Basse Grynt

Det er sket, men nøj hvor er jeg glad lige nu og sikkert også resten af ugen. Her er min nye baby, en lille nuttet stakkel, der har fået mig som mor. Den hedder Basse. Det fulde navn er Basse Grynt, men jeg render jo heller ikke rundt og Kalder Babe for Ballerina Belly, så derfor, brugsnavnet er Basse.

Det kan godt være et rengøringsjob er et arbejde fra helvede, men et halvt år efter sidste arbejdsdag sidder jeg og ler lykkeligt fordi jeg lige har brugt min opsparing på en lille skinnende sort tingest. Jeg er ikke materialist, nej nej slet ikke. Jeg giver heller ikke mine ting navne og personligheder, nej nej, slet ikke. Sådan er jeg slet ikke, overhovedet ikke, vil ikke kendes ved den betegnelse. Hmm, okay så, bare en lille smule, bare lige en anelse.

Okay, måske var det lidt et impulskøb, men jeg kan ikke rende forbi en Fona der reklamerer med sine mange millioner tilbud, mens jeg ved at de har Ixus liggende. Og skræk og smerte, Ixus i Zoom er på tilbud, sat ned fra 1 milliard til 1 million. Jeg trodser mine lyster og trisser hjem til Babe. Men altså, jeg er jo et svagt menneske, på vej hjem skal alle mulige navne lige overvejes og da jeg genser Babe kommer navnet til mig. BASSE GRYNT! Ja, selvfølgeligt, Basse Grynt. Ved egentlig ikke hvor jeg har navnet fra, det lyder bekendt. Nogle timer senere, går mine fødder ud af døren og ned til banken. Kontoen tjekkes, ingen feriepenge endnu, de er sikkert på vej. Nej, de er på vej, jeg ved det. Der bliver kidnappet en stor sjat fra opsparingen og før jeg ved af det, står jeg i Fona og taler med en ekspedient, altså efter at jeg har stået og gloet som en ko henne ved glasburet. I længsel stod jeg og stirrede på en kopi af Basse, den eneste ægte Basse lå i den æske ekspedienten gav mig. Dumme mand, satte sine fedtede fingre på den fine ækse, så nu er der aftryk, de skal tørres væk.

Og nu, det slår mig, jeg har jo intet at pakke Basse ind i, når den skal ud at se verden gennem sin linse. Det har Babe egentlig heller ikke. Jeg sagde jo, jeg ikke egner mig til at blive mor, kan ikke finde ud af at købe ordentlig overtøj til mine unger. Det skal der laves om på, men det bliver helt sikkert ikke foreløbig. For nu skal dagen fejres, vi skal have nudler og vi skal sidde og kigge på Basse i sin lille seng mens strømmen langsomt giver den liv. "Lad kameraet stå til opladning i mindst otte timer," sagde den lille tynde ekspedient med de fedtede fingre. Ja tak, det er jo ikke dig der skal sidde og være ekstatisk hysterisk de næste otte timer uden at kunne røre sin nye kærlighed. Men okay, må jo ikke slå batteriet ihjel så tidligt, jeg holder fingere for mig selv...eller jeg lader Basse stå i opladeren i hvert fald.