige det var en kamp at komme gennem gymnasiet. Selv i dag bliver jeg let distraheret også selvom jeg kan lide mit studie og de fag vi har.

Jeg mindes ikke at have haft helt så svært ved det i de tidlige år i folkeskolen, men dengang kom tingene måske også meget nemmere til mig. Alle de voksne sørgede altid for at få mig sat foran lektierne og holdt øje med at jeg også fik lavet noget. Som store ørne kredsede de rundt om mig mens jeg sad og forsøgte at koncentrere mig, og artige lille mig ville da ikke lave ballade så jeg kæmpede mig gennem matematik-opgaver og grammatik-øvelser.

Tanken er egentlig; om jeg er blevet endnu mere rastløs efter at have fået at vide jeg er meget rastløs.

Måske fokuserer jeg så meget på det, og er så bevidt om det, at jeg gør det hele værre.

Måske kan jeg bedre kæmpe imod distraheringerne ved at være så bevidst om at min koncentration er skrøbelig.

Måske må jeg bare acceptere at jeg skal kæmpe.

Ak ja, livet er ikke beregnet til at være en nem tingest at gennemleve.

Jessica

I aften kommer anden del af en miniserie. Den bliver vist på DR1 lidt før 22.00

Serien handler ikke om mig og mit liv. Så der er ingen grund til at tro at jeg er en australsk ødemarks-prinsesse. Desuden så kan jeg ikke lide heste, de lugter.

F'erne i Filippinerne

Det her lille stykke fact er jeg ikke helt sikker på er 100% korrekt, men det stopper mig da ikke fra at skrive om det.

I følge en velkendt kilde (min moar) bruges F-lyden ikke i det filippinske sprog. Jeg ved ikke om bogstavet F bruges, men lyden gør åbenbart ikke. Det vil så sige at befolkningen egentlig er pilippinerne.

Noget må være gået galt da de gav nationen et navn. På engelsk staves det Philippines, så et eller andet sted har nogen mistolket det lille H. Det burde jo egentlig være stumt, men måske har amerikanerne haft for meget indflydelse og lært hele resten af verden at H'et er en del af P og skal udtales som F. Men okay, det hed vel også Filippinerne før amerikanerne kom til landet. Måske bør man så give Spanien skylden?

Vi andre burde vise filippinerne lidt venlighed og begynde at stave og udtale det som Pilippinerne, bare så de ikke føler sig helt fremmedgjorte/udenfor i verden.

Hysteriske mennesker

Var lige en tur i det lokale inkøbscenter for at hente min fine lille nye bærbare. Har forresten døbt den Junior, fordi modellen hedder noget med Pavilion. Så fordi jeg har årets Roskilde Festival frisk i erindringen opkaldte jeg den efter Pavilion Junior-scenen. Klart nok, jeg har aldrig sagt at mit hovede fungerer optimalt.

Men altså, tilbage til Amagercentret. Jeg slæber lykkeligt på en kæmpe kasse ned gennem de lange gange. På vejen passerer jeg et par, eller i hvert fald en ung dame og en ung herre. De står og kigger ned i nogle tilbuds-kasser som forretninger ofte har stående derude på gangene. Jeg når hen til dem og kan efterhånden høre hvad de taler om. Damen står sgu og tuder med tårer og snot dryppende ned i kassen. Den unge herre forsøger at trøste hende, give hende et kram og hvad man sådan ellers lige gør at trøstende ting. Kvinden står og hyler hysterisk i et indkøbscenter! Come on, hvis man ikke lige er i humør til at omgås så mange mennesker, så bør man nok blive hjemme og være hysterisk der. Jeg gider ikke se på en voksen dame, der står og tyder i offentligheden.

Ja okay, hun har vel haft sine grunde til at stå og græde lige der på det sted. Men det her bliver endnu bedre. Gutten spørger hende om hun ikke vil have en snack at trøste sig på. Hmm, tjo, jeg ved ikke lige hvad han mener med snack her? Kvinder og chokolade skulle være en god blanding. Men mon hans forslag til en snack er mindre stueren? Har han en snack i bukserne hun må smage på?

Altså, konklusionen er så: Hysteriske mennesker bør blive hjemme og græde der, og have deres perverse kæreste hos sig. Jeg ventede da også med at juble hysterisk over min nye bærbare indtil jeg var kommet hjem og havde lukket døren grundigt efter mig. Jeg lever trods alt ikke i en musical, hvor jeg hysterisk bryder ud i sang hver gang jeg er glad. Jeg begynder heller ikke at græde offentligt, bare fordi jeg lige var i humør til det.

Alt med måde, som man siger. Det er da tilladt at vise følelser, men der er ingen grund til at gøre sig selv pinlig ved at være hysterisk offentligt.

Nyt billedarkiv

Så har jeg fået mig et nyt og lidt bedre sted at smide mine billeder hen. De ligger lige her og venter på at blive gloet på af nysgerrige forbipaserende. Der er ikke mange, med med tiden, burde jeg have fået samlet alt hvad jeg har af pinlige billeder af fulde folk og andet pøbel, der er blevet fanget af mig og min onde blitz.

Så, derfor, opfør dig pænt, hvis du spotter mig til en fest.

Uh, og så får jeg købt mig en ny lille bærbar. Den er ganske fin og noget bedre end dette antikke kræ jeg taster rundt på lige nu. Jeg kan mærke hvordan den langsomt dør for mig, hver gang jeg tænder for den. Den sukker som en bitter gammel mand, og knager i ledene som en gammel gigtplaget kvinde. Men nu har den også levet sammen med mig og min hårde behandling i snart to år, så er det vist på tide at den får sig en tiltrængt ferie, den var jo også brugt da jeg fik den. Men tja, livet går videre, og den tilfredsstiller bare ikke mine kræv længere. Hurra for børneopsparing og familie, der gider forkæle mig.

Og det var så...

årets Roskilde Festival.

Musik jeg fik hørt eller set, i større eller mindre grad:

Guns 'n Roses, Volbeat, Roger Waters, Placebo, Arctic Monkeys, Deftones, Tool, Primal Scream, Spleen United, Kaizers Orchestra, Morrissey, Bob Dylan, Scissor Sisters, Kashmir, Wir Sind Helden, Magtens Korridorer, Vincent Van Go Go, Purified in Blood, (og sikkert nogle flere jeg har glemt fordi jeg var for fuld til at huske det)

Selvom vejret var dejligt og himlen var skyfri det meste af festivalen, så har jeg alligevel fået mig en ond og dødelig forkølelse. Mente ellers selv at jeg var passede påklædt til de varme dage og iskolde nætter. Men det mente min krop åbenbart ikke, den skulle absolut ryste af kulde gennem få timers søvn hver nat, så no wonder jeg er snotforkølet. Det går vel snart over.

Som altid fik jeg taget billeder af alt og alle jeg mødte hele ugen igennem, det har givet mig over 250 nye billeder at lege med. Langt de fleste er dårlige koncert-billeder, fordi folk har det med at hoppe og skubbe og skrige under koncerterne og det går udover mine billeder.

Billedet hér, er af mr. Axl Rose, også kendt som Guns 'n Roses.

Sådan, hjemme igen, årets bedst uge er slut og forbi, og jeg får ikke lov at sove på jorden i et lille forkrøblet telt med 100.000 mennesker som naboer i deres egne små forfaldne telte før næste år . En meget god ting. Der er så langt at gå til badene på Festivalen, man får jo alt for meget motion.

De 7 dødssynder

De 7 dødssynder er:

Stolthed
Misundelse
Grådighed
Frådseri
Dovenskab
Vrede
Begær

Vil det så sige, at hvis jeg ikke gør de ting på listen, så kommer jeg til at leve evigt? Godt at jeg ikke har planer om at leve evigt. Det ville da blive et kedeligt liv.