Hmm, søndag morgen. God morgen til alle. Jeg fik lige en sød lille mail fra farmand i det sønderjyske. Sørme om ikke de søde (læs: skøre) mennesker dernede faktisk læser min blog. Det har så lige givet mig inspiration til at skrive om min familie, som jeg ser dem. Jeg tvivler dog på at jeg ser dem fra en rationel vinkel, men det er jo kun min opfattelse af dem og jeg er vist heller ikke noget rationelt menneske. Så derfor, jeg gider ikke undskylde. Parat, start, begynd!!! (har muligvis drukket for meget kaffe i dag)
Farmand, papa eller bare far. Jeg har aldrig kaldt ham farmand, kun i mit hovede. Papa, voksede jeg fra eller blev hjernevasket til ikke at kalde ham tidligt i min barndom, han foretrækker vist bare at blive kaldt far. Så derfor, far skal han hedde. Engang havde han overskæg, god han fik fjernet det. I løbet af det sidste års tid blev jeg lidt glad for Johnny Cash, og når man ikke har råd til at købe skiverne, så går man i fars LP-samling og finder det. Uh ja, den mand har både Deep Purple, Dolly P, Abba og enhver country-musiker der findes. Den kære farmand, behold dine tarmgasser for dig selv, eller gå udenfor. Haha.
Brormand, lillebror, men nu er han blevet min bror. Drengen er jo højere end mig, crap, så kan jeg ikke banke ham længere. Jeg tror han har tilbragt mere tid med sin PS/PS2 end han har med resten af verden. Intet ondt ment her, bare du også lader mig spille med engang i mellem. Hehe, jeg forstår ikke du kan holde mig ud, men du ryster bare på hovedet af mig og tænker dit. Vi sender en venlig tanke til Ramones og spørger hvorfor du ikke har sendt dem tilbage til mig? Gimme gimme, I need my Ramones!
Moder, mama, moar. Nej, vi holder os vist bare til mor. Siger stress dig noget? Karaoke er og bliver dit område. Jeg vil ikke blandes ind i noget, der kræver at jeg skal synge. Jeg må sørgeligt erkende, at dine vage forsøg på at indoktrinere en pænere tøjstil hos mig, langsomt er begyndt at give pote. Fest for mor, betyder at drikke sodavand og så danse uafbrudt i fire timer på en sukkerrus. Noget af det sidste hun sagde til mig inden jeg flyttede, var; "hvem skal jeg så snakke med?" (bare rolig, giv Michelle ti år, så får du en ny at snakke med)
Der er lige en mere, der skal nævnes. Bedste! Farmor, der ikke vil kendes ved sin titel. Din humor er plat og der er vist mulighed for at jeg har arvet lidt af den. Dine skøre ideer giver verden lidt farve, dine kommentarer gør festen lidt sjovere. Hvor er det sært at du er fascineret af skateboards og alt hvad der egentlig har med skating at gøre. Du er vist en af de eneste bedstemødre der ikke har noget imod at se de unge mennesker lave halsbrækkende stunts på fire meter høje halfpipes. Det sidste ord: KK-design.
Sådan, så nåede jeg rundt om de nærmeste blodrelationer jeg har. Der er jo den helt utrolige faster, der snakker som ti vandfald. Faster og kusine der har præcis den samme måde at grine på (højt, længe og helst med så åben mund som mulig). Hvis jeg kunne, ville jeg nævne alle, men det kan jo komme senere. Det her må være godt nok foreløbig.
Jeg ved min familie er som to verdener, der ikke kan blandes. Erfaring gør klogere, det rette ord at bruge må være skilsmisse. Jeg vælger at stoppe mens legen er god, inden jeg begynder at brokke mig over mine forældre håndterede skilsmissen forkert.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar