Så er det slut, helt slut. Der er ingen vej tilbage nu. Åh, skræk og ve!!! Isolationernes tid er slut for denne gang. Fra nu og mere end en uge frem bliver jeg tvunget udenfor. Onde onde mennesker der gør sådan noget mod mig. Hvor er jeg dog bange for den friske luft og at se andre mennesker. Hvor er jeg dog bange for at skulle pakke mig ind i frakke, halstørklæde, minimalistiske handsker og varme uldsokker. Ej, så, nu stopper festen. Nu er det tid til socialt samvær, fællesskabet omkring bøgernes kryptiske beskeder, formuleringer af desperate sætninger....kan ikke finde på mere vrøvl, så jeg må vist hellere kvinde mig op og komme udenfor.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar