Det lader til at en masse brok over at man føler sig overset kan give pote. Mama-Mutter har bøjet sig og rykket lidt i trådene. Så nu ligger Budapest forude for damen med fingrene på tastaturet. Jeg jubler og er klar til at drikke mig i hegnet af glæde. Det er så ligemeget at jeg for få timer siden ville drikke mig i hegnet fordi jeg ikke kunne komme med på ferie.
Men ak, intet er så godt at det ikke er skidt for noget. Jeg bliver jo nødt til lige at skippe et par undervisningstimer, jeg aflyser festen for klassen (og tilhørende tidligere medlemmer og rusvejledere). Men HÆ, jeg skal til Budapest! Øh ja, og tilbringe en uges tid i Sønderjylland = fri adgang til et fyldt køleskab jeg kan voldtage dagligt.
Fantastisk. Fik en mail fra Daster Filse. "Basse grynt siger vi i hernede i synnejylland til den som er sidst færdig med at spise!!!!!" Så fik jeg opklaret hvorfor "Basse Grynt" lød så bekendt.
Solen skinder, min dag er blevet god, det er fredag, snart er det også weekend. Cyklen venter på at kunne bringe mig hjem. (det er ikke af sundshedsmæssige grunde jeg cykler i skole, det er for at undgå hundelortene på fortovet).
Mon jeg tør tage videokameraet OG digitalkameraet med til Budapest? Den tid, den sorg. Takker mor fordi hun liiiiiiiiige gad skaffe en billet mere (eller hvem det nu var der skaffede den).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar