28 februar 2006

Jeg, en stakkel

Godt, nej vent. Starter forfra.
Skidt, tømmermændene har vist sig at være onde små bakterier. Jeg er blevet angrebet af en hær af baktusser. De har slået lejr i min hals. De får min krop til at opruste i snot og kropsvarme.
Og nu vi er ved snot. Mmmmm, dejligt med snot. Dårligt er det, når jeg er træt og vil sove hele tiden, men hver gang jeg forsøger bliver jeg vækket af min eget snorkeri. Lukker stille øjnene, borer kinden ned i puden og...jeg bliver vækket af et andet menneskes vejrtrækning. Min næse er så stoppet og tæt at jeg ikke kan sove.
Måske burde jeg holde op med at forsøge at vinde hele verdens medlidenhed og bare gemme mig i min seng indtil baktusse-hæren er på retræte og jeg ikke taler i febervildelse længere. Ak nej, jeg har 48 timer til at blive rask i, der er jo BloodHound Gang-koncert på torsdag...det er da på torsdag ikke? Positive tanker, positive tanker, så heler kroppen sig selv.
Åh, min krop er øm og sølle. Trænger til at blive få skulderne masseret, uh, og at blive nusset på ryggen. Mon jeg kan lokke nogen til at træde ind i bakteriernes himmel, ind på mit værelse? Min stakkels krop. Jeg, en stakkel.
Lige en ting, vil ikke have sære pakker fra Sønderjylland med alt muligt gøgl, som også bliver kaldet medicin. Jeg er jo sikkert også rask og sund når pakken når frem. Jeg kan SELV! Jeg vil selv...undskyld, febervildelse. Lægger mig til at "sove".

Ingen kommentarer: