2007 - godt og dårligt

Nå, men 2007 er ved at være slut, så jeg tænkte at jeg som en fin lille overspringshandling, lige kunne give et referat af året. Jeg kunne jo gøre det nemme og lige nappe Millas liste, men nah…jeg gør tingene på den hårde måde for tiden, så må det også gælde et indlæg på bloggen, som trænger til en grundig opdatering.

De gode ting, som er sket i 2007:

• Studiejob. Yay! Fantastisk arbejdsplads, god kantinemad (for det meste) og flere penge til mig. Det var kun meningen jeg skulle være der til og med februar 2008, men på grund af forskellige ting, så lader det til at de vil beholde mig lidt længere, må se hvad der sker, når den tid kommer.
• Jeg fandt ud af at min foretrukne radiostadion nu også kører over nettet. Så er der dømt tysk radio fra Hamborg (tror jeg det er) så ofte som jeg kan holde det. Af en eller anden grund, så er P3 eller nogen af de andre danske radio-stationer aldrig sagt mig noget. Så kan jeg i det mindste få mine tysk-sprogede evner genopfrisket, ellers ville de bare ligge og støve på hylden.
• Jeg har stort set fået overstået 2 semestre mere af uddannelsen, så mangler der (kun) bachelor-opgaven med tilhørende undervisning og sådan noget andet pjat.
• Jeg ejer nu to sæsoner af A-Team!!! Yay, jeg håber der kommer flere…også selvom jeg langt fra har fået set alle de afsnit jeg allerede ejer. Generelt har det været et godt år på TV og film-området. Jeg nævner kort; Simpsons the movie, Top Gear, Pirat-film nummer 3 og så fik jeg en DVD/VCR i julegave, så nu kan jeg også se de gamle VHS-bånd (som inkluderer Jackass).
  Raikkonen vandt Formel 1 og "rookie" Hamilton gjorde ikke.
• 2007 var året hvor meget af min fritid, arbejdstid og generelt bare tid, gik med at planlægge diverse angreb i Travian. Godt serveren er ved at være slut, jeg trænger til en ny hobby.

De dårlige ting, der er sket i 2007:

• Jeg slutter året med en forkølelse. Det er åbenbart hvad der sker, når forkølede farmand kører mig hjem. 3-4 timer med snot, host og nys smitter åbenbart godt og grundigt.
• Jeg startede "juleferien" med at få stjålet min taske. Så kunne jeg vinke farvel til min dejlige mobiltelefon, pung med kørekort, studiekort, sygesikrigsbevis, togbillet, DSB Wildcard, kopi-kort og nøgler. Noget lort. De fleste ting kan erstattes mod en større eller mindre betaling og låsen kan skiftes, men jeg får aldrig min mobil tilbage. Jeg var ude at kigge på mobiltelefoner, men det skærer mig dybt i hjertet, hver gang jeg overvejer om jeg ikke bare burde købe en ny. Jeg får vel nok lidt penge fra forsikringen, så det ikke fordi jeg ikke har råd….jeg har bare ikke lyst. Man går bare heller ikke ud og laver en ny baby, fordi den første døde. Nummer to vil aldrig blive ligesom nummer et. Så jeg vil ikke have en ny mobil magen til den stjålede, men jeg kommer til at savne den.
• Jeg er begyndt at miste interessen for bloggen. Jaja, folk i Sønderjylland spørger da til den, hvornår skriver jeg noget nyt og bla bla bla, men det hjælper jo ikke ligefrem på, at jeg ikke har noget at skrive om…eller ikke vil skrive om det. Måske kommer ny inspiration til mig næste år.
• Travian-serveren er ved at være slut, jeg kommer til at savne spillet. Måske burde jeg starte forfra på en af de andre danske servere…

Så er den kommet til Danmark

Yay!!! Stor jubel. Begejstrerede klap med mine hænder. Sejrs-dans udføres. Den er her. Nu er den også kommet til DK.

SE SE SE!!!

Hvis nogen ikke ved hvad jeg vrøvler om, så læs det her.

Peugeot-reklamen

Denne reklame er så sørgelig. Sangen er "Annie´s Song" fra John Denver. Mere introduktion behøves vist ikke.

Formel 1 i Japan

Jeg har været nørdet nok til at stille vækkeuret til at ringe klokken 06.25 i dag, for jeg vil da slet ikke se genudsendelsen i aften på TV2 klokken kvart i sengetid i aften. Formel 1 skal ses som en direkte udsendelige (hvis TV2 da er så flinke ikke at sende løbet på sports-kanalen). Tja, altså det kunne jo så enten gøre starten på søndagen meget god eller forfærdelig dårlig.

Vækkeuret ringer som jeg bad det om, jeg tænder for mit mini-tv med mono-højtalere (jeg fik tv'et for cirka 10 år siden – og det virker stadig uden problemer, på trods af at min bror engang tabte det og derved gav kassen en stor revne) og stirrer spændt på TV2s hvide skærm med en oversigt over søndagens programmer. Godt, okay, de gamle slidte briller bliver fundet (jeg har forresten udskudt købet af A-Team sæson 2, så jeg kan få mig et par briller med den korrekte styrke - hvis nogen gerne vil vide det) og så er jeg klar…det er TV2 og Formel 1 så ikke helt. Tilbage under den lune dyne, hovedet få lov til at hvile lidt på hovedpuden et par øjeblikke. Jeg lukker øjenene, forsøger at motivere mine muskler til at bevæge min krop ud af sengen og hen til kaffemaskinen (kunne jo være jeg kunne få mig noget frisk og varm kaffe), men det sker ikke.

VROOOOM!!! "Velkommen til det japanske grand prix!" (eller noget lignende bliver der sagt). Jeg åbner irriteret det ene øje. Hele situationen med at tvinge mig selv til at vågne klokken noget nær halv syv på en søndag, er mere end hvad jeg har lyst til, men jeg har glædet mig i to uger og jeg kan sgu bare sove bagefter (så slut med brok). Hele min krop skriger efter at få lov til at sove en masse mere (jeg sagde slut med brok). Men hvad er det mit øje ser på den lille TV-skærm? Er det regn? Er det dårligt signal? Er mine briller ekstremt fedtede? Har jeg nu igen fået øjenbetændelse? Ja, for søren da, det er sgu regn! Masser af regn! Jeg får startet min søndag ved at se regnvand på asfalt og det giver et så stort energi-overskud at jeg kan holde mig vågen.

De to kommentatorer (det bare SÅ meget på tide at jeg får lært navnende på de to) snakker om at det ville være mere forsvarligt at udsætte løbet, men nu er alle seerne jo vågnet og sidder foran tv-skærme rundt om på kloden og de japanske motorræs-entusiaster er jo trods alt mødt op, så mon ikke det kan lade sig gøre at gennemføre løbet? Det andet er så besværligt.

Jeg mindes det sidste løb jeg så med masser af regn (se link 1 nederst). Nürburgring i juli. Et væld af kaos, aqua-planing og Hamilton som blev løftet tilbage ud på banen af en kran. Japansk regn giver meget mere drama og spænding i et løb end tysk regn åbenbart gør. Eller også er det hele den berygtede Fuji Speedway-bane som er dramatisk i sig selv og sin historie(se link 2). Et forfærdeligt uheld for 30 år siden satte en stopper Formel 1 på banen, men i år blev den taget i brug igen. Jeg vil dog mene at det var meget mere end banen kørerne tog i brug denne gang. Flere gange under løbet blev der vist klip af biler som røg langt ud af banen, nogle skøjtede ud i dækmure, andre skøjtede sammen og røg på den måde også derud hvor der kun er græs og grus, andre tog bare lige en ekstra stor kurve for lige at overhale (blærerøve – men det er god underholdning).

Spænding, spænding, spænding. Løbet startede med at have safety car kørende foran (jeg får lyst til at skrive "feltet" – men det er vist ikke korrekt motorsprog) bilerne i noget der lignede 45 minutter og så gad den ikke køre der mere, så ind til siden med den og dermed kunne bilerne slippes fri på en bane som ikke var blevet ret meget mere tør eller sikker at køre på. Der var drama hele vejen rundt på banen gennem hele løbet. Selv efter at Hamilton var kørt over målstregen som den første, blev det vist klip af biler, som kæmpede for at komme foran hinanden. Et par stykker gav sådan næsten op på de sidste par runder og syntes at det var bedst bare at blive holdende (se link 3 for flere detaljer som løbet).

Sådan startede dagen i dag for mig. Bare en helt normal Formel 1-søndag for mit vedkommende, men lige med en sjat regn oveni. Ærgerligt at Alonso fik smadret sin bil, ville have været dejligt, hvis han havde vippet Hamilton af fører-pinden. Jeg er ved at være træt af at se den knægt vinde stort over erfarne Formel 1-kørere. Men hey, Raikkonen kom ind som nummer 3 og det er et resultat som jeg er godt tilfreds med (på hans vegne).

Link 1: http://sjescia.blogspot.com/2007/07/en-sndag-eftermiddag-p-nrburgring-med.html

Link 2: http://en.wikipedia.org/wiki/Fuji_Speedway

Link 3: http://sporten.tv2.dk/motorsport/article.php/id-8796776.html

Udsigten fra niende sal

Tja, i mangel af bedre inspiration har jeg samlet nogle billeder af min udsigt. Som det tydeligvis (håber jeg for de kære læsere) kan ses, er billeder fra forskellige dele af døgnet og årstiderne. Lidt af hvert og to gange af samme regnbue, men den var så flot at jeg måtte have det hele med. Det kunne mit kamera ikke lige klare, så det blev til et billede af hver ende. Som ekstra kommentar: digital zoom er en fantastisk opfindelse (hvis man da husker også at stille skarpt - får jeg nok lært en dag)

Det skønne A-team

Så fik jer erhvervet den første sæson af A-Team, og ja, serien er lige så skøn som jeg kan huske den.

For lige at genopfriske glemsomme læseres hukommelse, har jeg skrevet om A-Holdet før: http://sjescia.blogspot.com/2007/03/a-team.html

Jeg blev dog meget overrasket over at se en anden Face i pilot-afsnittet, det er bare ikke den rigtige Face. Han kan bare ikke finde ud af at være charmerende nok. Så er det jo godt de fik skiftet ham ud med den (for mig) rigtige Face og gav pilot-Face fingeren (kender ikke baggrunds-historien for hvorfor Face blev skiftet ud, men det her er min version).

Nu venter jeg bare på næste løn fra studiejobbet, for så burde der være plads i det stramme budget til sæson 2.

Jeg lader Hannibals ord stå et lille øjeblik:
"I love it when a plan comes together"

Nu har de ord vist stået længe nok, så her er lige min kommentar om dagens Formel 1:
Hvorfor er det lige at "rookie" Hamilton fører? Det kan da ikke passe at en lille knægt skal komme ind og tage verdensmesterskabet i sin første sæson i Formel 1. Raikkonen, Massa og Alonso; Spænd hjelmen og træd sømmet i bund! I kan stadig nå at vippe rookien af pinden.

Åndernes Hus

Nu er jeg efterhånden nået gennem næsten 400 siders drama, intriger, Chilensk politisk historie og en familiefortælling som har slået benene væk under mig. Jeg snakker (som titlen på indlægget også gør) om Åndernes Hus. Hvilken pragtfuld fortælling, bortset fra enkelte trykfejl hist og her (jeg mister fuldstændig koncentrationen hvis jeg opdager en trykfejl – sidder og stirrer på den i så lang tid, at min hjerne tror fejlen er gået hjem). Isabel Allende er en fremragende fortæller.

Nå, men det var nu ikke så meget bogen jeg vil fortælle om. Det er mere det faktum at Bille August engang i starten af 90'erne fik lavet en film ud af bogens historie. Jeg er lidt meget glad for filmatiseringer. Kan ikke forstå når andre taler dårligt om fænomenet (kan være jeg skriver et mere dybdegående indlæg om det en dag). Men altså, tilbage til Åndernes Hus som film.

DVD'en er ikke til at opstøve nogen steder i en dansk Musik-Film-Spørg-og-Skræm-Ekspedienten-butik. Jo, altså de kan da godt skaffe den, men så er den importeret og uden danske undertekster. Normalt har jeg intet imod manglende undetekster eller importerede film, men i dette tilfælde blev jeg forarget (mangel af bedre følelse). Det er da næsten en fornærmelse mod DANSKE Bille August at man ikke kan få hans film i DANMARK! Her er en mand, som har fået stor international succes, anerkendelse og priser, men hans fædreland kan ikke finde ud at distribuere hans film ud til hans landsmænd. Jeg synes det synd for manden. Han burde hædres ved at vi kunne se hans film uden at de skal først importeres.

Men det kan da også være at han synes Åndernes Hus var for kontroversiel til bare at lade udgive på må få på en DVD. Jeg vil, udfra Allendes meget grundige beskrivelser, tro at historien lægger sig meget tæt op ad virkeligheden og derfor må der også være nogle mennesker i Chile som ikke synes den her historie er særlig underholdende. De mennesker kunne måske finde på at hade lille Bille, planlægge attentater og militærkup mod ham (for at blive i Chiles historie udfra Allendes beskrivelser), og derfor har August valgt, for egen sikkerheds skyld, ikke at gøre for meget reklame for Åndernes Hus. Jeg ved det ikke, jeg kommer kun med et vildt gæt. Jeg tvivler på at Bille August ikke kender de her små runde metal-skiver som man kan lagre film på (vi andre kalder dem DVD'er), og han derfor heller ikke ved at han kan udgive sine film på sådan nogen skiver og at langt de fleste mennesker har fået sig sådan en tingest til at afspille film-skiverne og smidt VHS-maskinen langt pokker i vold. Nej, det kan ikke være den grund.

Jeg synes dog stadig at det er mærkeligt at det er så svært at få fat i Åndernes Hus (jeg har ikke kigget efter nogen af de andre af hans film – IMDB.com er din ven). Det er næsten ligesom at man ikke kan købe H.C. Andersens bøger her i landet uden at de er importerede og ikke oversatte til dansk.

Så nu fik jeg lidt luft for min frustration over ikke at kunne gense en film, jeg engang fik set i barndommen og som jeg stadig kan huske nogle småting fra – altså filmen.(jeg er så ung, at jeg stadig var barn i starten af 90'erne). Ak ja, der er vel ikke andet at gøre, end at håbe at Åndernes Hus en dag dukker op, udgivet af et dansk filmselskab, med danske tekster og helst også gerne med noget ekstra-materiale om August og Allende. Indtil da, nægter jeg at anskaffe mig filmen.

Hvis man nu kunne få TV2 eller en anden medie-gigant (DR1 har nok hverken tid eller penge til at anskaffe sig filmen) og så få den vist i tv'et, så kunne det jo være, at der kom et større pres på at få filmen gjort noget lettere tilgængelig i en helt almindelig dansk Fona, Merlin eller Føtex eller Netto. Bare en tanke.

Rostfrei

Tja. Videoen er filmet og redigeret af mig. Musikken er fra min brors band. De to knægte som render rundt i videoen er min bror og hans ven Richard, som også er fra Rostfrei.

Klassikeren

En kommentar som jeg hører meget ofte i forskellige variationer over temaet : "Jessica, du siger ikke så meget."

Hermed en begrundelse hvorfor der er så stille på bloggen.

The Simpsons - movie

Yeah!!! Kan klart anbefales. Af sted, ind og placér numsen i biograf-sædet.

Men hvorfor er der blevet lavet en udgave med dansk tale!? De mennesker, som skulle have brug for dansk tale, vil være for små til at forstå filmen. Der må da desuden gå en hel masse sjove ting tabt i en oversættelse. Hmm, "eat my shorts" bliver til "spis mine korte bukser". Bare ikke helt så sjovt og så vil de også have helt andre stemmer. Homers "doh!" skal altså bare lyde helt rigtigt, ellers er det bare som en teenie-knægt uden et liv og venner.

Kom nu ind og se filmen. Den er pengene værd.

En søndag eftermiddag på Nürburgring med bildæk

Puha dadada…sikke et formidabelt kaotisk løb. Altså bortset fra at min favorit-kører, Raikkonen, udgik af løbet med noget som eksperterne mente, var en tom benzin-tank. Jeg snakker om Formel 1 (hvis nogen skulle være i tvivl - ellers er tvivl hermed udelukket). Der blev meldt regn et par minutter inden løbet, og sørme om ikke den melding var helt og absolut perfekt regnet ud (at regne regns ankomster ud…høh-høh).

Hvis nogen foretrækker en noget mere professionel og moden tilgang til gennemgangen af løbet i går, så KLIK HER!!! Nå, okay...jeg fortsætter.

Formationsrunden foregik i strålende lunt solskin, men fire omgange inde i løbet, stod regnen bogstaveligt talt ned i stænger. Sving 1 blev inden for så sekunder til en gigantisk sø. Hele 6 styk aerodynamiske køretøjer kom med fuld fart ind i svinget og endte med lige så fuld fart ude i dækmuren. Det er sgu aqua-planing, der vil noget. Hamilton fik på en eller anden måde lyst til at fortsætte i løbet, så knægten blev siddende i sin bil og ventede på at kran-manden kom forbi og løftede ham tilbage ud i søen.

"PAUSE!!!", måtte de have skreget oppe i Formel 1-toppen (min tegnsætning i starten af den sætning er vist ikke helt efter reglerne…men jeg er da bare ligeglad). Og der kom pause. En lille halv time senere, havde nogle stakkels mennesker fået fejet banen lidt tør og ren, solen tittede frem igen og løbet gik videre.

De danske kommentatorer snakkede om dæk, og forklarede den store videnskab, der ligger bag. Det er jo langt fra køre-tekniske talenter og lidt løs taktik, som styrer det hele. Næh nej, bilen opbygning, udbygning og tilbygning er også vigtigt, ligesom valget at dæk også er det. Helt seriøst, jeg har sikkert ikke opfanget halvdelen at de ting, som de fik sagt. Men der findes en hel del forskellige dæk, alt sammen tilpasset vejrforhold og regler. Ligesom at vi andre normale dødelige bilister, kan bruge sommerdæk, vinterdæk og pik-dæk (må vi vist ikke her i landet - "pik" udtales i denne forbindelse med "i" og ikke med en "e"-lignende vokal – vulgære små lømler).

2007-reglerne siger, at der skal køres mindst en sektion på bløde dæk og en sektion på hårde dæk. Så er det op til de enkelte hold, at finde ud af hvordan de vil administrere det. Der udover er der regnvejrsdæk. Der er "wet" og der er "extreme wet". Det er vistnok noget med, at der er et eller andet om, at det måske er noget dækmønster, som gør den helt store forskel. Mit blinde skud i luften må være at gætte, at regnvejrsdæk har noget ekstra mønster, som giver noget mere vejgreb. (jeg havde for 2 sekunder siden en fantastisk pædagogisk og sammenlignende metafor, men den har jeg åbenbart lykkeligt glemt).

Så dér. Det var hvad jeg lærte på en søndag eftermiddag. Nåja, og så fik en eller anden mand, med navnet Michael Schumacher, opkaldt et sving efter sig på Nürburgring.

Sjescia og bøger

De fleste i min familie vil nok kalde mig en læsehest. Det var jeg vel nok også engang. Jeg elskede at få bøger i julegave som barn. Kan huske at min far gav mig hele "Det Lille Hus på Prærien"-serien henover et par fødselsdage og juleaftener. Så i noget nær to år glædede jeg mig til at få hans gave. Jeg var jublende glad da jeg fik Gyldendals Leksikon og en stor stak ordbøger.

Min mor brokkede sig også flere gange over mine mange besøg på det lille lokale provins-bibliotek. På et tidspunkt gav hun mig enddda forbud mod at komme der, fordi hun var træt af hele tiden at skulle betale de bøder jeg fik for forsinket aflevering. Så måtte jeg jo lære at aflevere bøgerne til tiden, eller også få mit et arbejde, så jeg havde penge til at betale bøderne.

Jeg får langt fra læst særligt mange skønlitterære bøger efter at jeg er blevet både ældre, mere moden(!?) og er flyttet hjemmefra. Det er som om jeg slet ikke har brug for at flygte ind i fantasiens verden (måske fordi studiebøgerne kræver 100% opmærksomhed). Men i denne sommerferie har jeg på en eller anden måde fået gnisten tilbage for læsningen. Jeg vil tro at en lang sommerferie uden nogen ferieplaner kan sætte skub i sådan noget.

En bog af Salman Rushdie har stået i min bogreol i 3-4 år uden at jeg havde den store lyst til at få den læst. De få gange jeg forsøgte forstod jeg ikke rigtig hvad han skrev. Jeg kunne ikke samle tankerne til at forstå hans (oversatte) sprogbrug. Bogen røg tilbage på hylden med en undskyldning om at jeg slet ikke var klar til at læse bogen. Det samme skete også får Orson Wells. Især de to forfattere har jeg respekteret i mange år. Den ene, fordi han bare siger sin mening, også selvom hans fjender ønsker ham død. Den anden, fordi hans måde at skildre samfundet på er noget nær absurd og grotesk.

Men min absolutte yndlings forfatter er og bliver Stephen King. Den første bog jeg læste var "Den Grønne Mil" og jeg har elsket hans bøger lige siden. Han forstår at beskrive ting på en sådan måde at det gør det nemt at leve sig ind i historien og forstår personerne. Det er sikkert også en grund til at så mange af hans bøger og historier er blevet filmatiseret. Det er nemt at oversætte til at andet medie. Nogen vil sikkert mene at det er en dårlig ting, men jeg kan ikke se hvordan det skulle være dårligt. Selve bogen bliver jo ikke dårligere af at der også findes en filmudgave. Jeg fik endda skrevet en opgave i gymnasiet om Mr. King. Min engelsklærer gav mig nogle noveller og fortalte at de var samfunds-kritiske, så måtte jeg selv skrive opgaven.

Hmm, det lader til at jeg kan lide samfundskritik. Egentlig mærkeligt, for jeg er godt tilfreds med det danske samfund, men jeg sammenligner også med hvad familien på Filippinerne har.

Uh bøger, minder mig om at jeg vil have nogle nye bogreoler, for dem jeg ejer er ved at falde sammen under vægten fra det ton bøger jeg har fået samlet mig.

I mangel af inspiration...

…går jeg på kompromis med mine principper og reagerer på det tag (udtales noget i retningen af tææk) jeg fik engang af Frøkenen. Så ved kun at svare på de otte punkter og ikke tagge andre, så deltager jeg jo ikke rigtigt i kædebrevet. Jeg vil heller ikke tage ansvar for sarte sjæle som gerne vil være med til at lade kædebrevet leve videre.

Godt så…ad omveje er jeg nu kommet frem til at skulle skrive 8 ting om mig selv.

1:
Jeg er født på en søndag og er mine forældres førstefødte. (Jeg har en bror og en halvsøster)

2:
De seneste par år er mine yndlingsbeskæftigelser noget som måske ikke er helt typiske for en pige. Jeg er blevet helt besat af Formel 1, købte for nylig computerspillet "Need for Speed – Most Wanted" og spiller det konstant, jeg kan ikke få nok af at se Jackass og lignende "drengerøvs-programmer", jeg er begyndt at synes at heavy metal er hyggelig musik

3:
Jeg elsker at køre bil, men jeg kan dog ikke finde på at gøre det inde i centrum af København (jeg bliver stresset over trafikken bare ved at gå på fortovet). Jeg har op til flere gange kørt min mors gigantiske varevogn med en trailer hængende bagpå. Det er sjovest at køre hurigt, men jeg kører heller ikke hurtigere end det tilladte, så slipper jeg nemlig for fartbøder.

4:
Jeg er nu ved at være nået halvejs gennem punkterne.

5:
Jeg har en fast plads til alle mine ting, desværre roder jeg så meget at jeg alligevel hver morgen skal bruge nogle ekstra minutter, i en stresset tilstand, på at panikke over at jeg ikke kan finde mine nøgler...indtil jeg opdager at jeg lagde dem i tasken aftenen inden, så jeg netop ikke skulle lede efter nøglerne.

6:
Jeg fik skaffet mig et medlemskort til mit lokale fitness-center, fordi jeg tænkte at hvis jeg nu svedte i et par timer hver dag, så kunne jeg med god samvittighed gå hjem og kaste chokolade i gabet på mig selv. Det der vægttab-fænomen kommer jeg aldrig til at opleve, for jeg ved at jeg ikke vil kunne finde ud af at skifte spisevaner og leve sundt. Mine deller er langt fra så store at jeg er i livsfare og H&M har stadig tøjstørrelser jeg kan passe...så ingen grund til panik.

7:
Når jeg er stresset over studiet er jeg dybt afhængig af kaffe, når jeg keder mig og har masser af fritid har jeg konstant trang til chokolade.

8:
Jeg har en selvdestruktiv adfærd, men det lader til at jeg har fået kæmpet mig gennem den værste periode (skar i mig næsten dagligt selv da jeg var 17-19 år), nu har jeg bare nogle vaner som i længden vil forkorte mit liv…jeg skal jo dø af et eller andet.

Roskilde Mudder-festival

Hehe. I år har jeg fravalgt Roskilde Festival. Har ellers været med de sidste 4 år, men i år var der hverken penge eller lyst til endnu en tur ud til telt-markerne og musikken. Mit bedste argument for ikke at tage af sted i år, var manglen på Slayer. De valgte at aflyse allerede inden foråret var kommet og de andre bands har jeg ikke helt så meget trang til at se. Nogle har jeg set før på samme festival.

Men så fik jeg lige set diverse verjudsigter på diverse tv-kanaler. Nøøøøj, hvor er jeg bare glad for at jeg ikke kom af sted. Lysten har da meldt sig et par gange. men jeg har prøvet en oversvømmet og tilmudret festival før og dengang syntes jeg det var ganske hyggeligt. Tror det var 2004 hvor jeg på dag 2 vågnede op i et oversvømmet telt og brugte resten af tiden på at rende rundt i mudder og andet brun sovs til knæene.

Måske tager jeg af sted næste år....hvis der kommer nogle gode/interessante bands jeg gider have smadret min hørelse til. Resten af ugen vil jeg bare nyde ikke at skulle sove udenfor. Tror også jeg vil bruge lidt tid på at finde en paraply. Det er sgu sidste gang jeg kommer gennemblødt hjem fra en lang arbejdsdag.

Tvillinger og amning

Min fætter fik tvillinger i går, eller rettere ham og hans kone lavede to piger og i går var de så færdig ruget og kom ud til os andre her på jorden. Tillykke til dem.

Må dog sige at jeg er glad for at det ikke er mig som skal skifte alle de mange bleer. Jeg synes at bare et enkelt baby fylder flere bleer end jeg har tid til at tage mig af. Min fætter og hans kone har så fået dobbelt-op på bleskift, børneskrål, og værst af alt; amning. Jajaja, nu kommer der sikkert en eller anden og fortæller mig at det slet ikke er så slemt "bare vent til du selv får børn" og sådan noget. Kan da godt være at forældre er så ih og åh så glade for de små skrigehalse (her må jeg så lige tilstå at jeg da også synes sådan nogen tingester er søde, men det er da kun fordi jeg kan aflevere kræet tilbage til sine forældre), men det kan da virkelig ikke passe at forældre ikke bare enkelt gang eller to i deres liv trænger til en pause væk fra bleskift. Der er vel en grund til at børn bliver sendt på weekend til bedsteforældre…eller er den eneste grund til at børnene bliver sendt væk, så forældre har tid til at avle nogle flere unger?

Men amning!? Min mor har fortalt mig at det gør ondt, meget ondt, alle hendes skrækhistorier om amning er udmærket prævention for mig. Graviditeten og fødslen hver for sig er smerte nok, men så skal man jo lige lægge alle de mange lange måneder hvor barnet vil sutte på mors ømme bryst. Som om man ikke i forvejen skulle udsætte sin krop for nok smerte. Endnu engang kan jeg høre kommentaren "men resultatet af dine smerter er det hele værd". Og!? En dag kommer de små unger i puberteten og bliver nogle brokkehoveder og skriger efter flere lommepenge og senere sengetider.

Tilbage til den frygtelig amning og mishandling af et velskabt og veludviklet bryst: Den lille sultne stakkel, der ligger og sutter på på mors ømme og hudløse brystvorter, presser måske de tandløse gummer i vorten for at få mere hvidt stads presset ud at det udpinte pat. Jeg kommer til at tænke på en udpint mark, hvor bønderne bare bliver ved med at så, for de skal jo have noget at leve af. Det stykke jord må da føle sig misbrugt, udnyttet, måske har jorden endda dårligt selvværd for bønderne vil kun den ene ting med jorden, der er ikke tid til at pleje jorden – den skal bare bruges og bruges og misbruges og pines og udnyttes fuldt ud. Jorden bliver tyndere, svinder ind og tørrer ud.Sådan er amning også! Det får brystet til at blive tyndt, svinde ind og tørre ud (det er baseret på min mors skrækhistorier, krydret med min egen overdrivelse, frygt og uvidenhed)

Men hey, så længe det ikke går udover mine bryster, så skal børn da have lov at få al den mælk de har lyst til fra mors bryst, fars bryst, hundens bryst eller koens bryst. Whatever, mælk er vist nok sundt for sådan nogen skide-i-bleen-maskiner.

Konklusionen er at det nybagte sæt forældre har to små sultne og skrigende spædbørn og dermed har de dobbelt så meget at sørge for….gad vide om de er skøre nok til at få flere…kan jo være de vil konkurrere med min kusine om at avle den største familie.

Sommerferie og crash i Formel 1

Så fik jeg endelig sommerferie. Men fordi jeg ikke helt kan omstille mig til at have absolut intet at lave, så får jeg heller ikke taget mig sammen til noget. I en hel uge har jeg villet kommetere Kubicas store sammenstød med muren i Montreal. Men som altid, så får dovenskaben magten og jeg bliver siddende på min sengekant og spiller PlayStation indtil mine fingre får vabler. (jeg er ikke lige så hardcore til konsol-spil…endnu….og da slet ikke med på moden, synes stadig min brors aflagte PlayStation I er sjovere end PlayStation II - har ikke prøvet III'eren og jeg har ikke lyst endnu)

Men anyway. Det var Kubica. For lige at opdatere læsere, lurere og folk i krogene, så fandt jeg lige et lille klip af Kubicas crash (endnu engang kan informationsvidenskab bruges til noget). Jeg kan med god samvittighed lægge det ud, for manden slap fra det med en lille hjernerystelse og vistnok ikke ret meget andet end det. Han er helt sikkert tilbage på banen til næste løb.

Fik da også set noget af ræset fra Indianapolis i går aftes, men det er ikke helt så sjovt at se en genudsendelse på TV2. Jeg har ikke den sporty udgave af TV2, så jeg må nøjes med at se genudsendelserne og selvfølgelig fandt jeg ud af hvem vinderen var længe inden det overhovedet blev vist på 2'eren. Nok om Hamilton, den unge uerfarne knægt der fører stort, tilbage til Kubica (udtales Kubita – så det rimer ikke på mit rigtige navn)...



Jeg er fascineret. Ikke over at han laver noget de kloge kommentatorer (de danske kommentatorer sagde det...tror jeg...men jeg har intet at have mit udsagn i) kalder en kørefejl, men fordi at bilen er så godt sikret, så slipper han fra det med livet i behold. Han sidder med det beskyttede hoved ude i den frie luft!!! Jeg har dyb respekt for mekanikerne og de andre som har bygget bilen, for sådan en ulykke ville en Toyota Corolla og passagerne ikke slippe levende fra. Jeg har så heller aldrig set en Corolla køre 300km/t og smadre ind i en mur. Kubica får virkelig smadret bilen, det eneste der er tilbage er den lille metal-kasse, som han sidder i, og som jeg vil mene er det ypperste eksempel på sikkerhed i biler. Der skal intet ringere end perfektionisme til at udforme en så sikret bil.

Giv mig ret, Formel 1-bilerne er nogle af de bedst sikrede køretøjer mennesket nogensinde har bygget. Jeg var målløs over hvor få skrammer Kubica fik, det blev vist som sagt "kun" til en hjernerystelse og et eller andet forstuvet stykke legemesdel (en ankel?). No wonder at Formel 1 er så fantastisk, kørerne slipper meget godt fra styrt og dæk-kys (kalder jeg det. når bilerne næsten rammer hinanden i svingene).

Nåja, der har jo også lige været Le Mans, ikke noget jeg gider følge med i, der er alt for mange bil-klasser til at jeg kan overskue det. Ah well, Tom Kristensen vender sikkert tilbage næste år og får den sejr han ikke fik i år.

Min arbejdsplads – kvinder, sladder og børn

Som nogle ved (og andre nu får at vide), så har jeg fået mig en studiejob. Et rigtigt kontor-job, hvor jeg skal sidde og sætte papir i system. De glade for mig derude og synes jeg er både moden og kan arbejde selvstændigt (jeg må lide af personlighedssplatning eller skizofreni).

Der er cirka 20 ansatte i afdelingen, og ud af det er henved 90% kvinder. Med så mange kvinder (jeg vil tro de fleste er mellem 25 og 40 år) bliver det hurtigt til en hønsegård. Men alder har vel ikke noget at gøre med om man kan lide sladder eller ej.

Fredag morgen starter altid med fælles morgenmad, og så kan man ellers sidde i en halv times tid og få ny sladder. Alt lige fra kongehuset og arbejde til kolleger og (spæd)børn bliver drøftet. De fleste har børn eller er gravide. Så mens jeg sidder og spiser min (gratis!) morgenmad får jeg også lige et par historier om diverse fødsler, børnehave-børn, baghaver, sommerhuse og andet godt fra kernefamilie-posen.

Det er da ganske undeholdende at høre om hvordan lille Sisse-Cirkeline selv kan få sit tøj på. Men hvor bliver jeg dog mere og glad for at jeg ikke engang er tæt på at overveje om jeg burde sætte en mini-Sjescia i verden. Hvilket stressende helvede de kvinder må gå igennem hver eneste dag med alle de børn, som de har spyttet ud. Og alligevel sidder de og taler om hvor glade og lykkelige de er for deres børn.

Jeg er egentlig bare glad for at det ikke er mig, der skal skifte ble eller hente 3-4 børn hver dag. Jeg værdsætter virkelig hver aften når jeg er kommet hjem og bare kan smide mig foran tv'et uden at skulle tænke på at børn skal fodres og sendes i seng, en mand der gerne vil have lidt opmærksomhed og 100kvm der trænger til støvsugning.

På den anden side, at bliver der trukket og hevet lidt for meget i mine kvindelige hormoner og (svage?) moder-instinker, når der kommer en kollega på besøg med sin nyfødte unge. Det er vist naturligt at man som ung kvinde også tænker på spædbørn. Jeg fik så rigeligt da min mor spyttede sit tredje barn ud og næsten tvang mig til at passe ungen med mellemrum. Bleskift og baby-skrål. Jeg er godt nok kun storesøster, men den lille pige ville hele tiden have min opmærksomhed. Heldigt for hende at jeg ikke er hendes mor, hun ville blive et stakkels forskruet barn.

På den anden side, så er det vel meget sundt at komme helt væk fra eksamen og studie-stress og høre om andre folks normale og vel-etablerede liv. Jeg synes det er hyggeligt, så kan jeg sidde og fryde mig over at jeg kun skal fodre mig selv og tørre min egen røv. Det er måske også en god måde at blive forberedt til en mulig fremtid, hvis jeg kender alle skræk-historierne om børn og ægteskab.

Kvinder og deres pat-holdere

Kan godt være at folk sulter i Afrika og jeg har familiemedlemmer på Filippinerne, som ikke har råd til uddannelse, men derfor tillader jeg mig lige at skrive om et tåbeligt og overflødigt problem. De fleste normale mennesker må være stødt på en BH eller to i deres liv.

Måske er det kun mig, der gør det, men jeg kan heller ikke lade være. Måske er det en dårlig ting, eller også bare en sær vane. Jeg kan bare ikke holde øjnene fra kvinders rygge, især ikke når man tydeligt kan se hvordan BH'en får presset en ekstra delle eller to frem på ryggen. Ærligt, jeg synes det er lidt ulækkert og kan slet ikke forstå hvordan kvinden kan holde ud at have sin BH på. Det må da være smertefuldt sådan at få presset hud og fedt rundt. Det minder mig lidt om en indsnørret skinke.

De sidste par år, har der været en del opmærksomhed på kvinders brug af BH'er. Det lader vist til at alt for mange ikke kan finde ud af at finde deres størrelse og bare tager den første og bedste, der kan rummer deres yvere (charmerende ord). Det gør det heller ikke bedre, at de samme kvinder så også har taget den strammeste trøje på de kan finde i deres skab, hvis de da ikke har været inde og rodde i datterens klædeskab. Fremhæv endelig lige at du også har deller på ryggen. Det skal vist lige tilføjes at jeg snakker om kvinder af alle størrelser og former. Jeg har set 40 kilo tunge unge piger med BH'en kravlende op i nakken (de har vist ikke så meget fedt på kroppen at BH'en kan presses fast mellem et par deller).

Altså virkelig. Hvis jeg ikke kan trække vejret fordi BH'en er for stram, så lader jeg være med at tage den på. Hvis jeg kan mærke BH'en helst vil sidde i nakken på mig, så bliver stropper og de andre 40 spænder justeret. Hvis mine forlygter nægter at ligge stille i skålene, så skifter jeg BH. Jeg synes det er ubehageligt at skulle føle mig som en indsnørret skinke, men jeg vil for alt i verden heller ikke gå uden BH. Der er lige lidt for mange hudflader som mødes, når man også skal have en trøje på.

Jeg kan godt forstå hvis kvinderne føler sig fortabte i BH'ens verden. Det er jo et helt forskningsområde for sig selv. Bare det at skulle tage en BH på eller af, kan være et størreprojekt, især hvis man har fået lidt for meget alkohol indenbords. Efterhånden findes der så mange modeller, størrelser, former, lukninger, typer og bla bla bla, at selv de mest hardcore BH-eksperter kunne føle sig fortabt i en undertøjsforretning (bortset fra dem som arbejder i butikken, jeg håber for deres egen skyld at de ved hvad de arbejder med).

Men selvom det er en jungle at finde sig en BH, der passer, så burde det stadig ikke være så svært. Man kunne jo starte med at få taget tjekket sin BH-størrelse hos en professionel BH-ekspert. Kom nu, gør det nu. Lad mig slippe for se mere indsnørret skinke komme stavrende i et par høje hæle (kvinder og høje hæle!!! – uh, mere blog-brok-materiale…måske). Jeg vil også gætte på at en forkert BH hurtigere giver hængepatter (hjalp det på motivationen???). Der er vel en grund til at det hedder BrystHolder og ikke BrystKlemme/RibbenPresser/DelleMager eller noget helt fjerde. BH'en skal holde på brysterne, det er det eneste job den skal gøre. Ikke noget med at presse fedt sammen eller smadre ribben.

Jeg er ingen helgen på det her område, men jeg lider også kronisk af deller på ryggen. Men selv sådan noget kan skjules har jeg fundet ud af. Hep, BH-forskningen kan betale sig.

Nåja og så har jeg lidt ondt at mænd, når det kommer til BH-lukningerne (af hensyn til enkelte læsere, vil jeg ikke uddybe det).

Sjescia som håndværker?

Jeg lever stadig…hvis nogen skulle være i tvivl.

Så blev den store opgave afleveret i dag. Efter flere måneders intens studie af bibliotekernes genreinddeling blev der skrevet næsten 30 sider om noget, der en dag helt sikkert vil kunne redde Verden.

Åh ja, det er i de stressede opgave-skrivnings-perioder at jeg overvejer om jeg burde have fulgt i mine forældres fodspor og bare vælge en håndværker-uddannelse. Det meste af min familie har uddannet sig indenfor et praktisk fag. Der er en smed, en kommende maler, en mekaniker med noget overbygnings-halløj, en sygeplejerske, en pædagog, et par landmænd, en bager og min mor havde vist gang i noget kosmetolog-frisør-negleklipper-uddannelse engang. Der er sikkert mange flere (men jeg har vist opremset nok).

Og mig? Ja, jeg lærer at sætte bøger pænt på plads og noget med informationsvidenskab. Ikke særlig praktisk. Jeg må være noget nær den eneste i min familie, der har en bogsamling som er større end et par leksika og "Den store Kryds og Tværs-ordbog".

Livet kunne vel nok være lidt nemmere, hvis jeg havde valgt en håndværker-uddannelse. Jeg har ikke hørt noget om at håndværkere skal læse tonstunge bøger og tolke teorier. Det er vel begrænset hvor meget man kan problemformulering man kan få ud af en mursten (det er jo en sten!!!) eller skrive lange videnskabelige opgaver om malings oprindelse og konsistens. En svendeprøve er vel bare lige at bevise at man har brugt mange år på at arbejde med noget og fået en meget lille løn for det.

Men jeg tvivler på at jeg egner mig. Murer-faget kræver vist at man kan løfte tunge cement-klodser. Snedker og tømrer; jeg aner ikke hvad de laver og det betyder at jeg helt sikkert ikke egner mig til det. Maler-faget handler mest om at få sniffet så meget maling som muligt og blive betalt for det (jeg foretrækker at dø med så mange intakte velfungerende hjernceller som muligt). Så er der hele skønheds-videnskaben, jeg har det fint med at presse mine egne bumser ud, behøver ikke gøre det på andre også. Desuden tvivler jeg på at jeg har nogen som helst evner til at gøre grimme folk kønne. De der mad-fag; HELL NO!!! Jeg er glad for mad, men jeg har ikke tålmodighed til selv at lave den. Og pædagog-fag? Æh nej, jeg kan knap nok tage vare på mig selv og jeg har slet ikke tålmodighed til at skulle passe på evnesvage/børn 8 timer i døgnet 5 dage om ugen.

Nu er jeg vist nået frem til at jeg vist får det bedst ved blive bibliotekar og så sidde og lege med bogsamlinger ude på bibliotekerne. Ja sgu, jeg vil sidde bag et skrivebord, have knold i nakken, store tykke briller, støv i håret og tysse på folk!

Øv, det lader det at jeg ikke slipper udenom alle de mange opgaver. På den anden side, jeg synes mit studie er spændende, så mon ikke jeg bliver hængende…bare lige et par år endnu.

Mistanke bekræftet

Mens verden får sig en ny fransk præsident, et nyt dansk parti, Larry King fejrer sit 50 års jubilæum, det danske vejr kommer med regn og bla bla bla (kan åbenbart ikke huske ret meget fra TV-kiggeriet i dag), sidder jeg med fingrene klistret febrilsk til tasturet og håber at jeg få et eller andet skrevet nogenlunde færdigt til i morgen.

Allerede fra dag 1 på semesteret, blev der lovet og advaret om at opgave-skrivningen ville en lang og hård tur. Æh ja, no shit, jeg kan kun skrive under pres. Deadline ligger om to uger, men når man arbejder i gruppe, skal man jo helst kunne bevise at man har lavet noget i de dage, hvor man ikke har været i nærheden af sin skrivemakker.

Men fornuftig som jeg er, fik jeg en fantastisk lyst til te. selvom jeg egentlig mistænker te for at bedøve min hjerne fuldstændigt. Som den kære læser nok har gættet nu, så fik jeg også mistanken bekræftet. Normalt drikke jeg kun kamillie-te når jeg er godt og grundigt forkølet, men i dag var en undtagelse. Jeg gravede noget frugt-te frem fra køkkenskabet og fik fyldt en termokande med sukker, ekstremt varmt vand og et lille te brev. En halv time senere, vil mine øjne utroligt gerne lukkes. Det er egentlig ret mærkeligt, for jeg sover med åbne øjne, så de burde forsøge at slukke for synet og ikke hænge et par tons-tunge vægte på mine øjenlåg.

Og nu tilbage til opgaven om særopstilling af musik på biblioteker, eller var det genre-inddeling på biblioteker. Det lader til at jeg har mistet fokus, og så kom en anden opgave også lige springende ind fra sidelinien forleden, den vil også gerne skrives.

Ak ja, livet er så hårdt, især når man bor i lille Danmark, med al sin vidunderlige velfærd.