Så blev det torsdag. Fem timers søvn er det blevet til for mit vedkommende. Havde håbet fire kunne være nok, men min dovne krop skreg efter en ekstra time under den varme dyne. Opgaven skal afleveres i morgen. I dag bliver musernes dag. Mit våben er min min blyant, mit skjold er papiret. Jeg er klar til at tage imod musernes angreb. Lad dem bare komme! Det er miraklernes dag, en smule guddommelig indgriben ville ikke være af vejen. Vi har brug for al den hjælp vi kan få! Krigen mod tiden er startet! Jeg ved mine allierede selv står klar med deres våben. Kanonerne er ladet, ridderne er kampklare, de civile og uskyldige er gemt i sikre bunkere. Generalinder; på jeres pladser! Kampen og krigen skal vindes! Jeg står klar til musernes bombardement, jeg forventer de træffer deres mål. I dag er musernes dag, i dag er en krig for magten over ordet.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar