27 juli 2006

Sommer - og vi er kun halvvejs

Årh ad. Jeg er træt af al den her hede. Sommer er bare ikke min årstid, den nægter at samarbejde. Sol, varme, nøgne mennesker på strande. Man bliver konstant mindet om at drikke vand, men lunken vand smager ikke vældig godt, og mit køleskab gør sit job så godt at det fryser madvarerne. Is i en kæmpe flaske er evigheder om at smelte. Og ja, jeg kunne da vælge at lade vandet løbe fra den kolde hane lidt tid inden jeg drikker af vandet ,men jeg har ikke tålmodighed (jeg står jo og dør af tørst i mens) desuden det er synd for miljøet og vandregningen på kollegiet.
Fik jeg sagt at jeg ikke kan lide sommer? Ikke nok med at jeg skal døje med sved, kropssaft og dårligt kropslugt, så lider jeg af ond soleksem, næsten fra de første varme solstråler i foråret til sensommeren-solens sidste krampetrækninger på at holde vinteren væk. Det klør, jeg klør igen, nogle timer senere har jeg i desperation kradset røde mærker og små knopper frem på den klistrede hud. Sveden får det til at svie og klø endnu mere, og jeg klør igen. Eksemen skal ikke komme her og bestemme. Det derfor jeg hele tiden at tvunget til at klippe mine negle om sommeren, jeg kunne jo klø og kradse huden væk hvis de var lange og robuste nok.
Jeg kan ikke lide sommer fordi pludselig er alle i et festligt humør, de har ferie, de har ingen planer og nu kan de feste i hele uger ad gangen. De smiler og hilser, vil sludre og sladre, snakke og fortælle. Og hele tiden bliver vejret og solen nævnt, selv når det regner er de glade, så kan de sidde indenfor og sludre og sladre. Når regnen er væk, går de udenfor og nyder den ih og åh og ah så friske luft.De går tur med deres hunde og får de små loppebefængte bæster til at skide på samtlige rene fortovsfliser, som kun er blevet rene fordi regnen har skyllet hundelort og fugleklatter væk.

Halvdelen af mine gener er fra de tropiske øer, med blåt hav og palmestrande, og lever med danske sommertemperaturer hele året næsten. Det er absurd, de er også altid så glade og smiler vidt og bredt til alle. Jeg render panisk rundt og forsøger at finde et sted der ikke er over 10 grader Celsius varmt (for det meste ender jeg med at forsøger at presse mig ind på en hylde i køleskabet).
Det kan være så varmt om sommeren at selv mit tøj brokker sig og sveder. Jeg er sikker på at det allerede er vådt inden jeg tager det på.
Allermest hader jeg sommeren fordi det er den sidste årstid inden min fødselsdag, som er i den tidlige sensommer. Efter min fødselsdag er vejret køligt, blæsende, vådt og naturens grønne farver dør langsomt og farverigt.
Jeg stemmer for at vi springer sommeren over næste år. Hvis folk vil have sol, må de tage sydpå, solen lukker og slukker fra midten af juli næste år og så er der dømt køligt stormfuldt vejr.

1 kommentar:

Pigebarnet sagde ...

Jeg plejer vildt og inderligt at hade sommer.. ihvertfald varmen. f.eks sad jeg ude på terrassen på en af de første rigtig varme dage sidste år med langt varmt sort tøj, en paraply til at holde strålerne væk og spiste risengrød. det var mit lille oprør. Bor på klubværelse dør om dør med en god veninde.. og hun er så pisse sommeraktiv at man skulle tro det var løgn. samtidig brugte hun hele sidste sommer på at sukker over hvor ubehjælpeligt det var at jeg sad indenfor foran min computer.. Comeon!!

Ved dog ikke hvad der er sket, for i år hvor varmen er voldsommere end ever har jeg slet ikke noget imod den... bortset fra at den ødelægger min søvn. hvorfor mon det? det er nok værd at fundere over og så kaste en håndfuld ord ud i internet hullet :)