Blogged with the Flock Browser
25 juli 2008
23 juli 2008
19 juli 2008
13 juli 2008
Polen - the aftermath
Efter en vellykket uges ferie i det sydlige Polen, kan jeg nu erklærer mig ejer af følgende ting:
Over and out
- 1 par lyserøde sko (stort set lyserøde)
- 2 par DC Shoes (se ovenstående punkt for info om det ene par)
- 16 ruller lyserødt toiletpapir
- 16 ruller lysegrønt toiletpapir
- 326 digitale billeder fra ferien - heraf er det meste af Auschwitz-Birkenau
- 1,5 timers optagelser - heraf er det meste af Auschwitz-Birkenau
- 7 bøger om Auschwitz-Birkenau
- 1 nyt bæltespænde (når der "Rock Star" på sådan en tingest, så skal man jo købe det)
- 2 par nye bukser
- 2 nye trøjer
- 5 par nye sokker
- 2 styk uafsendte postkort
- 300 zloty i kontanter
- 2 liter flydende blåt sæbe
- 50 euro (som snarest muligt bliver bytter til CD'er i Media Markt)
- 1 styk konto med store røde tal
Over and out
Blogged with the Flock Browser
07 juli 2008
Som en hval, der kommer op efter luft
Fandt endelig ud af at bruge browseren på min lille mobil. YAY!!! Det skal nok blive dyrt. Jeg mà nok hellere holde fingrene fra browseren. Der findes også andet end internet...har jeg opdaget I morgen går det mod Auschwitz. Nåja. Hvis nogen derude vil have postkort fra Polen, så smid en sms mod mig og min mobil.
05 juli 2008
Anti-skruk
Kufferten er pakket og klar til at blive slæbt med til Polen. Babe (videokamera) og Basse (digitalt fotokamera) skal selvfølgelig med, mens jeg må lade Junior (bærbar computer) blive alene tilbage i Sønderjylland (de nærmere koordinater vil jeg ikke angive her).
Havde egentlig tænkt mig at pive over, at jeg skal undvære internettet i en hel uge... Jeg må hellere lige gøre det, inden jeg hopper videre...piv piv piv, ingen internet i en uge, piv piv piv.
Anyway.
Jeg kom til at tænke på noget i dag. Sådan midt i al min forvirring over bagage-pakkeriet, slog en tanke mig i hovedet: jeg bliver aldrig aldrg ALDRIG nogensinde bliver skruk.
Lige nu ligger et 5-årigt snorke-hoved og sover i min seng. Sådan helt uden grund skulle hun da sove i min seng. Det er nu meget sødt af hende. Det modsat virkelig tarveligt af mig, at jeg ikke slukker lyset og lægger mig til at sove, i stedet for at sidde oppe og skrive indlæg til en blog, som ingen læser. (Hmm, videre til nattens emne)
Det der børne-noget er bare ikke mig. Altså, jo. børn er da søde og nuttede og bla bla bla. Meeeen, så kommer jeg i tanker om hvor de kommer fra. En LIVMODER!!! Jeg har en livmoder. Hvis jeg skal have børn, vil det kræve at jeg selv føder dem. Ad ad ad og uh nej. Selvfølgelig kan jeg jo bare adoptere, men hvem vil dog give mig deres barn!?
Jeg står fuldstændig af, når det kommer til graviditet og fødsler. Som nævnt, så har jeg en halvsøster på 5 år. Jeg var 18 da hun kom til verden. Det har muligvis ødelagt det for mig. Jeg kunne følge med i min mors piner og plager under hele graviditeten. Hun gav malende beskrivelser af fødslen og hvordan de måtte klippe i hende, for at få den lille unge ud. Jajaja, nu kommer der sikkert en eller anden kommentar (fra den læser som ikke eksisterer), at det er helt normalt procedure at klippe i kvinderne og man kan jo bare få den der bedøvelse, så man ikke mærker noget. Så er der jo også resultatet at tænke på. Man glemmer smerterne, når man ser hvad der er kommet ud. Jep, aha. Hjælper ikke for mig.
Jeg kan da godt lide min bette søster også selvom jeg har set farven på hendes lort flere gange end jeg har set min egen. Det er da også dejligt sært at kende et menneske lige fra det kom ud af sin mors mave...eller i hvert fald dagen efter. Se det lille menneske blive større og mere selvstændigt, lære at tørre sin egen numse, lære at betjene en DVD-afspiller, lære Ninja Turtles at kende....(indsæt selv flere eksempler)...osv. Nope, hjælper ikke for mig.
Børn er jo et kæmpe ansvar, som man skal gide have resten af sit liv. Godt nok er jeg (kun) 23 3/4 år og synes jeg er for ung til at få mand, børn og kernefamilie lige nu, men jeg tror bare ikke at jeg ændrer mening. Nogle har det omsorgsfulde og moderlige gen i sig, andre har ikke. Jeg tilhører tydeligvis den sidste gruppe.
Konklusionen er, som jeg startede med skrive (et sted mellem "Anyway" og bleskift): Jeg bliver aldrig aldrig ALDRIG skruk.
Det er så nu Livets Ironi skal sparke mig i hovedet og fortælle mig, at jeg om et år er gravid. Jeg kunne jo også bare lade Livets Ironi skrive: den rigtige mand kan sikkert godt overtale mig til at få børn.
Suk suk...kvinder!!!
Polen og Auschwitz here I come!!!
Havde egentlig tænkt mig at pive over, at jeg skal undvære internettet i en hel uge... Jeg må hellere lige gøre det, inden jeg hopper videre...piv piv piv, ingen internet i en uge, piv piv piv.
Anyway.
Jeg kom til at tænke på noget i dag. Sådan midt i al min forvirring over bagage-pakkeriet, slog en tanke mig i hovedet: jeg bliver aldrig aldrg ALDRIG nogensinde bliver skruk.
Lige nu ligger et 5-årigt snorke-hoved og sover i min seng. Sådan helt uden grund skulle hun da sove i min seng. Det er nu meget sødt af hende. Det modsat virkelig tarveligt af mig, at jeg ikke slukker lyset og lægger mig til at sove, i stedet for at sidde oppe og skrive indlæg til en blog, som ingen læser. (Hmm, videre til nattens emne)
Det der børne-noget er bare ikke mig. Altså, jo. børn er da søde og nuttede og bla bla bla. Meeeen, så kommer jeg i tanker om hvor de kommer fra. En LIVMODER!!! Jeg har en livmoder. Hvis jeg skal have børn, vil det kræve at jeg selv føder dem. Ad ad ad og uh nej. Selvfølgelig kan jeg jo bare adoptere, men hvem vil dog give mig deres barn!?
Jeg står fuldstændig af, når det kommer til graviditet og fødsler. Som nævnt, så har jeg en halvsøster på 5 år. Jeg var 18 da hun kom til verden. Det har muligvis ødelagt det for mig. Jeg kunne følge med i min mors piner og plager under hele graviditeten. Hun gav malende beskrivelser af fødslen og hvordan de måtte klippe i hende, for at få den lille unge ud. Jajaja, nu kommer der sikkert en eller anden kommentar (fra den læser som ikke eksisterer), at det er helt normalt procedure at klippe i kvinderne og man kan jo bare få den der bedøvelse, så man ikke mærker noget. Så er der jo også resultatet at tænke på. Man glemmer smerterne, når man ser hvad der er kommet ud. Jep, aha. Hjælper ikke for mig.
Jeg kan da godt lide min bette søster også selvom jeg har set farven på hendes lort flere gange end jeg har set min egen. Det er da også dejligt sært at kende et menneske lige fra det kom ud af sin mors mave...eller i hvert fald dagen efter. Se det lille menneske blive større og mere selvstændigt, lære at tørre sin egen numse, lære at betjene en DVD-afspiller, lære Ninja Turtles at kende....(indsæt selv flere eksempler)...osv. Nope, hjælper ikke for mig.
Børn er jo et kæmpe ansvar, som man skal gide have resten af sit liv. Godt nok er jeg (kun) 23 3/4 år og synes jeg er for ung til at få mand, børn og kernefamilie lige nu, men jeg tror bare ikke at jeg ændrer mening. Nogle har det omsorgsfulde og moderlige gen i sig, andre har ikke. Jeg tilhører tydeligvis den sidste gruppe.
Konklusionen er, som jeg startede med skrive (et sted mellem "Anyway" og bleskift): Jeg bliver aldrig aldrig ALDRIG skruk.
Det er så nu Livets Ironi skal sparke mig i hovedet og fortælle mig, at jeg om et år er gravid. Jeg kunne jo også bare lade Livets Ironi skrive: den rigtige mand kan sikkert godt overtale mig til at få børn.
Suk suk...kvinder!!!
Polen og Auschwitz here I come!!!
Blogged with the Flock Browser
03 juli 2008
Status: tre år og bachelor
Efter tre års hårdt slid i modvind fik jeg endelig kæmpet mig til den længe ventede BA i biblioteks- og informationsvidenskab. Det var hårdt, jeg tog det i stiv arm og knoklede mit gode helbred i stykker flere gange. Overdrivelse fremmer forståelsen.
Det var tre lange år, men også tre gode år. Mit lille hoved blev fyldt med en masse nye viden om emner, jeg ikke anede eksisterede. Jeg har fået lidt mere orden på min selvdisciplin, eller i det mindste fået overblik over mine arbejdsmetoder: Alting skal læses og skrives i sidste øjeblik. Det passer mig glimrende. Jeg har en undskyldning for at sidde oppe hele natten og drikke kaffe; jeg skal skrive opgave.
Jeg mødte en masse nye mennesker. Nogle blev hængende kan nu bære titlen "ven". Andre (hvilket er langt de fleste, for jeg elitær og stolt af det) var flygtige bekendtskaber, som jeg sikkert ikke engang kan huske navnene på længere. Jeg mødte nogle rare fyre ind i mellem flokken af afskum og røvhuller (overdrivelse fremmer forståelsen), men har intet fundet, som er værdigt at introducere til diverse forældre.
Det har været tre hyggelige år i Købehavn. Jeg flyttede ind på det lille kollegieværelse som en stakkels fortabt lille forvokset teenager med kaos i hovedet. Jeg var Bambi på glatis. En dag flytter jeg derfra som en selvsikker (tro på det, tro på det, tro på det) ung kvinde med kaos i hovedet.
Det er langt fra slut endnu. Kandidaten venter efter sommerferien, så to års studie skal lige overståes inden jeg er helt helt HELT færdig med al form for skolegang. Jeg forventer at knokle min brede røv i laser og at smadre min krop i eksamensperioderne så meget, at halsbetændelse og onde forkølelser bliver en selvfølge. Jeg forventer at min krop muterer og bliver i stand til at leve af kaffe og intet andet.
Jeg krydser fingre for, at jeg kommer gennem uddannelsen levende og kan nyde frugterne af mit hårde arbejde.
Det var tre lange år, men også tre gode år. Mit lille hoved blev fyldt med en masse nye viden om emner, jeg ikke anede eksisterede. Jeg har fået lidt mere orden på min selvdisciplin, eller i det mindste fået overblik over mine arbejdsmetoder: Alting skal læses og skrives i sidste øjeblik. Det passer mig glimrende. Jeg har en undskyldning for at sidde oppe hele natten og drikke kaffe; jeg skal skrive opgave.
Jeg mødte en masse nye mennesker. Nogle blev hængende kan nu bære titlen "ven". Andre (hvilket er langt de fleste, for jeg elitær og stolt af det) var flygtige bekendtskaber, som jeg sikkert ikke engang kan huske navnene på længere. Jeg mødte nogle rare fyre ind i mellem flokken af afskum og røvhuller (overdrivelse fremmer forståelsen), men har intet fundet, som er værdigt at introducere til diverse forældre.
Det har været tre hyggelige år i Købehavn. Jeg flyttede ind på det lille kollegieværelse som en stakkels fortabt lille forvokset teenager med kaos i hovedet. Jeg var Bambi på glatis. En dag flytter jeg derfra som en selvsikker (tro på det, tro på det, tro på det) ung kvinde med kaos i hovedet.
Det er langt fra slut endnu. Kandidaten venter efter sommerferien, så to års studie skal lige overståes inden jeg er helt helt HELT færdig med al form for skolegang. Jeg forventer at knokle min brede røv i laser og at smadre min krop i eksamensperioderne så meget, at halsbetændelse og onde forkølelser bliver en selvfølge. Jeg forventer at min krop muterer og bliver i stand til at leve af kaffe og intet andet.
Jeg krydser fingre for, at jeg kommer gennem uddannelsen levende og kan nyde frugterne af mit hårde arbejde.
Blogged with the Flock Browser
20 juni 2008
Strømafbrydelsen
Jeg tog på arbejde i morges og krydsede fingre for, at strømmen ville være tilbage når jeg kom hjem. Ja, og hvis frøer havde vinger, så ville de ikke slå røven, når de hoppede. Dagen gik stille og roligt. Jeg sad på min pind, slugte internettet i fulde drag og passede selvfølgelig også mit arbejde. Efter en mindre kamp for at komme hjem (Metroen kørte ikke og busserne var fyldte), måtte jeg konstatere – TADAAAA!!! – at, der var ingen strøm på kollegiet. Ingen strøm = ingen fungerende elevator = jeg skal gå op til niende sal. Ingen strøm = ingen lys i trappeopgangen = der bliver meget langt op til niende sal.
Efter en times tid (klokken cirka 18.35) sker et lille mirakel; der er liv i bygningen. Diverse display står og blinker rundt om i min lille hule. Du alter Schwede, nu behøver jeg ikke lægge mig til at dø foreløbig. Jeg tænder fluks for computer og TV. Ingen forbindelse. Jeg slukker TV'et og går i gang med at indstille ure. Uh, hvilket drama, der udspiller sig. Det er ultra vigtigt, at alle ure går ens, alt andet er noget værre rod. Så jeg får hurtigt brugt 5 minutter på at stå og vente på, at tallene skifter. TV'et bliver tændt igen. Antenneforbindelse er genoprettet og jeg kan endelig slå tiden ihjel, tjekke internetforbindelsen eller manglen på samme og brokke mig lidt mere.
Status klokken 19.40: ingen internetforbindelse
De varslede godt nok, at netværket kunne være lukket hele dagen, meeeen, altså, det er eksamenstid og folk har lært at leve med internettet som en navlestreng ud til Verden. Jeg har i hvert fald.
Status klokken 19.50: ingen internetforbindelse
Jeg har via SMS fået aftalt flere sommerferieplaner. Når man ikke har en fungerende MSN Messenger i nærheden, så kan man åbenbart ty til SMS'er i stedet. Jeg har vist aldrig fået lært min SMS-ordbog så mange nye ord på så kort tid.
Status klokken 20.10: ingen internetforbindelse
Kan mærke en desperation boble i mig nu. Mangler internettet. Savner det frygteligt. Jeg bør naturligvis være fornuftig i denne situation, holde mig i ro og ikke piske en stemning og forventning op. Forsøge at samle tankerne om alt det jeg har og ikke alt det, som jeg mangler.
Status klokken 20.30: ingen internetforbindelse
Jeg kravler ned i min seng nu. Kan ikke holde ud at være i nærheden af en computer uden internetforbindelse. Det er håbløst. Jeg tjekker igen efter midnat. Kan godt klare mig uden internet så længe, selvfølgelig kan jeg det. Jeg har før været uden internet inden for rækkevidde. Der var liv før internettet og der vil være liv efter internettet. Utrolig så meget drama jeg kan få ud af noget så simpelt som manglende internet. Hej, jeg hedder Sjescia og jeg er web-oholiker.
Status klokken 22.35: ingen internetforbindelse
Gad vide, hvorfor jeg er så desperat efter at komme på nettet. Jeg har det jo fint med at ligge i min seng og se TV.
Status klokken 00.05: ingen internetforbindelse
Med et lille håb genstarter jeg computeren og krydser fingre som bare pokker.
Status klokken 00.08: internetforbindelse genoprettet
Puha. Jeg er lettet og fri. Sidder så og overvejer om jeg mon burde havde genstartet computeren for et par timer siden….nah. Nu har jeg lært at værdsætte internettet igen og kan nu bruge det meste af natten på at…tja…være på nettet. Ak ja, er fri til at surfe rundt i Cyberspace og er ikke længere fanget foran mit TV (skriver jeg og sætter mig straks tilbage i sengen med computer i skødet og zapper videre gennem TV-kanalerne).
Så. Det var det. Min dramatiske dag er overstået. Hvad har I andre så lavet?
Blogged with the Flock Browser
18 juni 2008
He's a Rocker
Oy, fik lige min gode dag gjort meget bedre. Et tilfældigt kig forbi det officielle web site for mit absolutte yndlingsband, gav mig ikke kun gode, men helt hen i vejret fantastiske nyheder. Yay. I min rus af jubel må jeg jo også lige dele det med resten af Verden.
The Vines' nye video til "He's a Rocker":
Jeg har tabt mit hjerte endnu engang til The Vines. (eller nok bare fået bekræftet, at mit hjerte stadig ligger hos dem og Cash). Jeg ved, at jeg umuligt kan blive skuffet over deres kommende album. Uh, som et lille barn juleaften. Der er dog lidt lang tid til den 12. juli.
The Vines' nye video til "He's a Rocker":
Jeg har tabt mit hjerte endnu engang til The Vines. (eller nok bare fået bekræftet, at mit hjerte stadig ligger hos dem og Cash). Jeg ved, at jeg umuligt kan blive skuffet over deres kommende album. Uh, som et lille barn juleaften. Der er dog lidt lang tid til den 12. juli.
13 juni 2008
07 juni 2008
Nogle gange er et "farvel og tak for alt" nødvendigt
I dag, var dagen, hvor jeg måtte sige farvel til tre gode venner. Tre gode venner, som har fulgt mig i op mod ti år. Tre gode venner, som har fulgt mig gennem tykt og tyndt. Tre venner som har båret mig gennem medgang og modgang. Tre venner = tre par sko. I lang tid har de ikke lavet andet end at ligge i bunden af mit skab og skabt et solidt fundament, som jeg kunne smide alle de andre sko ovenpå. Det er trist, at det måtte ende på denne måde. Det er mange måneder siden, at jeg hev dem frem og tog dem på. Jeg vil her give dem den sidste anerkendelse. Den anerkendelse og taknemmelighed, som de har fortjent. Alle tre par sko blev smidt ud, fordi jeg måtte erkende, at jeg ikke har plads til flere sko i mit skab og derfor måtte lave en smertefuld sortering. Det er første gang for mig. Min moar gjorde det for mig engang; smed sko ud, uden min godkendelse, overtalte mig til at smide sko ud eller tvang mig til at smide sko ud.
Reebok-skoene: Jeg ved det, de er gamle slidte og ligner ikke helt sko længere, medmindre man stiller dem ved siden af hinanden. De var med mig på studieturen til Rom i 2.g (2003), de var med mig på min første Roskilde Festival (2003) og de bar mig de første par måneder efter, at jeg var flyttet hjemmefra (2005). Jeg malede dem, jeg skrev på dem, regn vaskede det hele væk, jeg malede dem igen, jeg skrev på dem igen. Jeg elskede dem bare højt og sled dem op. Jeg opdagede sidste år, at de var så opslidte, at det var hul fra sålen og direkte ind til mine tæer. Sålerne var slidt så tynde, at mønsteret var forsvundet. Jeg var nødt til at anskaffe mig noget indlæg i skoene, fordi fyldet indvendig var slidt væk. Jeg måtte sætte gaffa-tape på hælene, for at holde på en smule af fyldet. De vil blive savnet, også selvom de var et nummer for store til mig . De fortjener at hvile i fred.
Converse-skoene: lappet med gaffa-tape og et nummer for store. Jeg kan huske, da jeg købte dem. Jeg vandrede rundt i mudder, sand og skidt for at få dem til at se beskidte ud. Jeg var pinlig over, at de var så nye og hvide dengang. Blev helt blændet af de hvide såler, hver gang jeg kiggede ned på mine fødder og spottede et par sprit-nye converse. Damn, hvor følte jeg mig dog sej dengang. Det er vist ved at være 4 år siden nu. Jeg havde et rengøringsjob engang i 2004/2005. hvor jeg altid havde dem på. Det gav mig lidt tryghed, at rende rundt i skoene, mens jeg skrubbede toiletter på en cement-fabrik. Skoene er opslidte nu. Jeg turde ikke have dem på længere. Frygtede at de ville falde fra hinanden. Så slidte, at jeg gik ud og købte mig at sæt helt nye Converse-sko magen til, bare fordi jeg havde råd. Nogle gange må man vel bare give slip, når man kan se, at det er bedst for alle parter. Jeg har dog taget snørrebåndene fra de gamle og sat i de nye, bare for at give de nye lidt sjæl. Jeg siger pænt farvel og tak for de gode år. De var mit første par Converse og de vil altid blive husket.
Bowling-skoene: Ja, tro det eller ej. For små ti år siden, blev disse sko købt til det ene formål at være bowling-sko. Jeg har dog brugt dem til meget siden. Indendørs-sport på efterskolen, træning i det lokale fitness-center og væmmelse over at de ikke er særligt kønne. Det var de virkelig ikke. Jeg fik slidt hælene så meget i smadder, at jeg fik vabler når jeg havde dem på i nogle få timer ad gangen. Sørgeligt. Mønsteret på sålene var næsten væk. Ak ja, det var i disse sko, at jeg scorede 227 point (cirka) i bowling. Jeg vil aldrig glemme dem.
Så, dér, nu fik jeg sagt farvel til tre venner og jeg har tvunget Verden til at høre på min jammer. Nogle gange er det bare nødvendigt at sige farvel at sige "farvel" til noget gammelt, for at kunne give plads til noget nyt. Jeg har allerede givet plads til et par nye Converse og to par andre sneakers. Forhåbentlig vil de give mig lige så mange gode minder, som de tre par ovenstående sko gjorde.
Jeg beklager, at jeg ikke er dybere end dette, at jeg ikke går op i verdensfred eller dyrevelfærd.
Reebok-skoene: Jeg ved det, de er gamle slidte og ligner ikke helt sko længere, medmindre man stiller dem ved siden af hinanden. De var med mig på studieturen til Rom i 2.g (2003), de var med mig på min første Roskilde Festival (2003) og de bar mig de første par måneder efter, at jeg var flyttet hjemmefra (2005). Jeg malede dem, jeg skrev på dem, regn vaskede det hele væk, jeg malede dem igen, jeg skrev på dem igen. Jeg elskede dem bare højt og sled dem op. Jeg opdagede sidste år, at de var så opslidte, at det var hul fra sålen og direkte ind til mine tæer. Sålerne var slidt så tynde, at mønsteret var forsvundet. Jeg var nødt til at anskaffe mig noget indlæg i skoene, fordi fyldet indvendig var slidt væk. Jeg måtte sætte gaffa-tape på hælene, for at holde på en smule af fyldet. De vil blive savnet, også selvom de var et nummer for store til mig . De fortjener at hvile i fred.
Converse-skoene: lappet med gaffa-tape og et nummer for store. Jeg kan huske, da jeg købte dem. Jeg vandrede rundt i mudder, sand og skidt for at få dem til at se beskidte ud. Jeg var pinlig over, at de var så nye og hvide dengang. Blev helt blændet af de hvide såler, hver gang jeg kiggede ned på mine fødder og spottede et par sprit-nye converse. Damn, hvor følte jeg mig dog sej dengang. Det er vist ved at være 4 år siden nu. Jeg havde et rengøringsjob engang i 2004/2005. hvor jeg altid havde dem på. Det gav mig lidt tryghed, at rende rundt i skoene, mens jeg skrubbede toiletter på en cement-fabrik. Skoene er opslidte nu. Jeg turde ikke have dem på længere. Frygtede at de ville falde fra hinanden. Så slidte, at jeg gik ud og købte mig at sæt helt nye Converse-sko magen til, bare fordi jeg havde råd. Nogle gange må man vel bare give slip, når man kan se, at det er bedst for alle parter. Jeg har dog taget snørrebåndene fra de gamle og sat i de nye, bare for at give de nye lidt sjæl. Jeg siger pænt farvel og tak for de gode år. De var mit første par Converse og de vil altid blive husket.
Bowling-skoene: Ja, tro det eller ej. For små ti år siden, blev disse sko købt til det ene formål at være bowling-sko. Jeg har dog brugt dem til meget siden. Indendørs-sport på efterskolen, træning i det lokale fitness-center og væmmelse over at de ikke er særligt kønne. Det var de virkelig ikke. Jeg fik slidt hælene så meget i smadder, at jeg fik vabler når jeg havde dem på i nogle få timer ad gangen. Sørgeligt. Mønsteret på sålene var næsten væk. Ak ja, det var i disse sko, at jeg scorede 227 point (cirka) i bowling. Jeg vil aldrig glemme dem.
Så, dér, nu fik jeg sagt farvel til tre venner og jeg har tvunget Verden til at høre på min jammer. Nogle gange er det bare nødvendigt at sige farvel at sige "farvel" til noget gammelt, for at kunne give plads til noget nyt. Jeg har allerede givet plads til et par nye Converse og to par andre sneakers. Forhåbentlig vil de give mig lige så mange gode minder, som de tre par ovenstående sko gjorde.
Jeg beklager, at jeg ikke er dybere end dette, at jeg ikke går op i verdensfred eller dyrevelfærd.
12 maj 2008
Flock - usability testing
Flock is the innovative social web browser.
Congratulations! You have now become Flock Star.
Congratulations! You have now become Flock Star.
Blogged with the Flock Browser
02 maj 2008
Footloose i Sønderjylland
En knægt som danser/laver rytmiske bevægelser i diverse byer i Sønderjylland. Fantastisk at han har gidet køre rundt og danse i alle de små flækker og "byer", men det er blevet til god underholdning.
Det kunne blive en god introduktion til Sønderjylland; "her er øde og folk opfører sig sært."
Nah, jeg skal nok være sød...det er jo fredag...og der er ikke noget i vejen med Sønderjylland for de billige øl er ikke ret langt væk.
Enjoy!!!
http://youtube.com/watch?v=qGLn7txHzEQ
Det kunne blive en god introduktion til Sønderjylland; "her er øde og folk opfører sig sært."
Nah, jeg skal nok være sød...det er jo fredag...og der er ikke noget i vejen med Sønderjylland for de billige øl er ikke ret langt væk.
Enjoy!!!
http://youtube.com/watch?v=qGLn7txHzEQ
Blogged with the Flock Browser
28 april 2008
Med 200km/t ind i en dækvæg...
og det eneste manden kan klage over er lidt hovedpine og en stiv nakke!!!
Ja, jeg snakker om Grand Prix'et i Spanien i går...og ja, jeg snakker om Formel 1.
Det er ufatteligt at et dæk kan eksplodere på en MacLaren (nej, det er ej - skete også for Hamilton sidste år) og at bilen med fører kan brage ind i dækvæggen med en ufattelig fart. Jeg er igen lamslået over hvor høj sikkerheden er i de små firehjulede. Sidste år knaldede Kubica ind i en betonvæg med fuld styrke og slap derfra med lidt forstuvelser i diverse kropsdele.
Stor respekt til de folk, som står for udviklingen af sikkerhed til F1-bilerne....og vel egentlig også de ordinære biler, som vi dødelige kører i (jeg vil dog tro at det er to forskellige sæt folk - ellers har de ikke ret meget fritid, når de både skal rejse rundt med F1-cirkusset og sørge for udvikling af airbags til os andre).
Min kilde
Ja, jeg snakker om Grand Prix'et i Spanien i går...og ja, jeg snakker om Formel 1.
Det er ufatteligt at et dæk kan eksplodere på en MacLaren (nej, det er ej - skete også for Hamilton sidste år) og at bilen med fører kan brage ind i dækvæggen med en ufattelig fart. Jeg er igen lamslået over hvor høj sikkerheden er i de små firehjulede. Sidste år knaldede Kubica ind i en betonvæg med fuld styrke og slap derfra med lidt forstuvelser i diverse kropsdele.
Stor respekt til de folk, som står for udviklingen af sikkerhed til F1-bilerne....og vel egentlig også de ordinære biler, som vi dødelige kører i (jeg vil dog tro at det er to forskellige sæt folk - ellers har de ikke ret meget fritid, når de både skal rejse rundt med F1-cirkusset og sørge for udvikling af airbags til os andre).
Min kilde
Blogged with the Flock Browser
25 april 2008
Bare en vittighed
Lille Per løber ind i køkkenet til sin mor og far og råber: "Mor! Far! Bedstefar har hængt sig i kælderen!"
De løber alle tre ned i kælderen.
"Aprilsnar," siger Lille Per. "Bedstefar har hængt sig oppe på loftet."
De løber alle tre ned i kælderen.
"Aprilsnar," siger Lille Per. "Bedstefar har hængt sig oppe på loftet."
Blogged with the Flock Browser
30 marts 2008
En tur hos frisøren
Det har taget mig nogle måneder at få mod og vilje nok, men i fredags nåede jeg så endelig hen til frisøren. (Jeg kan ærligt ikke huske hvornår jeg sidst er blevet klippet. Måske er det et år siden, måske to.) Tiden var blevet bestilt en uge i forvejen og den uge havde jeg brugt på at fortryde tidsbestillingen mange gange, men jeg nåede aldrig at ringe og afbestille inden jeg havde skiftet mening.
Jeg satte mig pænt tilrette og ventede spændt på at frisøren dukkede op. Hun kiggede beundrende på min store manke af hår. "Er det naturligt glat?"
"Ja."
"Det er flot og meget tykt. Hvordan skal det klippes?"
"Det skal klippes ved skulderne." Frisøren fik et forskrækket udtryk i ansigtet.
"Er du sikker? Dit hår er så langt og flot. Folk betaler mange penge for at få hår ligesom dig."
"Bare klip det.Jeg vil af med det"
"Oh, okay. Hvis du er sikker, men det er næsten synd."
Hehe. Det er nu ret underholdende at være hos frisøren, når man nu kan gøre den stakkels frisør så forskrækket over noget så simpelt som hår. Klippede mit hår med et lidt tvivlsomt udtryk i ansigtet, men vi endte begge med at være tilfredse med resultatet. Jeg fik halveret hårmængden på mit hoved og hun tjente lidt penge den dag.
Jeg satte mig pænt tilrette og ventede spændt på at frisøren dukkede op. Hun kiggede beundrende på min store manke af hår. "Er det naturligt glat?"
"Ja."
"Det er flot og meget tykt. Hvordan skal det klippes?"
"Det skal klippes ved skulderne." Frisøren fik et forskrækket udtryk i ansigtet.
"Er du sikker? Dit hår er så langt og flot. Folk betaler mange penge for at få hår ligesom dig."
"Bare klip det.Jeg vil af med det"
"Oh, okay. Hvis du er sikker, men det er næsten synd."
Hehe. Det er nu ret underholdende at være hos frisøren, når man nu kan gøre den stakkels frisør så forskrækket over noget så simpelt som hår. Klippede mit hår med et lidt tvivlsomt udtryk i ansigtet, men vi endte begge med at være tilfredse med resultatet. Jeg fik halveret hårmængden på mit hoved og hun tjente lidt penge den dag.
Blogged with the Flock Browser
17 marts 2008
Vinter!
Yay!!! Så kom der også sne til København. Det er ikke bare en smule sne, som er smeltet efter en time. Næh nej, det har sneet i 8 timer!!! Hvor hyggeligt. En laaaaang dag på arbejdet føles ikke så lang, når man kan kigge ud af vinduet og se sneen falde, flyve og sætte sig over alt. På tide. Lige da jeg havde opgivet håbet, så kom der alligevel lidt vinter.
Blogged with the Flock Browser
15 marts 2008
Vinter?
Æh, klokken er næsten syv om aftenen. Det er stort set mørkt udenfor og indenfor (jeg er for doven til at tænde lyset), men jeg kan høre fuglekvidder. Det er marts, så foråret er startet, men al den fuglekvidder får mig til at savne vinteren. Hvor blev den vinter egentlig af? Jeg lagde mærke til en halv times snevejr for nogle uger siden og jeg har da også lagt mærke til de kolde nætter. Jeg så is på nogle vandpytter engang i starten af året, men det her sucks.
Sommer 2007 = regn regn regn
Vinter 2007/2008 = et laaaaangt efterår, lidt frysegrader i ny og næ, halv times snevejr og så kom foråret
Hmm, øv. Kunne være jeg burde spare sammen og tage på skiferie næste år, så er jeg da sikret sne og vintervejr. Håber vejret i 2008 er lidt sjovere end i 2007. Regn er okay, men det er da synd for de mange gæster på Roskilde Festival og Glastonbury, at de skal have deres teltlejre oversvømmet igen i år. På den anden side; jeg har ingen planer om at tage på festival, så de må egentlig godt sejle i deres egen sø....murhahaha.
Vi satser på vinter og sne næste år. Foråret er kommet.
Sommer 2007 = regn regn regn
Vinter 2007/2008 = et laaaaangt efterår, lidt frysegrader i ny og næ, halv times snevejr og så kom foråret
Hmm, øv. Kunne være jeg burde spare sammen og tage på skiferie næste år, så er jeg da sikret sne og vintervejr. Håber vejret i 2008 er lidt sjovere end i 2007. Regn er okay, men det er da synd for de mange gæster på Roskilde Festival og Glastonbury, at de skal have deres teltlejre oversvømmet igen i år. På den anden side; jeg har ingen planer om at tage på festival, så de må egentlig godt sejle i deres egen sø....murhahaha.
Vi satser på vinter og sne næste år. Foråret er kommet.
Blogged with the Flock Browser
27 februar 2008
27 januar 2008
Bliver det snart vinter?
Nu er januar ved at være slut. Solen skinner med mellemrum (den gør det lige nu), nogle dage blæser det og det er så køligt at man må have tykke sweatere og store jakker på når man går udenfor. Men hvor bliver kulden af? Alle de mange frysegrader og en iskold vind? Jeg vil have sne og føle at det er vinter. Jeg vil ryste helt ind til knoglerne af kulde når jeg går udenfor. Jeg vil ikke nøjes med at have det lidt for varmt når jeg tager for meget tøj på.
Min radiator har kun været tændt et par enkle gange siden slutningen af november. Det er bare ikke koldt nok til at jeg gider tænde for den. Jeg kan sove med vinduet åbent og vågne uden at fryse. Jeg vil ligge og klage over at det er alt for koldt til at stå op. Jeg vil fryse mine tæer når jeg går i seng. Min dyne skal være dejlig og lun, den skal ikke være gennemsvedt og ophedet når jeg vågner om morgenen.
Jeg venter på sne, frysegrader og snestorm. Jeg vil ikke have mere regn, plusgrader om natten og en stormvarsel som ikke kommer med storm. Jeg vil se saltvogne og sneplove på vejene. Jeg vil se folk stå og skrabe is af ruderne om morgenen.
Øv altså. Nu havde jeg fået købt mig et varmt halstørklæde og en lun hue og så er det slet ikke koldt nok til at jeg er tvunget til at gå med nogen af delene for at kunne holde varmen. Jeg vil være pakket ind i overtøj og 4 lag tøj og stadig fryse når jeg går udenfor Jeg vil komme hjem med støvler og buksekanter, som er blevet hvide af salt og våde af sne.
Findes der en sne-dans, for så vil jeg gerne lære den?
Min radiator har kun været tændt et par enkle gange siden slutningen af november. Det er bare ikke koldt nok til at jeg gider tænde for den. Jeg kan sove med vinduet åbent og vågne uden at fryse. Jeg vil ligge og klage over at det er alt for koldt til at stå op. Jeg vil fryse mine tæer når jeg går i seng. Min dyne skal være dejlig og lun, den skal ikke være gennemsvedt og ophedet når jeg vågner om morgenen.
Jeg venter på sne, frysegrader og snestorm. Jeg vil ikke have mere regn, plusgrader om natten og en stormvarsel som ikke kommer med storm. Jeg vil se saltvogne og sneplove på vejene. Jeg vil se folk stå og skrabe is af ruderne om morgenen.
Øv altså. Nu havde jeg fået købt mig et varmt halstørklæde og en lun hue og så er det slet ikke koldt nok til at jeg er tvunget til at gå med nogen af delene for at kunne holde varmen. Jeg vil være pakket ind i overtøj og 4 lag tøj og stadig fryse når jeg går udenfor Jeg vil komme hjem med støvler og buksekanter, som er blevet hvide af salt og våde af sne.
Findes der en sne-dans, for så vil jeg gerne lære den?
Abonner på:
Opslag (Atom)
