Jeg er efterhånden blevet så opslugt at hele den der Formel 1-verden, at jeg tæller dage og timer til næste Grand Prix (24/8 i Valencia)...også selvom det kun er få timer siden, at GP'et i Ungarn sluttede. Jeg er blevet så bidt af Formel 1, at resten af min uge bliver fantastisk, bare fordi Raikkonen fik sig en tredjeplads i dag. Jeg er blevet så Formel 1-nørdet, at jeg ofte sidder og researcher Formel 1-historie, og især den makabre del med døde kørere.
Resultatet fra Ungarns GP 2008:
- Heikki Kovalainen (McLaren)
- Timo Glock (Toyota)
- Kimi Raikkonen (Ferrari)
Min jubel steg da Hamilton (McLaren) røg fra sin 2. plads og langt ned i feltet, fordi han fik punkteret et dæk. Godt nok har knægten masser af talent og gør sit arbejde godt, meeeen jeg kan ikke lide ham. Han irriterede mig sidste år, da han som rookie kunne rende rundt og true med at vinde mesterskabet.
Jeg nåede niveau 3 i jubel, så Raikkonen vågnede op til dåd og lod sin fartdjævel tage over. Sekunderne røg af og han fik indhentet Glock ganske godt...dog ikke godt nok, tydeligvis, men det var tilfredsstillende.
Humøret sank, da Massa måtte udgå af løbet tre omgange inden det sluttede. Ak ja, hvad kan man gøre? Hvis motoren ikke gider lege med mere, så må man udgå. Så tæt på og dog så langt fra.
Som nævnt tidligere, så endte vi altså med at få et ganske tilfredsstillende resultat. Kovalainens første sejr. Glock havde et frygteligt uheld i sidste GP, men kom tilbage i stærkere form i dag. Raikkonen ser ud til igen at være som vi kender Raikkonen...jeg har ikke opgivet håbet om at han igen vinder verdensmesterskabet, også selvom han har mange point at indhente.
Jeg skal lige nævne, at det var pænt dramatisk at se brændende benzin når der blev foretaget pit stops.
Uh, hvor kan livet dog være skønt, når man har sig en (sund) interesse at kaste sit hjerte på.
(Jeg undskylder for at have kedet folket halvt til døde. Gad vide om de overhovedet fik læst hele indlægget, eller gav op efter 4 linier?)
Blogged with the Flock Browser
3 kommentarer:
Jeg læste det hele...men manglede nogle mere malende beskrivelser af løbet, som der har været i tidligere F1-indlæg.
Jeg har sommerferie, ergo sparer jeg på hjerneaktiviteten. :P
Sæsonen er langt fra slut. Jeg får nok produceret nogle malende beskrivelser i løbet af efteråret, når jeg har brug for overspringshandlinger.
Super...for intet er bedre end et actionpackedbeskrevet F1-indlæg;) Og fair nok med ferie:)
Send en kommentar