Bloodhound Gang

Som sagt, så gjort. Jeg sagde jo jeg skulle til Bloodhound Gang-koncert, og jeg kom til Bloodhound Gang-koncert. Jeg medbragte eget snot og hoste og to små fede hænder der konstant ville klappe. Men ikke noget kamera, jeg arbejder stadig med adoptionen på det punkt.

Vel ankomne til Vega får vi smidt jakkerne og tjekket billetterne, vi finder nogle gode ståpladser på balkonen helt henne ved scenen. Så tæt på, at vi næsten kunne spytte ned på scenen, men jeg kan ikke spytte så langt og da slet ikke hvis jeg skal undgå at ramme rækken foran mig. Så dermed overlod jeg alt spytteriet til de blodige hunde.

To opvarmningsbands; Leon og Rock Hard Power Spray (eller er det Hard Rock Power Spray, nej måske er det Hard Spray Rock Power eller Rock Hard Spray Power?) Dunno don't care. Sidste band var dansk og fik gjort sit job som opvarmningsband meget godt, altså varmet publikum op, nok mest fordi de råbte højt og lignede små punk-udgaver af de små efterskole-mennesker,der klistrede til hegnet foran scenen.

Tilbage til Bloodhound Gang. Jeg fik ikke lov at se Depeche Mode i Parken, men jeg fik en lille smagsprøve her. Jimmy Pop aka forsangeren stillede sig pænt op med en guitar og slagtede "Enjoy the silence", hvilken fryd. Ozone og deres "Dragostea din tei" (IVANA...IVANA!!!) blev med ynde fremført i en lettere revideret metal-udgave. Jimmy Pop fik sin straf, han blev bombaderet med mundvand og urin fra de andre hunde. Og nu jeg jo alligevel er igang med de sjove ting. Evil Jared/bassisten formåede igen at bonge en flaske Jägermeister. Jeg var imponeret da jeg så det første gang (november 2005) men anden gang kan ikke begejstre mig, det er jo forudsigeligt at han vil bunde den. Hmm, udover at han under hele koncerten rendte rundt med bar overkrop, fik han også tømt sin blære flere gang på Pop. Og nej, når man står så tæt på scenen, er et kamera med zoom overflødigt, der er rigeligt med detaljer. Spyt, spydigheder og sex var temaet, som altid. Som Bloodhound jo er, sjove små bæster med en humor jeg deler 100%.

Når man står på balkonen blandt den voksne og moderat modne del af publikum, kan kigge (læs: spytte) ned på pøblen, føler en arrogant lethed og nyder mørket mens man panisk bliver ved med at tørre næsen fordi snottet ikke stopper med at løbe bare fordi Bloodhound Gang er i huset, så ved man det bliver nogle gode timer. Jeg ejer to ud af tre albums (eller måske albim, når det nu er pluralis...nej vel) og har de sidste par dage spillet dem uafbrudt for at være sikker på jeg kunne sangene til netop dette formål. Samtlige hits blev spillet; "Foxtrot Uniform Charlie kilo", "Uhn Tiss Uhn Tiss", "Bad Touch", "The Ballad of Chasey Lane" det hele afsluttet med "The Roof is on Fire". Sidstnævnte fik selvfølgelig mængden af efterskolebørn til at hoppe med hænderne over deres små naive hoveder. "Ralph Wiggum" blev begyndt men afbrudt af Power Spray, der liiiiiige skulle give hundene en dansk fodboldtrøje. En rød trøje til hvert, med navn på ryggen og hele lortet. Sangen blev til min skuffelse aldrig afsluttet.

Bloodhound Gang bliver man aldrig for gammel til, jeg gør ikke i hvert fald. Pervers humor dør ikke. Namedropper lige min bror: Kevin, haha, du gik glip af det. Mens jeg så skruer op for "Hefty Fine"-skiven en sidste gang i denne uge, sender jeg dig et ondt grin. Visse ting kan ikke genfortælles, de skal opleves.