Filmen har endelig fået premiere!!! Wuhu, stor jubel, fryd og latter. Jeg klapper begejstret i mine små buttede hænder. Har kæmpe store forventninger til den film, så store at jeg regner med den kan få mig til at græde ved de egnede scener. Sådan noget sker ikke tit, jeg kan bare ikke græde over triste scener i film, jeg bliver heller ikke skræmt af uhyggelige film. No no, jeg fniser mig igennem dramaer, klukker begejstret når folk får skåret arme og ben af og jubler når blodet sprøjter. Så derfor, mine forventninger til Walk the Line er lige så høje som at forvente jeg flytter ind hos dronningen i morgen. Nu skal pengene til billetten lige skrabes sammen og en følgesvend(inde) findes, så kan jeg drage i bio. Lad os se om jeg får set filmen indenfor en uge.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar