Jeg ved at mine drømme er meget livagtige. Nogle gange for livagtige, især hvis venner/bekendte/familie er med i drømmen. Jeg ved min fantasi er meget hyperaktiv, den har virkelig ingen grænser, men derfor behøver mine drømme ikke være så virkelige.
Der må da være en grænse for hvor meget man kan drømme om i løbet af en nat eller bare hvilke ting man drømmer om. Nix, der er ingen grænser. Hvis jeg kunne, ville jeg sætte grænsen ved at man drømmer at fædre dør. Hvorfor drømte jeg at min egen og to af mine venners fædre dør? Det var tre forskellige situationer, tre forskellige mænd. Jeg har ikke brug for at drømme om døden og da slet ikke hvis den skal så tæt på. Ingen har vel lyst til at drømme om døden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar