Kedsomhed til én, tak

Jeg er så fantastisk priviligeret at jeg efter en hård kamp og en møgirriterende opgave stolt kan sige at jeg nu har næsten 3 ugers ferie. 3 uger hvor jeg ikke skal lave en skid (eller jo det skal jeg jo, for ellers ender jeg med forstoppelse), men altså, jeg har intet at stå op til. Det var da en vidunderlig følelse at gå hjem sidste onsdag eftermiddag og bare lægge sig på sin seng foran tv'et og lade sin hjerne blive opløst og fordummet af diverse tv-programmer. Men nu hvor der er gået nogle dage og jeg har fået lavet alle de sjove ting jeg havde planer om, så er jeg endt med at kede mig. Torsdag eftermiddag blev tilbragt på mit lokale bibliotek. Jeg slæbte en pose-fuld bøger med hjem, alt lige fra Hitlers "Min Kamp" til Adam´s' "Blaffer-guide til Galaksen" lå i den pose.

Nogle siger, at det kun er dumme mennesker, der keder sig. Andre siger, at det kun er kloge mennekser, der keder sig. Hallo, beslut jer da lige derude. Vil gerne vide om jeg dum eller klog.

Men nu, på denne smukke søndag, hvor jeg officielt først kom ud af sengen ved 16.00-tiden i dag, har jeg så intet fornuftigt at foretage mig. Bøgerne tiltrækker ikke min opmærksomhed, internettet kan heller ikke tilbyde noget spændende at kigge på, jeg orker ikke at se flere film, mine få computer- og PS-spil er ikke interessante nok og min musik-samling trænger til fornyelse og opdatering. Jamen, hvad blev der af alle de fantastiske ting jeg hele tiden ville lave,alle de overspringshandlinger jeg hele tiden foretog mig med dårlig samvittighed.

Bum bum bum, på den anden side så har jeg slet intet imod at kede mig. Det er lang tid siden jeg sidst har haft tid til at ligge i sengen hele dagen og læse en bog, hvor der ikke stod "bibliotek", "organisation" eller "variabel" på hver anden linie. Men jeg gider da heller ikke kede mig så meget at jeg ikke kan sove.

Abstractet

Så fik jeg og min skrive-makkerinde endelig afleveret den her grusomme opgave. En besværlig og langsommelig skriveproces, men den er afleveret. Så må det briste eller bære. Opgavens abstract lyder nogenlunde sådan her:

Den excentriske prinsesse og den bevingede science-fiction baronesse har i opgaven skrevet om bæ og bla bla bla. Faget hedder tarmskyl og opgaven er skrevet i forbindelse med den halshuggende henrettelse. Vi har undersøgt begreberne bæ og mylderbæ og bla bla bla. Vi har set på dem i forhold til formeringskultur og i forhold til hinanden. Konklusionen er bæ og din mor. Længe leve bæ.

(jeg undskylder for stavefejl og eventuel blindhed, har kun sovet en time i nat.)

Det er da vist godt at jeg har ferie indtil februar.

Opgave og en tur i "øveren"

Det er da vist på tide jeg får skrevet lidt til bloggen her i det nye år 2007. Lige nu er min hjerne klistret fast til bøgerne i ”Organisation og Økonomi”, så mit hoved fungerer ikke lige så optimalt. Faget burde vist egentlig hedde ”Organisationsteori”, for alt hvad der står i bøgerne er så irriterende teoretisk. Jeg ved ikke ret meget om hvordan det er at arbejde i en virksomhed, så jeg har også svært ved at finde eksempler jeg kan forklare alt den her teoretiske teori ud fra. Men nok om mit sørgelige brok, nu til noget andet.

Et par dage inden nytår blev jeg inviteret med ud i ”øveren” af det her band. Hvad er der med bands og deres ”øveren”, det hedder øvelokale(!!!). Men anyway, jeg var naiv nok til at tro at øvelokalet nok ville være et lokale. Det var så en øveSKUR. Langt pokker i vold ude på bøhlandet (sådan noget findes også på Sjælland åbenbart), langt nede bagved en ejendom (indkørslen er fyldt med hysterisk store huller) ligger det her lille skur med fire vægge, et tag, en dør og et par vinduer.

Øveskuret er fyldt op med forstærkere, recording-udstyr, lydanlæg, et trommesæt, mikrofoner, gammelt skrammel, flag, plakater, en varmeblæser, ægte dyrekranier og masser af stearinlys. Jeg fik mig en stol i hjørnet og kunne så i ro og mag fryse min røv til døde, mens mine ører kunne nyde det her vildt voldsomme garage-metal for fuld skrue gennem et par ørepropper. Musikken er egentlig ganske fin, man skal bare lære at lytte til det.

Jeg forstår slet ikke metal-musik, i hvert fald ikke en så ekstrem form af det. Jeg fatter intet af hvad der bliver sunget/skreget/growlet om. Men hvis de fire metal-hoveder er tilfredse med deres stil-valg, så skal de da have lov til at spille deres aggressioner ud. Al deres snak om hvordan de skulle spille en sang gik helt hen over hovedet på stakkels mig. Der foregår helt klart noget i band som man ikke kan forstå når man kun står på sidelinien og kigger med.

På en eller anden måde blev de enige om at ændre noget bum-bum-bummelum så det lød ligesom tam-bum-tam, og så skulle slutningen ændres fra bum-ta-tam til ta-ta-bum-bummelum. Tror også de snakkede om at da-tam-ta skulle ligge før tam-bum-tam. Æh ja. Helt klart, jeg forstår virkelig hvad de mener…eller nej.

Nåja, bandet hedder Wolfslair. Hvis jeg vidste de havde en hjemmeside jeg kunne linke til, så ville jeg gøre det.

Og her er den så

Her er er min nye kaffemaskine. En fantastisk julegave jeg har fået. Den er helt ny og larmer næsten ikke og så kan den lave en spand brændvarm kaffe på ingen tid. Hvilket jo kun er en forbedring i forhold til den gamle, der tog 20 minutter om at spytte en spand lunken sort tjære ud. Så nu kan jeg hoppe tilbage på kaffe-vognen og drikke mig selv i hjel i kaffe og være lykkelig over det.

Men ellers så har jeg da fået en masse dejlige julegaver og julepenge. Jeg er stadig en forkælet lille møgunge. Jeg ønskede mig egentlig kun små ting, for der er jo kun mig selv til at slæbe tingene fra den ene ende af landet til den anden. Jeg fik en enkelt lidt stor ting udover min nye bedsteven (kaffemaskinen), et fint lille strygejern. Har efterhånden fået samlet mig så meget krøllet tøj at jeg lige så godt kunne få anskaffet mig noget, der kan glatte tøjet. Nærig, som jeg er, så gider jeg ikke selv bruge penge på sådan en tingest, det kan min moar gøre for mig.

Så jeg har fint overlevet julen og fået min materialistiske-trang tilfredsstillet til det næste stykke tid. Nu har jeg ikke brug for at købe andet end mad de næste par måneder....eller nok rettere de næste par uger. Jeg finder sikkert et eller andet unødvendigt skrammel jeg kan bruge mine gavekort på.

status-rapport over 2006

Så blev jeg tagget af Edut'en og fordi jeg har så meget tid i overskud her ude på bøhlandet (og fordi jeg for en gangs skyld gerne vil) så kan jeg da godt lige gøre lidt status over år 2006.

Årets bedste begivenhed i dag: Vi fejrer lillebrors fødselsdag i aften

Årets bedste bog: alle dem jeg har fået gratis

Årets bedste koncert: Guns ’n Roses, Alice in Chains og Blood Hound Gang

Årets bedste film: Walk the Line…sgu da

Årets bedste tv-program: Disney Sjov, House, Oprah (jeg kan ikke tåle al den drama), Prison Break, De unge mødre (det er da sjovt..come on) og hvad jeg ellers har fået set af crap i tv

Årets album: Vision Valley fra The Vines

Årets sang: alle dem jeg ejer med Johnny Cash (nogen der mon havde gættet den?)

Årets mest blærede: mig

Årets bedste fest: alle dem hvor jeg ikke ha gjort mig pinlig

Årets bedste tøj: må vist være den kjole jeg fik købt til gallafesten i foråret.

Årets mirakel: at jeg tog den kjole på til gallafesten

Årets udfordring: metal-hovedet

Årets jubii: metal-hovedet

Årets mest stressende: studiet

Årets skuffelse: Johnny Cash er stadig død

Årets mest belastende: at jeg ikke har fået taget mig sammen til at få mig et studiejob

OG ENDELIG…Årets største begivenhed i kongehuset: Peter Pedal, De tolv danseprinsesser, Peter Plys og Bamse og Kylling og Ælling (mener den 4-årige som sidder på mit skød og kaster med kage-krummer)

Hvis folk vil tagges, så skal de selv be'om det. Det gider jeg ikke rode rundt med.

Min brors fødselsdag

Så blev det jo søndag den 17. december og min lille nuttede bror har så fødselsdag. I anledningen af at han nu indtræder i sit sidste teenage-år har jeg lagt en fin lille fødselsdagsgave her ud på bloggen.



Så tillykke lille knægt...enjoy dine 15 minutter.

Mit øjeblik som Formel 1-kører

Nah, bare pjat. Videoen er speedet up, så jeg kører jeg x-antal gange hurtigere end 80 km/t. Hvilket så er lidt meget mere end en Opel Kadett fra 87 kan klare. Men hey, skulle jo lige se om jeg kunne finde ud af at linke direkte til min lille samling af You Tube-film.

Brors fødselsdag lige om hjørnet

Ja, okay. Der er en uges tid endnu inden knægten bliver 19 og skal opleve sit sidste teenage-år, men derfor kan jeg kan lige muntre mig lidt med at jeg har fundet på en virkelig god gave til ham i år. Det kræver ikke engang at jeg skal ned på posthuset for at sende pakken. Tilgengæld tror jeg at mor nok bliver glad når hun ser hvad det er jeg har planer om....

...og så taler vi ikke mere om det....før den 17.december altså.

Kaffemaskine afgået ved døden

Så skete det jeg frygtede mest. Min kaffemaskine er i stykker. Den vil ikke være med mere. Det er slut med at brygge så meget kaffe (og drikke den) at jeg kan ligge søvnløs flere nætter i træk. De sidste par dage har været hårde, men heldigt at jeg opdagede en vidunderlige smag af brændvarm kamillete lige i rette tid.

Men ak, stadig ingen kaffe. Jeg tror maskinen har brygget sin sidste kande. Den gav mig en lille afskedsgave, en halv kande mothertrucker stærk kaffe så jeg havde energi nok til at kunne sørge over den. Det var vel også på tide, den var brugt da jeg fik den og jeg fik bare æren af at slide den op. Den viser et lille tegn på at den er i live, men den har ingen styrke til at kunne pumpe vandet ned i kanden. Det er vel bare på tide at den får lov at komme i skraldespanden. Jeg gider i hvert fald ikke bøvle med at fikse den. Den trænger helt klart til pension efter at jeg har tvunget den til at brygge 2 kander kaffe (eller mere) dagligt i mere end et år. Stakkels maskine, jeg lader den hvile i fred.

Så det er jo godt det snart er tid til julegaver. Kan jo være jeg får lov at slæbe en kaffemaskine med tilbage fra Jylland. Men på den anden siden, te smager sørme også meget godt.

The Johnny Cash Show på DVD

Så jeg tøffede lidt rundt på nettet i dag og håbede at jeg kunne finde inspiration til nogle julegaver til familien. På en eller anden måde fandt jeg en lille diskret reklame for denne lille sag:

AAAARRRGGGHHH!!! Det er hele "The Johnny Cash Show" i en lille diskret 3-box DVD-samling. Oh my God!!! Han havde et show hvor han sad i et sit Oprah-agtige studie og havde sjove gæster...eller det tror jeg. Jeg har aldrig haft muligheden for at se det program, har kun set nogle få screenshots fra showet. Men UH!!! hvor vil jeg da gerne give en tå eller to for at få lov at se det show. Jeg har Google'et, Amazon'et og Bibliotek.dk'et for at finde DVDer med "Manden i Sort" i håbet om at finde noget der kunne rocke min verden. Det lader til at jeg har ledt de helt forkerte steder.

Men nu ved jeg da at showet kan fås på DVD...eller gør jeg. Jeg har ikke fundet andre hjemmesider, der reklamere for DVD-samlingen, så måske er det hele bare noget en eller anden dum person har lavet for at drille alle de stakkels små naive Cash-fans.

Kan jo også være at DVD-samlingen bare ikke er nået over Atlanten endnu. Måske gør den aldrig, eller også en dag spotter jeg samlingen i en lille musik-entusiastisk butik somewhere i København.

Tidsfordriv

Det er ikke meget jeg får skrevet af indlæg på bloggen for tiden. Tydeligvis. På et eller andet tidspunkt finder jeg nok noget (klogt) at skrive om, der ikke handler om studie-opgaver eller eksamen.

Ildkugler og billeder

Jeg opdagede i dag, at en masse varm te, kaffe og kakao blandet med Jerry Lee Lewis' larmende klaver-rytmer kunne sætte lidt liv i mig og sende vinter-tristheden på ferie. Det er da hyggeligt at være lidt i sukker-chok og høre noget livligt muntert musik for fuld skrue mens jeg pudser næse.

Så mens der bliver rystet en masse til kæmpe ildkugler, kan jeg da lige informere om at der kommet lidt billeder i galleriet af fætters bryllup. Ingen billeder af mig i nederdel og høje hæle...helt fint med mig. Har ikke brug for at vise verden at jeg kan være dame for en aften.

Snot-ungen vrøvler

Hjemme igen efter en mini-ferie i det Sønderjyske hos familien. Det blev til lidt fødelsdagsfest for min moar og fætters hyggelige bryllup. Den mand er sgu blevet gift.

Men hvad fik jeg så ud af det hele? Fik lidt penge fra folk, seks kilo ris, en ny taske (der praktisk nok matchede det outfit jeg havde på til brylluppet) og en fin lille forkølelse.

Smarte mig har de sidste par dage været smurt ind i snot...og det lader til at det kun bliver værre. Ja ja, snot er snot, og det er kun en forkølelse. Jeg overlever nok. Desuden bliver det aldrig rigtig vinter hvis jeg ikke får lov at tømme mit indre ud i et lommetørklæde.

En togtur med Sjescia

Havde ellers lige lovet mig selv så pænt at jeg ikke ville pakke den bærbare ud af tasken mens jeg sad i toget. Men når man skal sidde tre timer i et tog, det eneste læsestof man har med er studiebøgerne, mp3-afspilleren er løbet tør for strøm og man hader togture, så finder man ret hurtigt computeren frem og håber at den kan undeholde, selvom der ikke er nogen adgang til internettet. Jeg var en halv time om at finde den frem, men jeg skulle også lige have tid til at nyde aftensmaden først…og være sikker på at ingen ville have min plads bare fordi de lige havde reserveret sædet.

Billetten siger at jeg har betalt for at køre fra Københavns Hovedbanegård til Kliplev station. Fra den civiliserede og moderne hovedstad til Lars Tyndskids primitive mark fra middelalderen. Så her sidder jeg, klokken er næsten halv otte, toget er et sted mellem Odense og Sønderborg, og jeg har siddet på min brede røv i det samme grå sæde i to timer. Glædelig onsdag. Jeg har mere end en hel time tilbage til at sidde og reflektere over hvor meget og hvorfor jeg havde togture.

Generelt har jeg intet imod at rejse, jeg kan godt lige at komme væk hjemmefra og få nogle nye indtryk af verden. Mit kollegieværelse bliver desuden ret hurtigt kedeligt. Det er da altid dejligt at komme ud og se et nyt stykke af verden, eller bare en ny del af lille Danmark. Men nu ikke så glad og munter, jeg har jo brug for at brokke mig.

Jeg hader togture fordi folk altid har 40 kæmpe kufferter med sig. De kan bare ikke finde ud af at man ikke skal pakke mere i sin kuffert end de selv kan bære.

Jeg hader togture fordi jeg altid bliver afbrudt af konduktører og madvogne. Jeg kræver ro og stilhed til at planlægge min næste store ondskabsfulde gerning.

Jeg hader togture fordi den irriterende skingre kvinde-stemme altid skal være så oplysende og fortælle alt muligt praktisk om hvilke stationer der kommer på turen, hvornår madvognen kommer med slik og at vi alle skal have en god rejse.

Jeg hader togture fordi jeg er for nærrig til at bestille en plads, så jeg næsten altid ender med at skulle flytte mig for en eller anden tåbe, der kræver sin plads, selvom de 40 andre sæder omkring mig er tomme.

Jeg hader togture fordi togene formår at være mindst 15 minutter forsinket og alligevel stoppe på Lars Tyndskids mark bare for at blære sig med at bremserne virker på jernmonsteret.

Næste stop: JYLLAND

Jeg har ikke noget imod lange busture. Kørte 24 timer i bus for at komme til Rom engang i gymnasiet og jeg havde det fint med det. Mit humør havde det fint. Dog havde de andre i bussen det ikke så fint da vi skulle sove. Jeg blev slået med puder og bandet af, fordi jeg snorkede lidt og fordi jeg stirrede på folk. Man kan meget bedre nyde udsigten og glo dumt på de andre trafikanter når man sidder i en bus eller en bil. Når man sidder i et tog, har man nogle tomme marker at glo på.

Jeg har heller ikke noget imod at flyve. Det minder meget om togture, men der er ingen larm. Flyet bumler ikke rundt på gamle rustne skinner, det stopper ikke ved nogen stationer undervejs. Og så er der altid et eller andet underholdende at lave, man kan spise, se film, lytte til radio-kanaler eller løbe skrigende gennem flyet iført en nissehue og intet andet.

Men altså, toge er det mest irriterende transportmiddel jeg kender og alligevel er jeg tvunget til alle disse togture. Så kan jeg da bare lære ikke at flytte til den anden ende af landet, langt væk fra familien.

Måske burde jeg få mig et privatfly.

Klokken er tæt på at være næsten 20.00 på denne frejdige regnfulde onsdag aften og jeg har stadig 45 lange pinefulde minutter at skulle tilbringe blandt de tyske teenage-turist-tøser.

To små underholdende spil

Det lader til at mine kreative evner er taget på ferie. Måske trængte de det efter de mange lange indlæg der kom dryssende i oktober. Min krop tager desuden på (tvunget) ferie i Sønderjylland om nogle dage.

Men i stedet for at skrive om mine farverige observationer fra min daglige grå-dag og undertrykke min trang til at komme med vulgære og sjofle udråb på bloggen, så vil jeg i stedet bare linke til to små underholdende spil.

Det første spil handler om at en pingvin kaster sig ud over en klippe af is. Nedenfor står den afskyelige snemand og skal slå til pingvinen. Man klikker så fint med musen når pingvinen kommer susende ned og snemandens kølle sender et styk pingvin-hoved langt pokker i vold. Det hele handler altså om at skyde så langt som muligt.

Det andet spil handler om at en afskyelig snemand kaster snebolde efter små hvinende og flyvende pingviner som så forhåbentlig bliver smadret ind i en målskive. Det hele handler om timing og præcision, men klikker i rette øjeblik så snemandens snebold kan ramme pingvinen der så vil flyve med hovedet ind i bull's eye.

Så det er hvad jeg får tiden til at gå med. Jeg leger med pingviner.

Btw, så har det første spil en reklame der nok mest henvender sig til mænd, der kan lide at kigge på (afklædte) kvinder.

Folk og deres biler

I løbet af den her uge hørte jeg et par historie om oplevelser nogle af mine venner havde med deres biler. Det fik mig til at mindes dengang jeg selv lavede noget dumt og fjollet da jeg havde en bil. Så her er alle tre historier, vældigt pyntet med mine egne ord og kreative evner.

En søndag morgen (må det have været) skulle jeg på arbejde. Noget rengøring på en politistation i et par timer. Det er henved et halvandet år siden. Netop den morgen var jeg lidt distræt og heller ikke vældig oplagt til noget som helst andet end at sove et par timer mere i min seng. Men af sted med mig, arbejdet skulle gøres. På vej hjem skulle der lige lidt benzin på bilen. Jeg gør alting som man nu skal gøre, kører hen til en tank, fylder benzin på bilen, betaler for det og kører videre. På vej hjem føles det dog som om jeg har glemt noget. Et eller andet er forkert. Men jeg kører videre og når hjem, parkerer den pænt i indkørslen, stiger ud og ser et stort gabende hul der hvor tankdæsklet skulle have været. OH NO!!! Hvad gør man så??? Jeg stoppede noget klud i tankhullet og kørte tilbage til tankstationen, kunne jo være at dækslet lå der endnu. Men næh nej, pist væk var det. Så der var ikke andet at gøre end at ringe til farmand og spørge hvad man kunne gøre. Han havde ingen reservedæksler liggende, så jeg måtte køre rundt med en klud i tanken indtil mandag eftermiddag hvor jeg fik skaffet mig et nyt. Pinligt at glemme sådan noget.

En historie jeg fik fortalt, handler om knækkede nøgler. Historien blev fortalt med mange bandeord og aggresive udtryk, de er blevet censureret væk til denne lidt mere stuerene udgave. Der er da ikke noget med irrriterende end at opdage en knækket bilnøgle efter en lang arbejdsdag. Han gik han til sin bil, tog sine nøgler frem, fandt den han skulle bruge og skulle lige til at stikke den i nøglehullet, men så opdagede han en alt for lille stump metal. Slet ikke nok metal til at det kunne være en hel nøgle. Manden havde gået med sine nøgler i lommen hele dagen og var stensikker på at han ikke havde stødt hoften mod noget, eller gjort noget som helst til at nøglen kunne knække. Så dér stod han, efter fyraften og kunne ikke komme hjem. Hvad gør man så??? Han skyndte sig at finde en kollega som ville køre ham hjem. Men bilen skulle også hentes igen, så efter at manden havde fået fat i sin eneste ekstranøgle, så måtte han ringe til en ven og få ham til at køre sig tilbage til arbejdspladsen. Man skulle tro at knækkede nøgler er en umulig ting, de er jo lavet af metal. Men næh nej, sådan er det jo ikke.

Den her historie, fik jeg med sms i går, eller i forgårs. Kan ikke lige huske det (min tidsfornemmelse er på ferie). Men ham gutten her, punkterede da han kørte. Han stopper, stiger ud og vil skifte hjulet. Han finder alt værktøjet frem fra bagagerummet og får hevet reservehjulet frem. Men noget er i vejen med hjulet, det er jo også fladt. Så hvad gør man når man står på en øde landevej med tre velfungerende hjul og to flade? Man ringer da til farmand, som så kommer og ordner det. Han kunne så ikke lige ordne det på det tidspunkt. Hvad gør man så??? Jeg ved det ikke, det meldte historien ikke noget om. Men knægten har nu i det mindste fået sig fem velfungerende hjul til bilen. Nu kan han godt punktere uden at skulle ringe til farmand.

Tab og vind

Normalt holder jeg mig langt fra reality-programmerne. Jeg gider ikke se folk sidde og klynke på TV over at de mister chancen for at vinde X antal penge fordi de er blevet stemt ud, eller fordi de ikke kan få nogen venner i konkurrencen. Jeg kan godt selv finde ud af at skabe intriger og opsnappe sladder, jeg har ikke brug for at se det på tv også.

Men det her program "Tab og vind" på Kanal 4 er reality for fuld knald. Det er dog et ret godt koncept. En flok fede mennesker (de ligner små elefanter på to ben) kæmper om at tabe flest kilo og vinde en masse penge. De har alle deres små bitte mål eller forbilleder, en bryllupskjole de gerne vil kunne tage på igen, nogle bukser de gerne vil bruge, et barn de gerne vil lege med uden at dø at hjertestop bagefter. Der er selvfølgelig de klassiske elementer, fx: de kæmper i hold, der er gruppeaktivitet, der er intriger, der er folk der græder i hvert afsnit, folk bliver sendt hjem, osv, osv.

Det er da et sundt koncept. Jeg ved ikke om det er originalt, men jeg elsker at se de små elefanter tude over at deres bedste ven bliver stemt hjem af en eller anden grund. Men anyway, en masse hård træning og kostomlægning hjælper de tykke deltagere og man får tit at se at de hjemstemte har holdt deres livsstils-ændringer ved lige og har tabt endnu flere ton efter programmet.

I en verden/USA hvor små elefanter åbenbart hersker, så er det opfriskende at se, at de sgu ikke er tilfredse med deres vægt og gerne vil sætte liv, lemmer, fedt og privatliv på spil for at tabe alle disse ton på tv og være små fede forbilleder for de andre små elefanter. For ikke lige at fornærme nogen, så vejer de her mennesker op mod 200 kilo og det er ikke små gram de taber hver uge. Det er vel egentlig bare en "fat-farm" hvor man filmer forløbet, men hey, det underholder mig.

At redigere film

Folk, der kender bare en smule til mig på studiet ved at jeg meldte mig som rusvejleder i år. Jeg fik lov at komme i den fine lille gruppe kaldet "dok.kom" eller "dot.kom". Tror den eneste grund var at jeg er den eneste, der ejer et videokamera og ved en smule om filmredigering.

Derfor kan jeg også en lørdag nat sidde og skrive et indlæg til bloggen. Min efterårsferie vil komme til at bestå af filmredigering og opgaveskrivning, især denne weekend består af førstnævnte.

Jeg er selv-erklæret film-nørd, men det eneste fagsprog jeg kan er den smule jeg lærte i gymnasiet. De eneste film jeg får set, er dem jeg tilfældigvis har fået købt engang i tidernes morgen da jeg havde råd til en sådan luksus. Jeg har tydeligvis ret meget at lære endnu.

De færreste ved det, men mit drømmejob er at være film-klipper. Jeg blev ret bidt af det i gymnasiet, da jeg tilbragte nogle lange nætter på skolen, hvor jeg og en kammerat kæmpede os gennem en smule film. Det endte vist med at fraklippene var bedre end selve filmen. Sørgeligt, endnu engang beviser det, at jeg har meget at lære. Jeg kan jo altid gøre det til en dyr og lidenskabelig hobby en dag når jeg har tid og overskud til det. So far, har jeg brugt for mange penge på video-udstyr til bare at lade det hele dø i hænderne på mig. Men det betyder ikke at jeg en dag vil være at finde på filmskolen.

Men fornuftig som jeg desværre har dårlige tendenser til ikke altid at være, så valgte jeg ikke at satse stort på mine begrænsede talenter indenfor film-verden. I stedet får jeg nu lov at udfolde min uddøde lidenskab i disse uger. Min bærbare computer er overbelastet af aktivitet (som altid), min trådløse mus løber lidt for tit tør for strøm, min krop kan ikke klare mere kaffe og min kreativitet er døende. Men filmen om rusforløbet 2006 skal nok blive færdig. Jeg nægter at give op!

En ting jeg har konkluderet: film redigerer ikke sig selv.

En diskussion

Jeg har haft den har diskussion med en ven i et par dage.

Han mener Jorden er oval. Jeg mener Jorden er rund. Den er naturligvis ikke helt oval/rund på grund af bjergene og havet og alt det andet overflade. Men altså set i et stort perspektiv (fra rummet).

Han gider ikke finde beviser for sit udsagn, for det har han altid fået fortalt i skolen og så passer det jo. Jeg gider heller ikke finde beviser for mit udsagn, for selvfølgelig er jorden rund, det har jeg altid fået at vide.

Ak ja, denne dovenskab. Diskussionen dør nok ikke før en af os har overbevist den anden, men vi er begge for stædige til at forsøge, fordi vores udsagn bør da være nok.

Strømsvigt

"WHAT THE F....????!!!" var sådan cirka mine ord i censureret udgave i eftermiddags da strømmen valgte at gå sig en tur og efterlade hele kollegiet. Stilhed, ingen lyde, selv min vejrtrækning var stoppet og jeg er sikker på at mit hjerte holdt op med at banke lidt tid. Måske døde jeg et øjeblik fordi den store katastrofe havde ramt mig. INGEN STRØM!!! Næsten to lange pinelfulde timer måtte jeg leve uden strøm.

Jeg vandrede hvileløst rundt på gangen, snakkede med de andre der også havde noget brok at give luft for omkring dette irriterende fænomen. Det er ikke sjov og spas at skulle leve uden strøm i disse moderne tider hvor alt foregår gennem elektronik.

Jaja, det lyder da ikke så slet at være uden strøm i nogle timer. JO, DET ER SLEMT!!! Internettet virkede ikke, kaffemaskinen bryggede ikke, den bærbare kørte på batteri en times tid så gad den ikke lege med mere, det blev mørkt og jeg måtte finde stearinlys frem, fjernsynet virkede ikke, jeg kunne ikke høre musik, telefonen virkede ikke. Min eneste mulighed for at komme i kontakt med omverden var at bruge mobilen eller rent faktisk gå uden for min dør og ud i verden.

HRMF!!! Det var for mørkt til at læse. De små sorte stearinlys giver ikke så meget lys som man skulle tro (fra nu af køber jeg kun hvide lys). Jeg tilbragte så to timer med at bande over ikke at kunne få lavet noget kontruktivt fordi intet virkede, og at sidde og spille guitar på den gammeldags akustiske måde fordi jeg ikke kunne finde andre måder at bryde stilheden på (jeg var ikke lige i humør til at have en samtale med mig selv - tror det bare ville ende med at jeg sad og bekræftede strømsvigtets eksistens med mig selv).

Men alt godt kommer til dem som venter (siger nogle) og strømmen kom tilbage. Jeg hørte dans og hurra-råb på gangen, jeg hørte festen ude på gaden, jeg tændte min computer, hoppede på nettet og har ikke fjernet mig fra skrivebordet siden. Livet er skønt når alt kører som det skal.