Nogle kalder det også tømmermænd.
Når man vågner op hos Ivana søndag morgen med ondt i halsen, ømme fødder, savl i mundvigen og en knurrende mave, ved man at det bliver en laaaaaang dag. Den flinke dame kunne heldigvis fodre mig, ynke sammen med mig og jeg formåede at vaske (mit?) savl væk.
Jeg slæber mit ynkelige legeme ud i det onde sollys og tværs over byen tilbage til Amager. Undervejs kan jeg jo så sidde og gennemgå eventuelle pinlige situationer fra aftenen. Alkohol er muligvis ikke godt for mig...jeg bliver jo både fuld og mere sær. Men altså undervejs hjem smider jeg lige et kig i indbakken på mobilen og kan se at jeg har spamet næsten samtlige mennesker i min telefonbog. Bør jeg undskylde? Hmm...alkohol...argh, jeg undskylder. Jeg sender også en undskyldning til de stakler der var vidne til mine "dansetrin". De er for evigt blinde.
Mine tømmermænd burde forlængst være gået hjem for at holde fyraften. Nope, de er ikke gået, eller også har min hals bare lige glemt at stoppe med at pine mig. Må finde stop knappen et sted. Hvor sidder den?
Det er heller ikke blevet bedre. Med radiatoren på fuld knald, et tæppe over dynen og adskillige lag tøj svøbt om mit legeme fryser jeg stadig. Ak og ve. Jeg har flere gange forsøgt at tage mig en lille lur, men efter halvanden time med at ryste af kulde i min store kolde seng gav jeg op. Jeg må konkludere at min krop bare vil være syg i dag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar