Når de lukker nettet på kollegiet bliver jeg sørme rastløs som bare pokker. Jeg tjekkede modvilligt mit tomme køleskab, håbede at finde noget spiseligt, men nææææh nej. Der lå kun nogle sunde gulerødder. Jeg tjekkede skabet, heller ikke noget spændende; kakao og nudler. Nå, men så afsted til den lokale madpusher. Jeg drømte om toastbrød, flere forskellige oste, boller, rugbrød, frugt mens jeg tøffede hen ad gaden. I butikken opdager jeg til min skræk at de er ved at bygge om, så der findes ikke noget af ovenstående. Jo, der var da ost, men uden brød? Nix, går ikke. I ren panik og presset af en knurrende mave ender jeg med at købe 9 (ni!!!) poser pasta. De var jo på tilbud. Dovenskaben længe leve, for jeg render ikke ud og køber ind to gange samme dag.
Så nu sidder jeg og skal spise mig gennem 50 pakker nudler og 4,5 kilo pasta. OMFG! Men hey, det var billigt og mor sender gerne en kasse nudler mere hvis jeg skulle løbe tør. Jeg kommer tydeligvis ikke til at mangle mad resten af året.
Hvad sker der lige for folk med småbørn!? Hvorfor skal alle syv små unger med ud af købe ind? Hvorfor kan forældrene ikke lære noget om prævention? Hvorfor skal de små beskidte møgunger altid rende i mig? Det lader også til at jeg altid ender med at gå bagved en sur gammel mand/dame, der ikke kan gå hurtigere end en snegl kan kravle. Gamle mennesker eller ej, de kan da godt flytte sig for mig, jeg havde jo travlt, var ved at dø af sult. Små børn eller ej, de burde bindes til deres forældre så jeg slipper for at skulle hoppe over samtlige 2-årige i butikken. Og hvad gik der galt for den mand der stod ved ostene og knipsede med fingrene? Dunno don´'t care, men han gav mit besøg i butikken lidt kulør.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar