Den her drøm havde jeg for nogle uger siden. Det sære er, at den på en måde gik lidt i opfyldelse, bare en smule, lille bitte smule. Drømmen gav mig i hvert fald en irriterende dag.
Jeg drømte i nat om min kuglepen, for at være helt præcis, så var den grøn. Den blev ved med at forsvinde for mig, eller ligge udenfor min rækkevidde. Når jeg skulle bruge den, faldt den på gulvet, hoppede rundt på bordet eller tog sig en flyvetur oppe under loftet. Det var kun, når jeg ikke skulle bruge den, at den kunne finde ud af at ligge helt stille, ligesom en normal kuglepen bør gøre.

Den næste morgen vågnede jeg frisk og udhvilet og tænkte at jeg ville lægge ud med at få læst en masse og skrevet noter til vrøvlet. Nix, min kuglepen var væk, så det kunne jeg ikke komme til lige med det samme. Jeg ledte febrilsk efter noget andet at skrive med, men selvfølgelig kunne jeg ikke finde noget brugbart. Hvor er mit halvmeter lange penalhus når jeg skal bruge det? Hmm, efter en halvtimes tid med kaffedrikkeri, så jeg tilfældigvis kuglepennen ligge langt inde under min seng. Spørg mig ikke hvordan jeg fandt på at kigge der, eller hvorfor den lå der. Så kunne jeg endelig komme i gang med at arbejde hårdt for min uddannelse.
Jeg har dog lige den vane med altid at lege med kuglepenne når jeg sidder dybt koncentreret og læser, den dag var ingen undtagelse. Men mine fingre ville ikke lege i dag, så de blev ved med at tabe kuglepennen. Jeg kravlede rundt på gulvet efter den irriterende kuglepen flere gange, end jeg fik læst sider i bogen.
Altså altså, kan det virkelig passe, at drømmen om den irriterende kuglepen er gået i opfyldelse? Ja sgu da, den nægter jo at samarbejde med mig i dag. Måske burde jeg finde nogle flere skriveredskaber, så jeg har et lager liggende klar, i stedet for at skulle lede efter den samme kuglepen hele tiden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar