Sommer - og vi er kun halvvejs

Årh ad. Jeg er træt af al den her hede. Sommer er bare ikke min årstid, den nægter at samarbejde. Sol, varme, nøgne mennesker på strande. Man bliver konstant mindet om at drikke vand, men lunken vand smager ikke vældig godt, og mit køleskab gør sit job så godt at det fryser madvarerne. Is i en kæmpe flaske er evigheder om at smelte. Og ja, jeg kunne da vælge at lade vandet løbe fra den kolde hane lidt tid inden jeg drikker af vandet ,men jeg har ikke tålmodighed (jeg står jo og dør af tørst i mens) desuden det er synd for miljøet og vandregningen på kollegiet.

Fik jeg sagt at jeg ikke kan lide sommer? Ikke nok med at jeg skal døje med sved, kropssaft og dårligt kropslugt, så lider jeg af ond soleksem, næsten fra de første varme solstråler i foråret til sensommeren-solens sidste krampetrækninger på at holde vinteren væk. Det klør, jeg klør igen, nogle timer senere har jeg i desperation kradset røde mærker og små knopper frem på den klistrede hud. Sveden får det til at svie og klø endnu mere, og jeg klør igen. Eksemen skal ikke komme her og bestemme. Det derfor jeg hele tiden at tvunget til at klippe mine negle om sommeren, jeg kunne jo klø og kradse huden væk hvis de var lange og robuste nok.

Jeg kan ikke lide sommer fordi pludselig er alle i et festligt humør, de har ferie, de har ingen planer og nu kan de feste i hele uger ad gangen. De smiler og hilser, vil sludre og sladre, snakke og fortælle. Og hele tiden bliver vejret og solen nævnt, selv når det regner er de glade, så kan de sidde indenfor og sludre og sladre. Når regnen er væk, går de udenfor og nyder den ih og åh og ah så friske luft.De går tur med deres hunde og får de små loppebefængte bæster til at skide på samtlige rene fortovsfliser, som kun er blevet rene fordi regnen har skyllet hundelort og fugleklatter væk.

Halvdelen af mine gener er fra de tropiske øer, med blåt hav og palmestrande, og lever med danske sommertemperaturer hele året næsten. Det er absurd, de er også altid så glade og smiler vidt og bredt til alle. Jeg render panisk rundt og forsøger at finde et sted der ikke er over 10 grader Celsius varmt (for det meste ender jeg med at forsøger at presse mig ind på en hylde i køleskabet).

Det kan være så varmt om sommeren at selv mit tøj brokker sig og sveder. Jeg er sikker på at det allerede er vådt inden jeg tager det på.

Allermest hader jeg sommeren fordi det er den sidste årstid inden min fødselsdag, som er i den tidlige sensommer. Efter min fødselsdag er vejret køligt, blæsende, vådt og naturens grønne farver dør langsomt og farverigt.

Jeg stemmer for at vi springer sommeren over næste år. Hvis folk vil have sol, må de tage sydpå, solen lukker og slukker fra midten af juli næste år og så er der dømt køligt stormfuldt vejr.

For rastløs til at studere

Jeg fik engang at vide, at jeg er for rastløs til et studie. Det må have været på efterskolen, så det er vel 5-6 år siden. Og jeg må da sige det var en kamp at komme gennem gymnasiet. Selv i dag bliver jeg let distraheret også selvom jeg kan lide mit studie og de fag vi har.

Jeg mindes ikke at have haft helt så svært ved det i de tidlige år i folkeskolen, men dengang kom tingene måske også meget nemmere til mig. Alle de voksne sørgede altid for at få mig sat foran lektierne og holdt øje med at jeg også fik lavet noget. Som store ørne kredsede de rundt om mig mens jeg sad og forsøgte at koncentrere mig, og artige lille mig ville da ikke lave ballade så jeg kæmpede mig gennem matematik-opgaver og grammatik-øvelser.

Tanken er egentlig; om jeg er blevet endnu mere rastløs efter at have fået at vide jeg er meget rastløs.

Måske fokuserer jeg så meget på det, og er så bevidt om det, at jeg gør det hele værre.

Måske kan jeg bedre kæmpe imod distraheringerne ved at være så bevidst om at min koncentration er skrøbelig.

Måske må jeg bare acceptere at jeg skal kæmpe.

Ak ja, livet er ikke beregnet til at være en nem tingest at gennemleve.

Jessica

I aften kommer anden del af en miniserie. Den bliver vist på DR1 lidt før 22.00

Serien handler ikke om mig og mit liv. Så der er ingen grund til at tro at jeg er en australsk ødemarks-prinsesse. Desuden så kan jeg ikke lide heste, de lugter.

F'erne i Filippinerne

Det her lille stykke fact er jeg ikke helt sikker på er 100% korrekt, men det stopper mig da ikke fra at skrive om det.

I følge en velkendt kilde (min moar) bruges F-lyden ikke i det filippinske sprog. Jeg ved ikke om bogstavet F bruges, men lyden gør åbenbart ikke. Det vil så sige at befolkningen egentlig er pilippinerne.

Noget må være gået galt da de gav nationen et navn. På engelsk staves det Philippines, så et eller andet sted har nogen mistolket det lille H. Det burde jo egentlig være stumt, men måske har amerikanerne haft for meget indflydelse og lært hele resten af verden at H'et er en del af P og skal udtales som F. Men okay, det hed vel også Filippinerne før amerikanerne kom til landet. Måske bør man så give Spanien skylden?

Vi andre burde vise filippinerne lidt venlighed og begynde at stave og udtale det som Pilippinerne, bare så de ikke føler sig helt fremmedgjorte/udenfor i verden.

Hysteriske mennesker

Var lige en tur i det lokale inkøbscenter for at hente min fine lille nye bærbare. Har forresten døbt den Junior, fordi modellen hedder noget med Pavilion. Så fordi jeg har årets Roskilde Festival frisk i erindringen opkaldte jeg den efter Pavilion Junior-scenen. Klart nok, jeg har aldrig sagt at mit hovede fungerer optimalt.

Men altså, tilbage til Amagercentret. Jeg slæber lykkeligt på en kæmpe kasse ned gennem de lange gange. På vejen passerer jeg et par, eller i hvert fald en ung dame og en ung herre. De står og kigger ned i nogle tilbuds-kasser som forretninger ofte har stående derude på gangene. Jeg når hen til dem og kan efterhånden høre hvad de taler om. Damen står sgu og tuder med tårer og snot dryppende ned i kassen. Den unge herre forsøger at trøste hende, give hende et kram og hvad man sådan ellers lige gør at trøstende ting. Kvinden står og hyler hysterisk i et indkøbscenter! Come on, hvis man ikke lige er i humør til at omgås så mange mennesker, så bør man nok blive hjemme og være hysterisk der. Jeg gider ikke se på en voksen dame, der står og tyder i offentligheden.

Ja okay, hun har vel haft sine grunde til at stå og græde lige der på det sted. Men det her bliver endnu bedre. Gutten spørger hende om hun ikke vil have en snack at trøste sig på. Hmm, tjo, jeg ved ikke lige hvad han mener med snack her? Kvinder og chokolade skulle være en god blanding. Men mon hans forslag til en snack er mindre stueren? Har han en snack i bukserne hun må smage på?

Altså, konklusionen er så: Hysteriske mennesker bør blive hjemme og græde der, og have deres perverse kæreste hos sig. Jeg ventede da også med at juble hysterisk over min nye bærbare indtil jeg var kommet hjem og havde lukket døren grundigt efter mig. Jeg lever trods alt ikke i en musical, hvor jeg hysterisk bryder ud i sang hver gang jeg er glad. Jeg begynder heller ikke at græde offentligt, bare fordi jeg lige var i humør til det.

Alt med måde, som man siger. Det er da tilladt at vise følelser, men der er ingen grund til at gøre sig selv pinlig ved at være hysterisk offentligt.

Nyt billedarkiv

Så har jeg fået mig et nyt og lidt bedre sted at smide mine billeder hen. De ligger lige her og venter på at blive gloet på af nysgerrige forbipaserende. Der er ikke mange, med med tiden, burde jeg have fået samlet alt hvad jeg har af pinlige billeder af fulde folk og andet pøbel, der er blevet fanget af mig og min onde blitz.

Så, derfor, opfør dig pænt, hvis du spotter mig til en fest.

Uh, og så får jeg købt mig en ny lille bærbar. Den er ganske fin og noget bedre end dette antikke kræ jeg taster rundt på lige nu. Jeg kan mærke hvordan den langsomt dør for mig, hver gang jeg tænder for den. Den sukker som en bitter gammel mand, og knager i ledene som en gammel gigtplaget kvinde. Men nu har den også levet sammen med mig og min hårde behandling i snart to år, så er det vist på tide at den får sig en tiltrængt ferie, den var jo også brugt da jeg fik den. Men tja, livet går videre, og den tilfredsstiller bare ikke mine kræv længere. Hurra for børneopsparing og familie, der gider forkæle mig.

Og det var så...

årets Roskilde Festival.

Musik jeg fik hørt eller set, i større eller mindre grad:

Guns 'n Roses, Volbeat, Roger Waters, Placebo, Arctic Monkeys, Deftones, Tool, Primal Scream, Spleen United, Kaizers Orchestra, Morrissey, Bob Dylan, Scissor Sisters, Kashmir, Wir Sind Helden, Magtens Korridorer, Vincent Van Go Go, Purified in Blood, (og sikkert nogle flere jeg har glemt fordi jeg var for fuld til at huske det)

Selvom vejret var dejligt og himlen var skyfri det meste af festivalen, så har jeg alligevel fået mig en ond og dødelig forkølelse. Mente ellers selv at jeg var passede påklædt til de varme dage og iskolde nætter. Men det mente min krop åbenbart ikke, den skulle absolut ryste af kulde gennem få timers søvn hver nat, så no wonder jeg er snotforkølet. Det går vel snart over.

Som altid fik jeg taget billeder af alt og alle jeg mødte hele ugen igennem, det har givet mig over 250 nye billeder at lege med. Langt de fleste er dårlige koncert-billeder, fordi folk har det med at hoppe og skubbe og skrige under koncerterne og det går udover mine billeder.

Billedet hér, er af mr. Axl Rose, også kendt som Guns 'n Roses.

Sådan, hjemme igen, årets bedst uge er slut og forbi, og jeg får ikke lov at sove på jorden i et lille forkrøblet telt med 100.000 mennesker som naboer i deres egne små forfaldne telte før næste år . En meget god ting. Der er så langt at gå til badene på Festivalen, man får jo alt for meget motion.

De 7 dødssynder

De 7 dødssynder er:

Stolthed
Misundelse
Grådighed
Frådseri
Dovenskab
Vrede
Begær

Vil det så sige, at hvis jeg ikke gør de ting på listen, så kommer jeg til at leve evigt? Godt at jeg ikke har planer om at leve evigt. Det ville da blive et kedeligt liv.

Roskilde Festival

Så er det tid til igen at pakke soveposen, liggeunderlag og telt. Det er i morgen der blver åbnet for campingområdet til årets Roskilde Festival. Der er forlængst blevet udsolgt, og de sidste mennesker uden billet indser vist nu for alvor at de ikke kommer med i år. Godt eller skidt for dem, jeg er ligeglad, for min billet har ligget og kigget på mig den sidste måneds tid.
Denne ene uge hvert år samler folk sig fra øst og vest i landet, nord og syd i Europa på et ganske lille bitte grønt areal. Det bliver drukket, sunget, hygget, snakket og mødt med nye venner. Der er plads til alle, også selvom man bor så tæt. Det lader til at en uge uden et egentlig privatliv er noget mange kan lide.
De første fire dage ligger folk i deres små lejre og drikker sig fra sans og samling, ret meget andet foregår der vist ikke. Der findes andre aktiviteter, men de færreste kan vist stå oprejst på et skateboard med onde tømmermænd. Så egentlig drikker man bare sin lever til døde, ser måske lidt film i biografen eller finder andre ting at slå tiden i hjel med indtil de fire dage er gået. Kedsomhed findes ikke der. Mon der egentlig er mennesker ude i de små telte som slet ikke får noget alkohol indenbords? Der er der vel, om de har valgt det eller er tvunget til at være de sjove på vandvognen, så er de der nok et sted. Man skal bare lede længe.
Der er oplevelser nok til at fylde et helt år, og man får materiale nok til anekdoter der kan fortælles flere år frem. Selv når man er kommet hjem og har fået sig et tiltrængt bad er stemningen der stadig. Fremmede mennesker har pludselig et samtaleemne fordi de har ens festival-armbånd på.
Uh ja, det bliver godt i år. Mudret eller ej, jeg vil ikke gå glip af i år. No way. Ikke med et så godt program.

Alice in Chains

Så kom den store dag endelig. Har siddet og kigget på min billet siden starten af marts måned eller påske. En af delene. Så derfor befandt jeg, mig og min krop sig mandag aften den 19. juni i Vega i København.
Hele ugen inden var gået med at minde hinanden om koncerten, lave fjollede tøse-hop, være hysteriske og selvfølgelig at lytte til AiC for fuld skrue. Især når Itvana var i nærheden.
Nu ejer jeg kun fem sange og jeg har virkelig store problemer med at huske tekst og titler på dem...som altid. Ergo er min viden meget begrænset omkring Alice i lænker, men derfor kan man vel godt have lov at lide bandet.

Der var to opvamningsbands. Det første spillede en art metal, der bare var lige lidt ... hmm ... æh ... velegnet til at købe øl til. Bandets navn ledte mine tanker hen til Simple Plan, ganske simpelt fordi dette opvarmningsband hed Simple Blood. Simpelthen så simpelt.

Band 2 - Stonesour. Tjo, de gjorde mig da stensur. De belv jo ved med at spille. Kom dog af scenen så vi kan få lov at se det vi rent faktisk har betalt for. De lyttede vist til mig, for ALICE IN CHAINS kom på.

Første akkorder blev slået an, trommerytme blev tilføjet og pludselig vågnede den næsten halvdøde gut ved siden af mig. Under hele resten af koncerten nægtede hans arme al genskab til tyngdekraft og min frygt for at få en albue i hovedet tiltog i styrke efter hver sang. Spaden kunne ikke stå stille længe nok til at jeg kunne få taget nogle bare nogenlunde close-ups af hvert enkelt bandmedlem, han hoppede simpelthen for meget.

Altså nu er Vega jo indrettet lige efter min smag. Pøblen og andet kravl kan stå nede på gylvet foran scenen og lave mosh-pits, men os andre bedre mennesker står på balkonen og allerhøjst stamper lidt i gulvet når det er vildest. Men den her spade havde misforstået konceptet, så han hoppede, sprang og blokerede konstant for mit udsyn. Jeg burde måske være blevet lidt stensur, men lad det ligge, ALICE IN CHAINS spillede, så kunne jeg slå ham bagefter.

Der kom en lille gæsteoptræden fra Lars Ulrich, trommeslageren fra Metallica. Folk forstår sørme når der kommer store navne frem, for pøbelen tabte fuldstændig kontrollen. Råb, skrig, skrål. Det nu tilladt at lægge en lænke eller to på sine skrål, så man lige kan høre manden sende en skål ud i rummet.

Konklusionen på aftenes udskejelser er sådan cirka: jeg bliver lidt stensur, når Alice i sine lænker ikke kommer tilbage foreløbig. Kunne ellers godt trænge til mere skrig og skrål og dele sved med 500 mennesker. Uh, nej vent. Roskilde Festival 2006 ligger jo kun lige om hjørnet.

VM?

Oooookay, et styk ond tvilling overtog en kort stund tastaturet. Bare rolig, jeg har lagt hende i lænker og pakket hende ned i kassen sammen med sine Backstreet Boys cd'er. Så kan hun hygge sig der. Det sker ikke igen ... foreløbig ... medmindre jeg bliver kidnappet og sendt til Beth Hart-koncert i Tivoli.

Der er jo VM i en sport, der hedder fodbold. Kender ikke meget til den sport. Altså en hel masse mennesker i hver deres uniform, tror det er tre hold. To store og et enkelt-mands. Stakkels den, der er alene på sit hold, men tilgengæld får vedkommende nogle sjove kort at lege med, så den kan den smide de andre hold ud.

Og så er der jo mål og bold. Ikke forstået hvorfor de ikke kan sparke godt nok til den bold så den rent faktisk rammer det store metal-bur, der har fiskenet hængende.

Tjo, ret fjollet, men man kan tjene penge på sådan en sport og leve ret så godt af sin løn tilmed. Måske burde jeg skifte karriere...?

Det eneste gode ved alt det boldspil i tv er at det fungerer ret godt som baggrundsstøj når man læser til eksamen. Det er da fedt at folk jubler og klapper når man er nået gennem en tekst, eller bare en enkelt side.

Sugarbabes og poptøzer

Iiiiih, altså. Det var bare SÅ vildt i Tivoli i fredags. Jeg er bare helt vildt mega glad for de tre tøzer. De bare totalt gode til at synge og så er de også vildt smukke samtidig. Altså, det var bare en dejlig koncert, også selvom jeg ikke kom helt op foran. Men det er da også for dårligt at deres største fan ikke kan få lov at komme helt op til scenen og tage gode billeder af dem. De er jo så smukke alle tre, så de fortjener at få taget gode billeder af dem. Men altså, jeg må bare nøjes med dem jeg har og så alle de plakater jeg har tapeseret mine vægge med.

De bare SÅ gode, jeg forstår ikke hvorfor de ikke spiller på Roskilde Festival i år. Ikke fordi det er et sted jeg vil tage hen, der er jo så mudret og beskidt og man skal sove i telt og kan ikke komme i bad og der lugter sådan lidt meget ulækkert overalt. Iiih, ad, puha da nej, sådan et sted vil jeg aldrig hen.

Men altså, jeg synes bare Sugerbabes har vildt meget talent. De har noget vildt fedt tøj, de er bare SÅ smukke og så kan de synge rigtig godt på en scene. Jeg er sikker på at de ikke har øvet sig inden, det har de da for meget talent til, at spilde tiden på at øve sange og de har ikke ret mange dansetrin, dem kan jeg da sikkert også lave uden problemer. Jeg danser også vildt meget selv, og jeg er vildt god til det. Jeg styrer mega meget på et dansegulv. Altså jeg synes bare de gjorde det vildt godt, de sang og dansede og gik på scenen og vinkede samtidig og så i høje hæle!!!!!!! Hvor vildt er det da bare ikke? Det vil jeg også lære.

Altså, om min fredag i Tivol kan jeg kun sige; vildt-mega-maget-totalt-super-dejlig-fantastisk. Jeg håber da de kommer tilbage til Danmark og spiller for mig igen, og denne gang skal jeg helt sikkert stå HELT oppe ved scenen.

Og så lige tak til alle mine søde veninder der også ville med ind og se Sugarbabes. I bare SÅ dejlige og søde og sjove alle jer tøzer. Iiiih, fnis.

Vredesudbrud

Det her er til visse personer, jeg sætter ikke navn på dem, de bør selv vide hvem de er.

Ærligt, jeg synes ikke det er sjovt at høre fra min bror at han får så meget skældud. Han er ikke en lille dreng længere, han kan sagtens passe på sig selv, tage ansvar for de ting han laver, han ved havd han gør. Men nu har jeg flere uger i træk, hvis det da ikke er blevet til en hel måned, hørt ham fortælle om alle de ting han er blevet kaldt. Alle de opkald han har fået fra sure folk. De skænderier han har måtte stå igennem face-to-face eller over telefonen. Selv jeg har fået et opkald med brok over ham. Jeg vil altså ikke høre på det.

Det er ærgerligt for jer at I ikke kan se hans gode sider. I ser kun en lille dreng, der ikke har styr på sine ting. Han er ikke den lille dreng længere. Jeg gentager: "HAN ER IKKE DEN LILLE DRENG LÆNGERE!!!"

Måske burde I også kigge lidt på jer selv, I er ikke så fantastiske. I lader jo jeres egne frustationer gå ud over én, der allerede ligger ned.

Så, vær lige søde ved hinanden, jeg er der ikke til at være fredsmægler mellem jer længere. I skal bare lære at være forstående overfor hinanden, hvilket I tydeligvis ikke er endnu, I behøver ikke kunne lide hinanden eller de valg I hver foretager. Men lidt forståelse for hinanden er vel ikke for meget forlangt.

Eksamensstress

Det er vel noget alle studerende lider af på et eller andet tidspunkt i løbet af deres studie. Men der er nu alligevel noget over sådan en stemning al den stress kan give. Man ser de små travle stakler løbe rundt mellem computere, boghylder, medstuderende, ind og ud af lokalerne, frem og tilbage, tilbage og frem. Nogle har måske en kop kaffe limet til hånden, der af sig selv bliver fyldt med varm kaffe hele tiden. Nogle har en mobil presset mod øret mens de råber ad et studiegruppe-medlem, der ikke er dukket op til tiden. Nogle står og stirrer ondt på printeren, der aldrig virker når den skal, eller aldrig har papir nok til at printe den lange vigtige opgave.

Man kan se fænomenet næsten dagligt hvis man tager ud på et af de fine universiteter eller andre uddannelsessteder. Man sætter sig et centralt sted hvor alle kan løbe forbi og man observere denne venlige verden, hvor alle kan hjælpe alle. De muntre små myrer løber, stresser, skriver, læser, tænker og lærer. De starter tidligt om morgenen og går først hjem når de kun lige har energi nok tilbage til at sætte sig på cyklen og trille hjem til det lille kollegieværelse.

Men så bliver det fredag og de små flittige mennesker slukker computerne, sætter bøgerne tilbage på hylden og vandrer i samlet flok hen til den nærmeste bar. De sætter sig glade, trætte og tilfredse ved bardisken og tømmer derefter baren for alt drikkeligt sprit, sprut og øl.

Ak ja, de kære flittige studerende. Disse små livsglade mennesker, sprængfyldte af energi og trang til oplevelser. Hjernerne kører på højtryk for tiden og den logiske sans drukner i faglige begreber og uforståelige undervisere. Men de er ved godt mod, og døgnet har mange timer, så de skal nok få det lært. Snart kan de se lyset forude hvor sommeren og en lang og tiltrængt ferie venter. Snart kan de få lov at sidde i baren dagligt og glemme alt hvad de lærte i dette semester.

Nej nej, vi stresser ikke, vi har bare travlt med at få sommerferie.

Kørekort

Det var så i dag lille dengse-drengen fik kørekort. Det betyder at jeg fra nu og indtil han bliver for gammel til at køre bil vil være skrækslagen hver gang jeg vover mig ud i trafikken. Hehe.

Og undskyld Kevin, men jeg bliver jo nødt til at advare folk. Måske burde du bare tage mig med ud at køre en meget kort tur, så kan det jo være jeg skifter mening.

Bibliotekarers 10 bud

Utrolig hvad man sådan finder af ting når man rydder op i sine løse papirer. Her er så 10 bud på hvordan man får en bruger/låner til at forsvinde fra skranken, så man kan gå tilbage til sin kop kaffe/grønne te og "Ude & Hjemme".

1: Bibliotekaren henviser, men uden at følge op.
2: Bibliotekaren henviser øjeblikkeligt til en anden kollega, helst så langt væk som muligt.
3: Bibliotekaren antyder, at brugeren skulle være bedre forberedt inden vedkommende beder om hjælp hos bibliotekaren.
4: Bibliotekaren prøver at få brugeren til at acceptere information, som er let tilgængelig.
5: Bibliotekaren advarer om negativt udfald af informationssøgningen.
6: Bibliotekaren forsøger at få brugeren til frivilligt at opgive.
7: Bibliotekaren signalerer non-verbalt at samtalen og informationssøgningen er slut.
8: Bibliotekaren siger explicit at søgningen ikke fører nogen steder.
9: Bibliotekaren siger at informationen ikke findes i biblioteket og at den nok slet ikke findes.
10: Bibliotekaren siger, at vedkommende lige vil finde et bestemt dokument, men vender aldrig tilbage.

Søskende

Der er nu bare noget særligt over forholdet mellem søskende. Et venskab, der holder hele livet, legekammerat, interne jokes og fælles gener. Jeg forstår ikke hvorfor nogle forældre vælger kun at have et enkelt barn. Kan de ikke se forholdet mellem søskende, hvor vigtigt det kan være med en ven der er så tæt på.

Hmm, måske lidt strengt at sige at alle forældre bør få mindst to børn, når verden jo er overbefolket med sultende børn. Men come on, det stakkels barn, der ikke har en buddy at rive bleen af på, en slås-kammerat, en legekammerat. Og i sidste ende er det en ven man går gennem livet med.

Man slipper jo ikke for familien, forhåbentlig.

Og lige noget andet....Kevin....LASAGNE!!!!!

Keith Richards

Mon koncerten i Horsens 8. juni bliver aflyst??? Hmm, ville glæde mig hvis den gjorde, for jeg har ikke billet. Det kan ikke passe at jeg går glip af dem to gange, men det kommer sikkert til at passe. Bare fordi Keith ikke lige kan spille så kan de andre sagtens optræde, og det er vel ikke ret svært at finde en afløser for manden.

Ret sørgeligt egentlig. Manden har brugt hele sit liv på at brænde sine hjerneceller af med stoffer og alkohol, men der skulle et fald fra et palmetræ til før hans hjerne sagde stop. Så nu ligger hans hoved og truer med at lukke ned for de sidste rester aktiviteter. Det kunne blive en ynkelig afslutning på hans liv, at ende som en grøntsag.

Isspisningstaktikker

Nu er det jo efterhånden ved at være sommer. Det siger kalenderen i hvert fald, og temperaturen + solskin disse dage er også ganske fin. Man kan så passende sætte sig udenfor i det grønne græs (hvis man ikke har høfeber) og spise is. Her er så lige nogle gode råd/taktikker til hvordan man gør det. Altså spiser is.

Køb altid mest mulig is for så få penge som muligt.

Husk ekstra servietter, nogle kan ikke styre den smeltende is og kaster det på andre mennesker i stedet.

Lad ikke små børn få is, medmindre de gerne må have is i hele hovedet, eller der er en anden med store mængder tålmodighed til at tørre barnets fjæs hele tiden.

Is nydes bedst når den er kold, så lad være med at forsøge at bage den, koge den eller stege den.

Der er altid plads til is, medmindre man da har spist 2 Liter i forvejen, så er det vist bedst man holder en pause en times tid.

Nyd isen, nyd isen, nyd isen og spis ekstra meget hvis den er gratis.

Husk så også lige at tage dit skral med dig, det er ondt at lade sit affald ligge i græsset så andre risikerer at sætte sig i det. Det er også synd for naturen.

Hermed erklærer jeg isspisningssæsonen for åben, hvis den da ikke allerede er det.

Godmorgen

Det sker jo med mellemrum at man en morgen vågner efter alt for få timers søvn og forsøger i forskrækkelse at slukke sit vækkeur. Man ligger og stirrer ondt på uret, man vender sig og stirrer i stedet op i loftet.

Man åbner sine øjne og konkluderer at vækkeuret ikke havde den ønskede effekt, man har endnu engang sovet over sig. Man forsøger irriteret at komme ud af sengen, men kroppen føles som noget i hval-størrelse og den nægter bare at flytte sig væk fra den varme dyne.

Suk, nogle dage burde man bare blive i sin seng.