Som en ud af mange indflytter-gaver fik jeg to nuttede små potteplanter. Det var i august, da jeg frejdigt vinkede farvel til Sønderjylland og flyttede ud i civilisationen. Næsten otte måneder senere erklærer jeg mine planter for døde. De er ikke blevet vandet i en måneds tid, og den ene ser ret så død og kedeligt grå ud nu. Den anden bliver ved med at spirre og gro, den har endda en lille knop. Den er som en evig kaktus, den nægter at dø. Den ved hvem, der ejer den og at den dermed er dødsdømt til at kæmpe for sit spæde liv. Nu står de ude på altanen og suger regnen til sig. Må se, måske kan et lyn og Dr. Frankensteins mirakler vække dem til live igen. Men altså, jeg kan da ikke eje små nuttede planter, det ødelægger jo mit image som ond og dyster møgunge, også selvom de pynter mellem mine plakater af dødningehoveder og døde rockstjerner og mine figurer med vampyrer og kister.
30 marts 2006
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
Potteplanter? Havde du også dem da du boede hernede? Dem har jeg da vist aldrig lagt mærke til.
Send en kommentar