I drømmen var jeg lige flyttet ind i et kollektiv eller bofællesskab. Jeg kunne ikke huske at være flyttet ind, pludselig var jeg der bare. Var i byen med de andre beboere, tre fyre og en pige. Vi sidder i en bar, der lige så godt kunne være et afski-party, for der står ski langs væggene og folk har utrolig meget overtøj at tage af inden de sætter sig ned. Jeg snakker med pigen om de andre fyre, hun giver mig noget typisk sladder om hvem, der har været sammen med hvem. Hvilke piger den eller den fyr foretrækker og hvem hun helst vil have.
Så slår det mig hvorfor jeg ikke kan huske at være flyttet ind. Det er simpelthen fordi jeg har drømt at være flyttet ind og har blandet drøm og "virkelighed sammen". Jeg har fortrængt virkeligheden og dermed også min hukommelse i en måneds tid (sært hvad alkohol gør ved hjernen i en drøm). Vi tager hjem og der viser sig, at jeg har boet i en kæmpe luksusvilla i en måned uden at vide det. Det er pool med tilhørende rutsjebane, der starter på taget, hvert værelse har udsigt over et bjerg, der er et badekar til hver. Bare luksus, men vi skal stadig lave maden selv.
Øh, jeg ved ikke lige hvad jeg skal tolke i det her. Min underbevidsthed leger vist rundt med mig. At man i en drøm kan drømme man har drømt en anden drømt, og glemme virkeligheden, som også kun var en drøm. Er bare glad for, at jeg vågnede og det hele viste sig at være en drøm.
Jeg har lige forvirret mig selv.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar