Roskilde Festival

Så er det tid til igen at pakke soveposen, liggeunderlag og telt. Det er i morgen der blver åbnet for campingområdet til årets Roskilde Festival. Der er forlængst blevet udsolgt, og de sidste mennesker uden billet indser vist nu for alvor at de ikke kommer med i år. Godt eller skidt for dem, jeg er ligeglad, for min billet har ligget og kigget på mig den sidste måneds tid.
Denne ene uge hvert år samler folk sig fra øst og vest i landet, nord og syd i Europa på et ganske lille bitte grønt areal. Det bliver drukket, sunget, hygget, snakket og mødt med nye venner. Der er plads til alle, også selvom man bor så tæt. Det lader til at en uge uden et egentlig privatliv er noget mange kan lide.
De første fire dage ligger folk i deres små lejre og drikker sig fra sans og samling, ret meget andet foregår der vist ikke. Der findes andre aktiviteter, men de færreste kan vist stå oprejst på et skateboard med onde tømmermænd. Så egentlig drikker man bare sin lever til døde, ser måske lidt film i biografen eller finder andre ting at slå tiden i hjel med indtil de fire dage er gået. Kedsomhed findes ikke der. Mon der egentlig er mennesker ude i de små telte som slet ikke får noget alkohol indenbords? Der er der vel, om de har valgt det eller er tvunget til at være de sjove på vandvognen, så er de der nok et sted. Man skal bare lede længe.
Der er oplevelser nok til at fylde et helt år, og man får materiale nok til anekdoter der kan fortælles flere år frem. Selv når man er kommet hjem og har fået sig et tiltrængt bad er stemningen der stadig. Fremmede mennesker har pludselig et samtaleemne fordi de har ens festival-armbånd på.
Uh ja, det bliver godt i år. Mudret eller ej, jeg vil ikke gå glip af i år. No way. Ikke med et så godt program.

Alice in Chains

Så kom den store dag endelig. Har siddet og kigget på min billet siden starten af marts måned eller påske. En af delene. Så derfor befandt jeg, mig og min krop sig mandag aften den 19. juni i Vega i København.
Hele ugen inden var gået med at minde hinanden om koncerten, lave fjollede tøse-hop, være hysteriske og selvfølgelig at lytte til AiC for fuld skrue. Især når Itvana var i nærheden.
Nu ejer jeg kun fem sange og jeg har virkelig store problemer med at huske tekst og titler på dem...som altid. Ergo er min viden meget begrænset omkring Alice i lænker, men derfor kan man vel godt have lov at lide bandet.

Der var to opvamningsbands. Det første spillede en art metal, der bare var lige lidt ... hmm ... æh ... velegnet til at købe øl til. Bandets navn ledte mine tanker hen til Simple Plan, ganske simpelt fordi dette opvarmningsband hed Simple Blood. Simpelthen så simpelt.

Band 2 - Stonesour. Tjo, de gjorde mig da stensur. De belv jo ved med at spille. Kom dog af scenen så vi kan få lov at se det vi rent faktisk har betalt for. De lyttede vist til mig, for ALICE IN CHAINS kom på.

Første akkorder blev slået an, trommerytme blev tilføjet og pludselig vågnede den næsten halvdøde gut ved siden af mig. Under hele resten af koncerten nægtede hans arme al genskab til tyngdekraft og min frygt for at få en albue i hovedet tiltog i styrke efter hver sang. Spaden kunne ikke stå stille længe nok til at jeg kunne få taget nogle bare nogenlunde close-ups af hvert enkelt bandmedlem, han hoppede simpelthen for meget.

Altså nu er Vega jo indrettet lige efter min smag. Pøblen og andet kravl kan stå nede på gylvet foran scenen og lave mosh-pits, men os andre bedre mennesker står på balkonen og allerhøjst stamper lidt i gulvet når det er vildest. Men den her spade havde misforstået konceptet, så han hoppede, sprang og blokerede konstant for mit udsyn. Jeg burde måske være blevet lidt stensur, men lad det ligge, ALICE IN CHAINS spillede, så kunne jeg slå ham bagefter.

Der kom en lille gæsteoptræden fra Lars Ulrich, trommeslageren fra Metallica. Folk forstår sørme når der kommer store navne frem, for pøbelen tabte fuldstændig kontrollen. Råb, skrig, skrål. Det nu tilladt at lægge en lænke eller to på sine skrål, så man lige kan høre manden sende en skål ud i rummet.

Konklusionen på aftenes udskejelser er sådan cirka: jeg bliver lidt stensur, når Alice i sine lænker ikke kommer tilbage foreløbig. Kunne ellers godt trænge til mere skrig og skrål og dele sved med 500 mennesker. Uh, nej vent. Roskilde Festival 2006 ligger jo kun lige om hjørnet.

VM?

Oooookay, et styk ond tvilling overtog en kort stund tastaturet. Bare rolig, jeg har lagt hende i lænker og pakket hende ned i kassen sammen med sine Backstreet Boys cd'er. Så kan hun hygge sig der. Det sker ikke igen ... foreløbig ... medmindre jeg bliver kidnappet og sendt til Beth Hart-koncert i Tivoli.

Der er jo VM i en sport, der hedder fodbold. Kender ikke meget til den sport. Altså en hel masse mennesker i hver deres uniform, tror det er tre hold. To store og et enkelt-mands. Stakkels den, der er alene på sit hold, men tilgengæld får vedkommende nogle sjove kort at lege med, så den kan den smide de andre hold ud.

Og så er der jo mål og bold. Ikke forstået hvorfor de ikke kan sparke godt nok til den bold så den rent faktisk rammer det store metal-bur, der har fiskenet hængende.

Tjo, ret fjollet, men man kan tjene penge på sådan en sport og leve ret så godt af sin løn tilmed. Måske burde jeg skifte karriere...?

Det eneste gode ved alt det boldspil i tv er at det fungerer ret godt som baggrundsstøj når man læser til eksamen. Det er da fedt at folk jubler og klapper når man er nået gennem en tekst, eller bare en enkelt side.

Sugarbabes og poptøzer

Iiiiih, altså. Det var bare SÅ vildt i Tivoli i fredags. Jeg er bare helt vildt mega glad for de tre tøzer. De bare totalt gode til at synge og så er de også vildt smukke samtidig. Altså, det var bare en dejlig koncert, også selvom jeg ikke kom helt op foran. Men det er da også for dårligt at deres største fan ikke kan få lov at komme helt op til scenen og tage gode billeder af dem. De er jo så smukke alle tre, så de fortjener at få taget gode billeder af dem. Men altså, jeg må bare nøjes med dem jeg har og så alle de plakater jeg har tapeseret mine vægge med.

De bare SÅ gode, jeg forstår ikke hvorfor de ikke spiller på Roskilde Festival i år. Ikke fordi det er et sted jeg vil tage hen, der er jo så mudret og beskidt og man skal sove i telt og kan ikke komme i bad og der lugter sådan lidt meget ulækkert overalt. Iiih, ad, puha da nej, sådan et sted vil jeg aldrig hen.

Men altså, jeg synes bare Sugerbabes har vildt meget talent. De har noget vildt fedt tøj, de er bare SÅ smukke og så kan de synge rigtig godt på en scene. Jeg er sikker på at de ikke har øvet sig inden, det har de da for meget talent til, at spilde tiden på at øve sange og de har ikke ret mange dansetrin, dem kan jeg da sikkert også lave uden problemer. Jeg danser også vildt meget selv, og jeg er vildt god til det. Jeg styrer mega meget på et dansegulv. Altså jeg synes bare de gjorde det vildt godt, de sang og dansede og gik på scenen og vinkede samtidig og så i høje hæle!!!!!!! Hvor vildt er det da bare ikke? Det vil jeg også lære.

Altså, om min fredag i Tivol kan jeg kun sige; vildt-mega-maget-totalt-super-dejlig-fantastisk. Jeg håber da de kommer tilbage til Danmark og spiller for mig igen, og denne gang skal jeg helt sikkert stå HELT oppe ved scenen.

Og så lige tak til alle mine søde veninder der også ville med ind og se Sugarbabes. I bare SÅ dejlige og søde og sjove alle jer tøzer. Iiiih, fnis.

Vredesudbrud

Det her er til visse personer, jeg sætter ikke navn på dem, de bør selv vide hvem de er.

Ærligt, jeg synes ikke det er sjovt at høre fra min bror at han får så meget skældud. Han er ikke en lille dreng længere, han kan sagtens passe på sig selv, tage ansvar for de ting han laver, han ved havd han gør. Men nu har jeg flere uger i træk, hvis det da ikke er blevet til en hel måned, hørt ham fortælle om alle de ting han er blevet kaldt. Alle de opkald han har fået fra sure folk. De skænderier han har måtte stå igennem face-to-face eller over telefonen. Selv jeg har fået et opkald med brok over ham. Jeg vil altså ikke høre på det.

Det er ærgerligt for jer at I ikke kan se hans gode sider. I ser kun en lille dreng, der ikke har styr på sine ting. Han er ikke den lille dreng længere. Jeg gentager: "HAN ER IKKE DEN LILLE DRENG LÆNGERE!!!"

Måske burde I også kigge lidt på jer selv, I er ikke så fantastiske. I lader jo jeres egne frustationer gå ud over én, der allerede ligger ned.

Så, vær lige søde ved hinanden, jeg er der ikke til at være fredsmægler mellem jer længere. I skal bare lære at være forstående overfor hinanden, hvilket I tydeligvis ikke er endnu, I behøver ikke kunne lide hinanden eller de valg I hver foretager. Men lidt forståelse for hinanden er vel ikke for meget forlangt.

Eksamensstress

Det er vel noget alle studerende lider af på et eller andet tidspunkt i løbet af deres studie. Men der er nu alligevel noget over sådan en stemning al den stress kan give. Man ser de små travle stakler løbe rundt mellem computere, boghylder, medstuderende, ind og ud af lokalerne, frem og tilbage, tilbage og frem. Nogle har måske en kop kaffe limet til hånden, der af sig selv bliver fyldt med varm kaffe hele tiden. Nogle har en mobil presset mod øret mens de råber ad et studiegruppe-medlem, der ikke er dukket op til tiden. Nogle står og stirrer ondt på printeren, der aldrig virker når den skal, eller aldrig har papir nok til at printe den lange vigtige opgave.

Man kan se fænomenet næsten dagligt hvis man tager ud på et af de fine universiteter eller andre uddannelsessteder. Man sætter sig et centralt sted hvor alle kan løbe forbi og man observere denne venlige verden, hvor alle kan hjælpe alle. De muntre små myrer løber, stresser, skriver, læser, tænker og lærer. De starter tidligt om morgenen og går først hjem når de kun lige har energi nok tilbage til at sætte sig på cyklen og trille hjem til det lille kollegieværelse.

Men så bliver det fredag og de små flittige mennesker slukker computerne, sætter bøgerne tilbage på hylden og vandrer i samlet flok hen til den nærmeste bar. De sætter sig glade, trætte og tilfredse ved bardisken og tømmer derefter baren for alt drikkeligt sprit, sprut og øl.

Ak ja, de kære flittige studerende. Disse små livsglade mennesker, sprængfyldte af energi og trang til oplevelser. Hjernerne kører på højtryk for tiden og den logiske sans drukner i faglige begreber og uforståelige undervisere. Men de er ved godt mod, og døgnet har mange timer, så de skal nok få det lært. Snart kan de se lyset forude hvor sommeren og en lang og tiltrængt ferie venter. Snart kan de få lov at sidde i baren dagligt og glemme alt hvad de lærte i dette semester.

Nej nej, vi stresser ikke, vi har bare travlt med at få sommerferie.

Kørekort

Det var så i dag lille dengse-drengen fik kørekort. Det betyder at jeg fra nu og indtil han bliver for gammel til at køre bil vil være skrækslagen hver gang jeg vover mig ud i trafikken. Hehe.

Og undskyld Kevin, men jeg bliver jo nødt til at advare folk. Måske burde du bare tage mig med ud at køre en meget kort tur, så kan det jo være jeg skifter mening.

Bibliotekarers 10 bud

Utrolig hvad man sådan finder af ting når man rydder op i sine løse papirer. Her er så 10 bud på hvordan man får en bruger/låner til at forsvinde fra skranken, så man kan gå tilbage til sin kop kaffe/grønne te og "Ude & Hjemme".

1: Bibliotekaren henviser, men uden at følge op.
2: Bibliotekaren henviser øjeblikkeligt til en anden kollega, helst så langt væk som muligt.
3: Bibliotekaren antyder, at brugeren skulle være bedre forberedt inden vedkommende beder om hjælp hos bibliotekaren.
4: Bibliotekaren prøver at få brugeren til at acceptere information, som er let tilgængelig.
5: Bibliotekaren advarer om negativt udfald af informationssøgningen.
6: Bibliotekaren forsøger at få brugeren til frivilligt at opgive.
7: Bibliotekaren signalerer non-verbalt at samtalen og informationssøgningen er slut.
8: Bibliotekaren siger explicit at søgningen ikke fører nogen steder.
9: Bibliotekaren siger at informationen ikke findes i biblioteket og at den nok slet ikke findes.
10: Bibliotekaren siger, at vedkommende lige vil finde et bestemt dokument, men vender aldrig tilbage.

Søskende

Der er nu bare noget særligt over forholdet mellem søskende. Et venskab, der holder hele livet, legekammerat, interne jokes og fælles gener. Jeg forstår ikke hvorfor nogle forældre vælger kun at have et enkelt barn. Kan de ikke se forholdet mellem søskende, hvor vigtigt det kan være med en ven der er så tæt på.

Hmm, måske lidt strengt at sige at alle forældre bør få mindst to børn, når verden jo er overbefolket med sultende børn. Men come on, det stakkels barn, der ikke har en buddy at rive bleen af på, en slås-kammerat, en legekammerat. Og i sidste ende er det en ven man går gennem livet med.

Man slipper jo ikke for familien, forhåbentlig.

Og lige noget andet....Kevin....LASAGNE!!!!!

Keith Richards

Mon koncerten i Horsens 8. juni bliver aflyst??? Hmm, ville glæde mig hvis den gjorde, for jeg har ikke billet. Det kan ikke passe at jeg går glip af dem to gange, men det kommer sikkert til at passe. Bare fordi Keith ikke lige kan spille så kan de andre sagtens optræde, og det er vel ikke ret svært at finde en afløser for manden.

Ret sørgeligt egentlig. Manden har brugt hele sit liv på at brænde sine hjerneceller af med stoffer og alkohol, men der skulle et fald fra et palmetræ til før hans hjerne sagde stop. Så nu ligger hans hoved og truer med at lukke ned for de sidste rester aktiviteter. Det kunne blive en ynkelig afslutning på hans liv, at ende som en grøntsag.

Isspisningstaktikker

Nu er det jo efterhånden ved at være sommer. Det siger kalenderen i hvert fald, og temperaturen + solskin disse dage er også ganske fin. Man kan så passende sætte sig udenfor i det grønne græs (hvis man ikke har høfeber) og spise is. Her er så lige nogle gode råd/taktikker til hvordan man gør det. Altså spiser is.

Køb altid mest mulig is for så få penge som muligt.

Husk ekstra servietter, nogle kan ikke styre den smeltende is og kaster det på andre mennesker i stedet.

Lad ikke små børn få is, medmindre de gerne må have is i hele hovedet, eller der er en anden med store mængder tålmodighed til at tørre barnets fjæs hele tiden.

Is nydes bedst når den er kold, så lad være med at forsøge at bage den, koge den eller stege den.

Der er altid plads til is, medmindre man da har spist 2 Liter i forvejen, så er det vist bedst man holder en pause en times tid.

Nyd isen, nyd isen, nyd isen og spis ekstra meget hvis den er gratis.

Husk så også lige at tage dit skral med dig, det er ondt at lade sit affald ligge i græsset så andre risikerer at sætte sig i det. Det er også synd for naturen.

Hermed erklærer jeg isspisningssæsonen for åben, hvis den da ikke allerede er det.

Godmorgen

Det sker jo med mellemrum at man en morgen vågner efter alt for få timers søvn og forsøger i forskrækkelse at slukke sit vækkeur. Man ligger og stirrer ondt på uret, man vender sig og stirrer i stedet op i loftet.

Man åbner sine øjne og konkluderer at vækkeuret ikke havde den ønskede effekt, man har endnu engang sovet over sig. Man forsøger irriteret at komme ud af sengen, men kroppen føles som noget i hval-størrelse og den nægter bare at flytte sig væk fra den varme dyne.

Suk, nogle dage burde man bare blive i sin seng.

Himmelskibet

Fredag-aften tilbød mig en tur i Tivoli og jeg tog imod tilbuddet, selvfølgelig først efter at have været forbi skolens fredagsbar for at indtage x antal skod-øl. Den nye forlystelse i Tivoli åbner på mandag/ 1. maj og hedder (som overskriften sjovt nok også antyder) Himmelskibet. Jeg fik taget et meget dårligt billede af tingesten:

Hmm, egentlig er det vist blevet til et billede af en høj metal-pæl uden den fine tingest på toppen. Den havde de ikke sat på i går. Men for at illustere højden af denne metal-pæl:

Sådan ser det ud når man står og glor på den høje metal-pæl. Disse tre unge damer var så venlige at have mig på slæb rundt i Tivoli. Jeg lader dem forblive navnløse, mest af frygt for at de ikke længere vil tale til mig efter at jeg har smidt et lidt tåbeligt billede af dem ud på nettet.

At rydde op

I stedet for at være flittig og læse noget studie-relevant begyndte jeg i formiddags at rydde op i skuffer, skabe og hylder. Det har længe været tiltrængt, men i mangel af lyst til at læse fik jeg nok af mit rod og gik i gang. Selvfølgelig ikke uden lige at hælde en kande kaffe indenbords og tilhørende x antal kilo sukker, ellers tager det for lang tid, kaffen glider ikke hurtigt nok ned og jeg er ikke frisk nok til at arbejde uden kaffe.
Under oprydningen fandt jeg de særeste ting. Skrammel jeg ikke har brugt, set eller rørt ved siden jeg flyttede ind. Der må ligge et samler-gen gemt i min krop et sted for jeg ejede; en barbiedukke, to vandpistoler, 10 år gamle kvitteringer, diverse tidsskrifter jeg aldrig har læst, tomme flasker fra fester der har foregået på værelset, tomme æsker fra mine indkøb af moderne elektronik.
Hvor kommer de ting fra??? Jeg tager dem ikke med hjem, jeg ved jo ikke engang at jeg havde dem! Jeg glæder mig ikke til den dag jeg tager mig sammen til en grundig støvsugning. Gad vide hvad der ligger under min seng? En død hund? En oppustelig dukke? Måske finder jeg en check på 10.000kr, det skulle undre mig hvis jeg ikke gjorde.

Gallafest

Yes Yes. Jeg dukkede op i fin kjole. Smadrede mine fødder i nye sko, et sikkert tegn på at jeg ikke egner mig til at gå i høje hæle. Drak mig fuld i bitter champagne. En sjov fest. Det er en farlig cocktail at blande alkohol med fint og dyrt påklædte mennesker. Eller også er en gallafest bare en undskyldning for at være fuld og velklædt samtidig. Jeg satte et venskab på prøve ved at invitere Ivana med ud for at shoppe efter kjole. Jeg skal helst gøre alting på den besværlige måde når det kommer til at købe tøj. Alle butikker blev tjekket inden jeg valgte den kjole vi havde fundet i en af de første butikker vi kiggede i.

Aftenens tema var 20'erne og 30'erne. Ganske glimrende, folk havde forstået konceptet og formåede at kombinere både pæn påklædning og tidsperiode på deres kroppe.

Det var blevet hyret et band til underholdning. Tror de hed Jordans Drive, min hukommelse svigter lidt her ganske enkelt fordi jeg var fuld. Ifølge de mennesker jeg spurgte, så spillede bandet swing fra den helt rigtige periode. NEJ! De klædte sig som folk fra halvtredserne og deres musik var ikke helt efter bogen, der dukkede numre op som jeg er ret sikker på er fra denne side af Anden Verdens Krig. Men nøj, hvor kunne de underholde. Op på borde og stole for at spille soloer (soli?), ned til baren for at kigge mens trommeslager fik sig en solo. Der blev råbt ud til folk og de glade/fulde mennesker råbte jublende tilbage. Forrygende.

Jeg nægter at danse (medmindre man nærmest bærer mig ud på dansegulvet...eller køber øl til mig) og jeg dansede heller ikke i aftes. Det gjorde alle andre. Swing/Jazz/Rock 'n Roll kræver åbenbart at man danser med arme og ben flagrende ud til alle sider, og hvis man ikke støder ind i andre mennesker samtidig, så danser man bare ikke godt nok.

Fik jeg nævnt de mange fulde mennesker. Til min store glæde så drak Runke sig selv i hegnet. Æh ja, så kan han jo lære ikke at starten festen med 5-10 øl til maden og tro at han kan holde det tempo hele aftenen uden konsekvenser. Hehe, så fik jeg alligevel lov at se/høre ham brække sig til en fest og fik dermed også noget jeg kan drille fuldebøtten med ret længe.

Der findes billeder fra festen, jeg har bare ikke ret mange af dem. I al man stress over at skulle have et passende outfit, glemte jeg alt om at kameraer kræver deres batterier opladet med mellemrum. Min blitz døde inden midnat. Det er dybt uproffesionelt og slet ikke acceptabelt når jeg jo skal kunne dokumentere alt hvad jeg lige har skrevet.

Why beer is better than women

Her er det andet ark med visdomsord som jeg købte. Øh ja, nu er jeg jo ikke lesbisk, så jeg kan jo fint tilslutte mig det. Øl er bedre end kvinder! Basta! Men men men, det skal mænd ikke mene, medmindre de jo er til mænd.

You can enjoy beer all through the month.

Beer never has a headache.

You can get over several beers during a night.

Beer is always easy to tumble down.

Your can share your beer with your friends.

Beer is always moist.

It can be seen, that you opened it for the first time.

You can clean beer stain.

Beer always waits patiently.

THe old beer bottles can always be redeemed.

Beer is never late.

You don't have to buy flowers for beer.

You can always have a woman with beer, but never have a beer with a woman...

Beer always froths, never groans.

If you leave it, it won't threaten you with suicide pregnancy.

Beer is not jealous.

There is a variety of beers.

You don't need contraceptives with a beer.

Beer won't talk back.

You can enjoy beer even over seventy!

You can see beer maximum once again.

Several beers together won't talk nonsense.

Beer is less expensive.

Beers don't have mothers.

It is easy to cap your beer.

You can be sure to get your beer.

Beer never brakes down, if you come home smelling women.

Beer is always faithful, it won't leave you for another man.

You can enjoy your beer even in public.

Beer is not interested in the time of your depature.

Cold beer can be good too.

You don't need to wash beer, before you take it in your mouth.

Beer never demands equality.

To achieve your dreams remember your ABC's

En turist-ting jeg brugte penge på i Budapest. Lidt fin skrift på hvad der skal ligne gammelt papir. Jeg gad ikke læse alle 500 skilte om hvordan de lavede papir dengang, rendte bare i souvenir-butikken og købte nogle stykker papir.

Avoid negative sources, places and habits.

Believe in yourself.

Consider things from every angle.

Don't give up and dont' give in.

Enjoy life today, yesterday is gone, tomorrow may never come.

Family and friends are hidden treasures, seek them and enjoy their riches.

Give more than you planned to.

Hang on to your dreams.

Ignore those who try to discourage you.

Just do it.

Keep trying no matter how hard it seems, it will get easier.

Love yourself first and most.

Make it happen.

Never lie, steal or cheat, always strike a fair deal.

Open your eyes and se things as they really are.

Practice makes pefect.

Quitters never win, winners never quit.

Read, study and learn about everything important in your life.

Stop procrastinating.

Take control of your own destiny.

Understand yourself in order to better understand others.

Visualize it.

Want it more than anything.

Xcellence in all your efforts.

You are unique of all God's creations, nothing can replace you.

Zero in on your target and go for it!

Heltepladsen

På heltepladsen vandrer en ensom gammel mand rundt mellem turisterne. Hans ben er usikre og han kan ikke længere tale. Tøjet er rent, men slidt. Han holder nogle postkort i hånden og forsøger at sælge dem til turisterne. Langsomt, får han taget skridtene frem og tilbage mellem gruppen af mennesker. De rige turister med deres dyre kamera ser ham ikke. Kommer han i nærheden af dem, vender de sig halvt i afsky, halvt af medlidenhed, men allermest er de ligeglade. De ser ham ikke, de er for at kigge på heltene, Ungarns kejsere og historiske personer.
Bilerne kører rundt om pladsen, næsten som var den ikke andet end centrum i en rundkørsel. Dagligt ser ungarerne deres helte, store hvide statuer pænt opstillet mellem søjler og buer. Trafikken vælter frem, lastbiler, personbiler, sporvogne, busser, og gør luften sort af udstødningsgasser.
Midt på pladsen er en søjle, og øverst på den står ærkeenglen Gabriel. Turisterne vimser rundt om søjlen og tager billeder af englen. Den gamle mand udser sig en ny gruppe og går imod dem. En dame i kørestol kigger længe på hans postkort, heller ikke hun vil købe noget.
Jeg ved ikke hvor den gamle mand kommer fra, hvorfor han gik rundt på pladsen og solgte sine postkort. Hvor dage havde han mon brugt på at halte rundt på fliserne på pladsen? Havde han familie?
En gammel mand, der for længst havde udført sine heltegerninger, går nu rundt på Heltepladsen i Budapest og sælger sine postkort. Som den glemte helt. Måske fik han nogle fine medaljer i en krig, måske har han været læge og reddede dagligt menneskeliv. Måske er han bare ingenting, en fattig gammel mand, hvis familie hver morgen sender ham af sted til Heltepladsen med postkortene, i håbet om at han kan give familien nogle penge.
Han kommer måske også til at ende sine dage på Heltepladsen. En dag vil hans ben ikke føre ham mere, han falder om. Ingen ser det, for ingen vil købe postkort. Måske har han en ven et sted i nærheden, der kommer stavrende for at se hvorfor den gamle mand ligger ned. På pladsen hvor de store helte er, dør en mand, der selv kunne have været en helt, men i stedet er blevet glemt.

Budapest

Så sluttede ferien i Budapest og jeg blev tvunget på et fly mod lille Danmark. Øv øv, der var ellers dejligt forår i den smukke by. Altså bortset fra at det lige havde været oversømmelse nogle dage inden vi kom derned. Men nok om det, måske kommer der mere senere, indtil videre må folket nyde et hus jeg en dag ejer. Altså hvis jeg skulle blive verdenshersker en dag og de ungarske politikere dermed bliver overflødige og ikke har brug for deres parlamentsbygning.

The Vines

Så er de tilbage!!! Nyt album er kommet på gaden: Vision Valley. Tredje skive fra de autralske herrer. The Vines. Highly Evolved kom i 2002 og tog mig med storm. Winning Days kom i 2004 og gav mig mere at lytte til.

De startede karrieren med at spille Beatles-numre. Det behøver de tydeligvis ikke gøre længere. Anmeldere har sammenlignet dem med Nirvana og i særdeleshed fundet fælleltræk mellem Kurt Cobain og Craig Nicholls. Tja, jeg er ikke enig, begge mænd kan skrige ind i en mikrofon og begge er lidt skøre i bolden, men det gør ikke Craig til den nye Cobain.

I forbindelse med udgivelsen af Vision Valley blev der sagt at The Vines højst sandsynlig aldrig kommer til at turnere, dermed ikke ment at de ikke vil spille live. Craigs svage mentale helbred har bare første proritet og han egner sig ikke til at opholde sig flere måneder i en tourbus.

Vision Valley er ikke helt som de to første skiver. Man kan høre de har fundet sig til rette nu. De bløde akkustiske guitarer eller de hårde riff med skrig og skrål, de kan begge dele og de gør begge dele. Man ved aldrig helt hvad der venter sig bag en sangtitel. Eller også får man serveret en venlig strofe og indenfor samme takt bliver der tændt for distortion og elguitar.

Jeg skal være den første til at sige at jeg ikke lytter ret meget til budskaberne i sangene. Jeg gider bare ikke sidde og analysere hver eneste linie for at forstå meningen med galskaben. Sådan noget kommer med tiden, det nytter heller ikke at jeg ender med at blive træt af musikken indenfor en uges tid. Craig skriver sangene, et (tidligere) hash-hoved. Hmm, tja, lidt modvilligt kan der da fortælles at mange sange handler om at være et andet sted, et godt sted, et bedre sted. Eskapisme måske?

Vision Valley skal høres, bare en enkelt gang.