Stedet er Østerbro. Klokken er lige blevet tolv. Vi står på en altan og kigger på de andre mennesker på gaden, der igen i år har valgt at brænde deres penge af. Bogstaveligt talt. Jeg nipper lidt til champagnen, kigger ned på de ølkasser der står foran mine fødder og så...BVAAAAAAAADR. Al den dejlige mad jeg havde spist blev på få minutter hældt ud over ølkasserne. Det plaskede ud på altanen, ned på jorden, på mine sko, mine bukser. Velkommen 2006, jeg brækker mig lige!!!
Jeg har dog ikke haft en lige så god slutning på 2005. Jeg vågnede i går på årets sidste dag, og det første jeg gør er at vælte min skrivebordslampe på gulvet. Den virker ikke mere, slet ikke mere. Jeg har dræbt min skrivebordslampe, mit evige vedholdende lys. Den har fulgt mig gennem mange lange nætter ved skrivebordet. Kastet sit tålmodige lys over mine bøger, mens jeg har fordybet mig i min egen uddannelse uden at skænke lampen en taknemmelig tanke. Den har været min støtte i de mørke tider. Varmet mine fingre når de frøs. Ja den kunne endda finde på at blænde mig fordi den ville drille. Hvor ofte har den ikke stået ved siden af min computer og lyst på tastaturet, kigget med på sidelinien når jeg ikke kunne slippe nettet og lige skulle have den nyeste sladder, fulgt med i mine samtater på msn. Minderne fra dengang vi begge sad og lyttede til musikken vil jeg altid huske. Det er med stor sorg og mange tårer at jeg nu må sige farvel til lampen. Ak ja, intet lever evigt, jeg kommer til at savne den. Farvel du kære skrivebordslampe. Jeg har for evigt mistet en ven, og så var det min egen skyld.
Begravelsen finder sted i morgen ved containerne, når jeg engang er stået op.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar