YouTube

Nu kan jeg også det. Lægge alle mine filmede filmklip ud på filmklippenes store web-kanal YouTube.
Indtil videre ligger der et enkelt lille fjollet klip her : http://www.youtube.com/watch?v=ySVRtOdKAE8
Nu er pøblen advaret, de bliver udstillet offentlig på nettet...altså hvis jeg har filmet dem...og hvis de har lavet noget sjovt/underholdende/pinligt/bizart eller hvad folk nu lige gør.

--------
To nye små stykker film tilføjet:
http://www.youtube.com/watch?v=XqUJfZuiYMg
http://www.youtube.com/watch?v=v1azmSBmt2I

--------
Lige en lille en mere med vinmgummibamser...tro det eller ej
http://www.youtube.com/watch?v=ineYCgaCKU8

Jeg må vist hellere finde en bedre måde at reklamere for de små stykker film, ellers kan jeg jo blive ved med at sætte nye links ind her.

------
Problemet løst. Der findes nu også et filmarkiv her på stedet.

Et helt år

I dag er det et år siden jeg flyttede hjemmefra. Sådan helt hjemmefra, ikke bare fra den ene forælder til den anden. Men lille mig flyttede fra den ene ende af landet til den anden. Fra bøhlandets tomme gylle-stinkende marker til storbyens overbefolkede gader. Fra absolut intet til absolut alt.

Og hvad har jeg så lært i det år jeg har boet henved 400.000 millioner kilometer væk fra forældre og andet (blodbeslægtet) familie???

Hmmm....bum bum bum...øh...jeg tror jeg har brug for et år mere til at tænke over det.

Autist

Der sker med mellemrum at jeg opfører mig fjollet og pinligt. Eller rettere: jeg opfører mig altid pinligt! Right, men min autistiske side forbliver dog nogenlunde under kontrol ude blandt mennesker. Øvelse gør mester, som man siger.

Derfor er jeg så fantastisk glad for at bo alene på mit lille kollegieværelse på niende sal uden genboer der kan kigge ind ad mit panoramavindue. De kan allerhøjst høre mig skramle rundt. Her kan min nerotiske autisk få lov at udfolde sig.

Ansigtet får vilde spasmer når jeg sidder og læser dybt koncentreret.

Fødder og fingre piller ved alt inden for rækkevidde.

Hopper, danser (som egentlig er motoriske rytmiske spasmer) og skråler falsk og forkert med på alle sange (om jeg så kan teksten eller ej).

Klassikeren er jo at man sidder og taler med sig selv. Bander, griner, taler og mumler små kommentarer. Det lyder drøn ynkeligt at sidde og grine alene i ud i et tomt rum, skal jeg lige hilse at sige.

Jeg må have brugt timer på at sidde og tale med computeren eller noget af alt det andet højtelskede elektronik jeg ejer.

Ligesom den her blog. Det er bare en måde at sidde og tale med sig selv på. Jeg låser midlertidigt fornuften ned i den kiste, hvor min onde poptøse-tvilling lever, og lader mine fingre gå amok på tasterne. Så nemt, så dumt, så fjollet. Hehe, og folk læser det sgu alligevel.

Konklusionen på alt det her er: jeg må vist skære lidt ned på kaffen, eller i hvert fald sukkeret i kaffen!

ARGH!!!

Har fået blærebetændelse. Ville bare lige dele det med verden. Man ved det bliver en interessant dag når man vågner og tisser blod. Men min venlige læge anbefalede at jeg skulle drikke en masse og æde de her piller, der er større end mine øjne. Hun glemte så lige at fortælle hvad jeg skulle drikke...kan det være hun mente øl? Nej, sådan noget drikker man da ikke midt i ugen.

Men hvad har jeg så lært af denne urinvejsinfektion der får mig til at skrige af smerte hver gang jeg ser et toilet? Jeg har lært at jeg ikke skal være udklædt som en billig tøs i miniskirt ever again.

Jeg har også lige fundet ud af hvorfor jeg ikke hører så meget metal længere. Musikken gør mig arrig, hidsig og aggressiv. Hvis nogen har lagt mærke til den lille sorte boks med 10 band-navne, så er det en liste over de 10 bands jeg har hørt mest i den sidste uge.

I denne uge stod den på metal, det har så sat sine spor i mit humør. Af en eller anden grund står Mayhem øverst, kan virkelig ikke huske at jeg har hørt så meget med dem. Det er da også for dårligt at de har kunne skubbe Johnny Cash væk fra hans førsteplads. (forbander stille metal-musikken og skruer op for Type O Negative - et andet band der vist også går under genren metal).

Så dér.! Jeg er så pisse træt af at høre på brok og piveri. Råber til folk at de skal spænde hjelmen (som Ivana jo så fonuftigt udtrykker det) og få gjort noget ved deres problemer i stedet for at bare snakke om dem.

Drama queen

Har lige fået lyst til at udfolde mine poetiske evner, eller rettere lige tjekke om Shakespeare og alle de andre store digtere mon har sat sit præg på mine kreative skriverier...sikkert ikke. Det her bliver improviseret a cappella, men jeg har dårligt gehør. Tilgiv mig mine sparsomme evner, de er stadig under udvikling, jeg er ikke ung uden grund. Hvis passager bliver genkendt, så bliv ej fornærmede, tag det som et kompliment af stor betydning når jeg låner et udtryk eller to til denne store dramatiske udfoldelse af laveste standard. Fortvivl ej, hvis det hele lyder som vås, vrøvl og tyrebæ, det er skam meningen.

(stedet er en stor teaterscene med bombastiske kulisser. Længst fremme på scenekanten står et ensomt væsen og klager sin nød til et stort og opmærksomt lyttende publikum)

Denne verden er ond og brutal mod mit skrøbelige hjerte. Ak og ve, den smerte der påføres mig. Denne kærlighed der får mit sind til at briste og splintre som et tabt spejl. Denne følelse, der får mine tørre ørken-øjne til at forvandle sig til brusende floder. Mine tanker, der engang var koncentrerede og fokuserede er ej længere til at styre. Hvert øjeblik vandrer de mod fjerne landskaber blandt bjergene eller mod små pletter på den hvide mur. De ord, der engang var så smukke og fyldt med vidunderlige fortællinger kan mit hjerte ikke længere rumme.

Mit hjerte er blevet fyldt med vemod og tragedie. Lykken vil ej mere smile mod mig. Hver morgen vågner jeg med fornyede kræfter og håber inderligt at skæbnen har skønne planer for mig. Hver aften går jeg grædende i seng med et knust hjerte og et fortabt håb. Denne cirkel, denne onde cirkel vil ikke give slip på mig. Den lader mig kæmpe med et sløvt sværd mod den tomme luft. Intet hjælper på min døende sjæl.

Hvis bare jeg en sidste gang kunne gøre denne stemme, denne vidunderlige livsbekræftende stemme. Jeg ville give mit tomme liv og hjerte for at høre sangen sunget af denne stemme en sidste gang. Jeg kunne dø lykkelig og tilfreds hvis bare jeg fik lov at få det sidste øndske opfyldt. Men ak nej, sangeren blev revet fra mig i utide og uden varsel, nu sidder jeg alene tilbage og kan ikke andet end vente på at døden også vil tage mig. Mit unge hjerte siger mig at jeg vil sidde længe her.

Jeg ser årstiderne komme og gå. Jeg ser sneen falde på mine fødder som store hånlige pletter, jeg ser den smelte mens den grinende gnider sig ind i mit tøj. Regn og blæst river og flår mig, ligesom sneen griner de af mig og fortæller at jeg er fortabt og dømt til at sidde her og spilde livet. Jeg mærker solen titte forsigtigt frem bag en sky, den tørrer langsomt og venligt min krop. Den ser mine fjerne øjne, der utaknemmeligt tager imod varmen, og fornærmet sætter den sin kraft igang og steger og brænder min hud.

I det fjerne hører jeg en lille stemme. Jeg vender mig mod den, jeg ser lyset. Hvilket vidunderligt øjeblik dette dog er. Min sanger synger atter for mig, kommet for tage mig med hjem. Min vidunderlige sanger har ledt hele sit liv efter mig, har nægtet at synge indtil jeg var blevet fundet og bragt hjem i sikkerhed. Stemmen er blevet rusten, men den er der, og den synger. Den synger kun for mig. I stilhed har den ventet på at jeg kom og bragte den tilbage til livet, og jeg har spildt mit liv og tiden på at sidde og vente her. Alderdommen har taget dens kraft. De sidste toner klinger mens lyset tager min sanger og mig og bærer os mod et bedre sted.

Formel 1

I dag i Ungarn, vil tro i Budapest for at være mere præcis. (Kig i mit billedgalleri for at se billeder af byen)

Konceptet med Formel 1 er: køre ca. 70 omgange og komme først i mål. Det foregår så i små bitte racerbiler med 300km/t som topfart...cirka.

Dagens løb var alt andet end kedeligt. En masse regn havde gjort banen våd og glat. Bilerne fløj til højre og venstre på banen. Der lå vragdele, sten, mudder, menneskelige legemesdele, blod, olie og publikum på banen. (måske en anelse overdrevet)

Jeg kom lidt forsinket i gang med kiggeriet, omkring omgang 15 fik jeg først tændt for tv'et, ergo fik jeg ikke set starten. Men uh, hvor var det godt (den pointe burde vist være krystalklar efterhånden). De småforvirrede kommentatorer havde guldkorn i ærmerne. Bilerne fløj rundt på banen som fluer på amfetamin. Flere omgange med safety cars og rod i positionerne fik dem til at forveksle kørerne. Ganske fornøjeligt. Jeg æder deres ord råt, for så meget ved jeg nu heller ikke om Formel 1 at jeg kan kende forskel på bilerne eller på kørerne. Men vor herre i skuret, hvor gik det dog galt for dem, altså kørerne.

Alonso kæmpede med at få et forspring på mindst 30 sekunder så han kunne nå ind og få sig et pitstop, en kold øl, en smøg, mere benzin og nye dæk og samtidig bevare føringen. Da han endelig når dertil, efter flere omgange bag en safety car, får han skifte dæk og tanket op. En halv omgang senere knalder ham med næsen først ind i muren. En skrue var gået løs ved det ene dæk, så han mistede både styring, føring og bil. Ud med ham i resten af dette løb. Der er vist en mekaniker i Alonsos garage der mangler arbejde nu.

Kimi Raikkonen havde endelig mast sig op blandt top tre, men i en fejlvurdering af en overhaling smadrer han sin bil ind i Liuzzi. Bilerne flyver op i luften, smadrer mod jorden, gennemsnitsfarten er langt over det tilladte på de danske motorveje. Den finske stakkel må også udgå af løbet og Liuzzi lister tilbage til pitten og ind i garagen.

Michael Schumacher, denne stort beundrede tysker (bare ikke så meget af mig), kører til det sidste med nedslidte dæk. Mønsteret er helt forsvundet da han strejfer Heidfeld (tror jeg) og ryger langt pokker i vold ud i grus og mur. Det var næstsidste omgang, men han er ude.

Elegant og selvsikkert kører Jenson Button (Djænsån Båtån udtales det) over mållininen som den første. For første gang vandt denne lille kønne knægt en Formel 1-sejr. Velkørt, også selvom jeg heppede mere på Raikkonen. Ligemeget, man kan vel godt have en i reserve, især i denne sport. Man ved aldrig hvem der får motorproblemer eller hvem der crasher ind i hvem.

Det er kun tredje sæson jeg følger med i, så jeg kan ikke så mange hårde facts om Formel 1...endnu. Men til dem der ikke lige ved det, en safety car og det gule flag bliver sat ind når der har været et sammenstød på banen og denne skal ryddes af små hurtige myrer. Safety car'en kører foran feltet og sørger for at de ikke kører for hurtigt, at de ikke overhaler eller smadrer hinanden endnu mere. Som navnet siger, en sikkerhedsbil, bare for en sikkerhed, så de små myrer kan sætter livet på spil og feje banen. (nu burde selv pøblen have forstået det).

Mere Formel 1!!!

At sove med åbne øjne

Noget jeg har fået at vide jeg har gjort hele livet. Jeg ved det ikke selv, kan jo ikke ligefrem se at jeg sover med dem åbne. Lige inden jeg falder helt i søvn begynder øjnene at åbne sig, jeg kan med mellemrum registrere at jeg ser noget. Men folk siger at jeg sover med åbne øjne, og så må det være sandt. Vil egentlig gerne have et billede af det en dag, bare for lige at overbevise mig selv helt og for at se hvordan det ser ud. Vender det hvide ud af øjnene eller ligger jeg og ruller med øjnene? Stirrer jeg eller skeler jeg? Hvor åbne er de egentlig, bare en lille sprække eller er mine øjne ved at poppe ud af hovedet på mig?

Jeg googlede fænomenet, men fandt og egentlig ikke noget jeg ikke vidste i forvejen. Det er ikke skadeligt at sove med åbne øjne. Nogle får tørre øjne, det gør jeg også selv med mellemrum. Især hvis jeg sover med kontaktlinser, de kan være ret svære at få ud om morgenen. Man kan få en lille operation af øjenlåget så det er muligt at holde øjnene lukket, men så store problemer har jeg ikke, så det er ikke nødvendigt.

Det er arveligt. Jeg ved ikke om min bror eller halvsøster også sover med åbne øjne. Tror min mor engang har spottet min halvsøster sove med det ene øjne lidt åbent, men jeg er ikke sikker. Jeg har ikke hørt om andre i familien, hverken på mors eller fars side, der har sovet med åbne øjne.

Der er flere historier om hvordan jeg har sat en skræk i folk. Da jeg stadig boede hjemme hos min mor faldt jeg engang i søvn på sofaen. Min mor så at jeg lå og "så tv", og talte til mig. Hun kunne ikke forstå hvorfor jeg ikke svarede. Lille frække unge skal da svare sin mor. Hun var lidt sur da jeg vågnede.

Der var vist også barnepigen da jeg var spæd. Hun fik sig en forskrækkelse da hun så den lille tykke baby ligge med helt åbne øjne og ikke reagere på noget.

Jeg plejer at advare folk inden jeg lader dem overnatte, og det sker at de kommer med en kommentar næste morgen. "Du lå og stirrede på mig!" "Hvor er det skræmmende!" Jeg plejer at forsøge og skjule hovedet når der er andre sovende mennesker i rummet, bare for at skåne dem for mareridt. Jeg tager det ikke så nært at folk ligger med ryggen til mig, det er vel bedre at have et brændende blik i ryggen end vågne og kigge lige ind i et par døde øjne. Jeg ville også vende ryggen til vedkommende, hvis den lå og stirrede på mig en hel nat.

Det er forresten ret svært at falde i søvn midt på dagen, når det er så lyst og solen skinner. En hånd over øjnene hjælper dog ret godt.

Visdomstænder og tandpine

En af mine upcoming visdomstænder har fået vokseværk. Det betyder ondt i tanden, kæben og arrigt humør.

Visdomstænder er noget af det dumeste og mest overflødige Moder Jord nogensinde har lavet. Hvad skal man da også bruge sine visdomstænder til? Jeg er ikke et rovdyr længere, jeg har ikke brug for så mange tænder til at tygge det rå kød. Bare lidt ekstra smerte når man er nået gennem den smertefuld pubertet, hvor kroppen muterede sig fra et knoglet vaskebræt til en behåret pæreform.

Jeg bliver ikke klogere af at have fire visdomstænder undervejs. Jeg kan ikke bruge dem til noget konstruktivt. Der sidder bare madrester fast i dem efter hvert måltid. Det giver en ekstra udgift på tandstikker, udover tandtråd. Sidstnævnte kan ikke komme ned i mellemrummet mellem visdomstænderne og kindtænderne, der er simplethen ikke plads.

Det giver mig gråt hår at tænke på hvor meget jeg skal betale for at få visdomstænderne fjernet, når de er klar til det. Jeg har ikke bedt om at få alle fire, jeg kunne godt have nøjes med to.

Engang kunne man gå til den lokale smed og få sine dårlige tænder fjernet. Så opfandt et fjollet menneske tandbørsten og et nyt erhverv: TANDLÆGEN. Den "læge" skulle så også have en assistent, en sekretær og noget til at passe skranken hvor de skrækslagne patienter kommer for at bestille tid. I dag har de lavet en konspiration mod hele menneskeheden. De sidder og griner hånligt hver gang boret tændes.

Jeg gider ikke tandlæger, fik nok af dem da jeg havde bøjler. Der er ingen grund til at rode mere i min mund, mine tænder har det fint, bortset fra alle de 400 visdomstænder der er ved at bore sig fra min skulder og ud gennem min kæbe, måske når de også gennem kinden på mig.

Sidst jeg var til tandlæge, sagde de at visdomstænderne så fine ud og var på vej. PÅ VEJ!!??!! Nej, det siger du ikke! Min kæbe er for anden gang i sit liv ved at gå at led fordi det gør ondt. (første gang var bøjlen, der skulle rette mit overbid)

Forhåbentlig holder tanden snart op med at skubbe så hårdt til mit tandkøb, så jeg kan få lidt fred. En dag mere med hidsigt humør og så burde det være overstået...for de næste par måneder.

Sommer - og vi er kun halvvejs

Årh ad. Jeg er træt af al den her hede. Sommer er bare ikke min årstid, den nægter at samarbejde. Sol, varme, nøgne mennesker på strande. Man bliver konstant mindet om at drikke vand, men lunken vand smager ikke vældig godt, og mit køleskab gør sit job så godt at det fryser madvarerne. Is i en kæmpe flaske er evigheder om at smelte. Og ja, jeg kunne da vælge at lade vandet løbe fra den kolde hane lidt tid inden jeg drikker af vandet ,men jeg har ikke tålmodighed (jeg står jo og dør af tørst i mens) desuden det er synd for miljøet og vandregningen på kollegiet.

Fik jeg sagt at jeg ikke kan lide sommer? Ikke nok med at jeg skal døje med sved, kropssaft og dårligt kropslugt, så lider jeg af ond soleksem, næsten fra de første varme solstråler i foråret til sensommeren-solens sidste krampetrækninger på at holde vinteren væk. Det klør, jeg klør igen, nogle timer senere har jeg i desperation kradset røde mærker og små knopper frem på den klistrede hud. Sveden får det til at svie og klø endnu mere, og jeg klør igen. Eksemen skal ikke komme her og bestemme. Det derfor jeg hele tiden at tvunget til at klippe mine negle om sommeren, jeg kunne jo klø og kradse huden væk hvis de var lange og robuste nok.

Jeg kan ikke lide sommer fordi pludselig er alle i et festligt humør, de har ferie, de har ingen planer og nu kan de feste i hele uger ad gangen. De smiler og hilser, vil sludre og sladre, snakke og fortælle. Og hele tiden bliver vejret og solen nævnt, selv når det regner er de glade, så kan de sidde indenfor og sludre og sladre. Når regnen er væk, går de udenfor og nyder den ih og åh og ah så friske luft.De går tur med deres hunde og får de små loppebefængte bæster til at skide på samtlige rene fortovsfliser, som kun er blevet rene fordi regnen har skyllet hundelort og fugleklatter væk.

Halvdelen af mine gener er fra de tropiske øer, med blåt hav og palmestrande, og lever med danske sommertemperaturer hele året næsten. Det er absurd, de er også altid så glade og smiler vidt og bredt til alle. Jeg render panisk rundt og forsøger at finde et sted der ikke er over 10 grader Celsius varmt (for det meste ender jeg med at forsøger at presse mig ind på en hylde i køleskabet).

Det kan være så varmt om sommeren at selv mit tøj brokker sig og sveder. Jeg er sikker på at det allerede er vådt inden jeg tager det på.

Allermest hader jeg sommeren fordi det er den sidste årstid inden min fødselsdag, som er i den tidlige sensommer. Efter min fødselsdag er vejret køligt, blæsende, vådt og naturens grønne farver dør langsomt og farverigt.

Jeg stemmer for at vi springer sommeren over næste år. Hvis folk vil have sol, må de tage sydpå, solen lukker og slukker fra midten af juli næste år og så er der dømt køligt stormfuldt vejr.

For rastløs til at studere

Jeg fik engang at vide, at jeg er for rastløs til et studie. Det må have været på efterskolen, så det er vel 5-6 år siden. Og jeg må da sige det var en kamp at komme gennem gymnasiet. Selv i dag bliver jeg let distraheret også selvom jeg kan lide mit studie og de fag vi har.

Jeg mindes ikke at have haft helt så svært ved det i de tidlige år i folkeskolen, men dengang kom tingene måske også meget nemmere til mig. Alle de voksne sørgede altid for at få mig sat foran lektierne og holdt øje med at jeg også fik lavet noget. Som store ørne kredsede de rundt om mig mens jeg sad og forsøgte at koncentrere mig, og artige lille mig ville da ikke lave ballade så jeg kæmpede mig gennem matematik-opgaver og grammatik-øvelser.

Tanken er egentlig; om jeg er blevet endnu mere rastløs efter at have fået at vide jeg er meget rastløs.

Måske fokuserer jeg så meget på det, og er så bevidt om det, at jeg gør det hele værre.

Måske kan jeg bedre kæmpe imod distraheringerne ved at være så bevidst om at min koncentration er skrøbelig.

Måske må jeg bare acceptere at jeg skal kæmpe.

Ak ja, livet er ikke beregnet til at være en nem tingest at gennemleve.

Jessica

I aften kommer anden del af en miniserie. Den bliver vist på DR1 lidt før 22.00

Serien handler ikke om mig og mit liv. Så der er ingen grund til at tro at jeg er en australsk ødemarks-prinsesse. Desuden så kan jeg ikke lide heste, de lugter.

F'erne i Filippinerne

Det her lille stykke fact er jeg ikke helt sikker på er 100% korrekt, men det stopper mig da ikke fra at skrive om det.

I følge en velkendt kilde (min moar) bruges F-lyden ikke i det filippinske sprog. Jeg ved ikke om bogstavet F bruges, men lyden gør åbenbart ikke. Det vil så sige at befolkningen egentlig er pilippinerne.

Noget må være gået galt da de gav nationen et navn. På engelsk staves det Philippines, så et eller andet sted har nogen mistolket det lille H. Det burde jo egentlig være stumt, men måske har amerikanerne haft for meget indflydelse og lært hele resten af verden at H'et er en del af P og skal udtales som F. Men okay, det hed vel også Filippinerne før amerikanerne kom til landet. Måske bør man så give Spanien skylden?

Vi andre burde vise filippinerne lidt venlighed og begynde at stave og udtale det som Pilippinerne, bare så de ikke føler sig helt fremmedgjorte/udenfor i verden.

Hysteriske mennesker

Var lige en tur i det lokale inkøbscenter for at hente min fine lille nye bærbare. Har forresten døbt den Junior, fordi modellen hedder noget med Pavilion. Så fordi jeg har årets Roskilde Festival frisk i erindringen opkaldte jeg den efter Pavilion Junior-scenen. Klart nok, jeg har aldrig sagt at mit hovede fungerer optimalt.

Men altså, tilbage til Amagercentret. Jeg slæber lykkeligt på en kæmpe kasse ned gennem de lange gange. På vejen passerer jeg et par, eller i hvert fald en ung dame og en ung herre. De står og kigger ned i nogle tilbuds-kasser som forretninger ofte har stående derude på gangene. Jeg når hen til dem og kan efterhånden høre hvad de taler om. Damen står sgu og tuder med tårer og snot dryppende ned i kassen. Den unge herre forsøger at trøste hende, give hende et kram og hvad man sådan ellers lige gør at trøstende ting. Kvinden står og hyler hysterisk i et indkøbscenter! Come on, hvis man ikke lige er i humør til at omgås så mange mennesker, så bør man nok blive hjemme og være hysterisk der. Jeg gider ikke se på en voksen dame, der står og tyder i offentligheden.

Ja okay, hun har vel haft sine grunde til at stå og græde lige der på det sted. Men det her bliver endnu bedre. Gutten spørger hende om hun ikke vil have en snack at trøste sig på. Hmm, tjo, jeg ved ikke lige hvad han mener med snack her? Kvinder og chokolade skulle være en god blanding. Men mon hans forslag til en snack er mindre stueren? Har han en snack i bukserne hun må smage på?

Altså, konklusionen er så: Hysteriske mennesker bør blive hjemme og græde der, og have deres perverse kæreste hos sig. Jeg ventede da også med at juble hysterisk over min nye bærbare indtil jeg var kommet hjem og havde lukket døren grundigt efter mig. Jeg lever trods alt ikke i en musical, hvor jeg hysterisk bryder ud i sang hver gang jeg er glad. Jeg begynder heller ikke at græde offentligt, bare fordi jeg lige var i humør til det.

Alt med måde, som man siger. Det er da tilladt at vise følelser, men der er ingen grund til at gøre sig selv pinlig ved at være hysterisk offentligt.

Nyt billedarkiv

Så har jeg fået mig et nyt og lidt bedre sted at smide mine billeder hen. De ligger lige her og venter på at blive gloet på af nysgerrige forbipaserende. Der er ikke mange, med med tiden, burde jeg have fået samlet alt hvad jeg har af pinlige billeder af fulde folk og andet pøbel, der er blevet fanget af mig og min onde blitz.

Så, derfor, opfør dig pænt, hvis du spotter mig til en fest.

Uh, og så får jeg købt mig en ny lille bærbar. Den er ganske fin og noget bedre end dette antikke kræ jeg taster rundt på lige nu. Jeg kan mærke hvordan den langsomt dør for mig, hver gang jeg tænder for den. Den sukker som en bitter gammel mand, og knager i ledene som en gammel gigtplaget kvinde. Men nu har den også levet sammen med mig og min hårde behandling i snart to år, så er det vist på tide at den får sig en tiltrængt ferie, den var jo også brugt da jeg fik den. Men tja, livet går videre, og den tilfredsstiller bare ikke mine kræv længere. Hurra for børneopsparing og familie, der gider forkæle mig.

Og det var så...

årets Roskilde Festival.

Musik jeg fik hørt eller set, i større eller mindre grad:

Guns 'n Roses, Volbeat, Roger Waters, Placebo, Arctic Monkeys, Deftones, Tool, Primal Scream, Spleen United, Kaizers Orchestra, Morrissey, Bob Dylan, Scissor Sisters, Kashmir, Wir Sind Helden, Magtens Korridorer, Vincent Van Go Go, Purified in Blood, (og sikkert nogle flere jeg har glemt fordi jeg var for fuld til at huske det)

Selvom vejret var dejligt og himlen var skyfri det meste af festivalen, så har jeg alligevel fået mig en ond og dødelig forkølelse. Mente ellers selv at jeg var passede påklædt til de varme dage og iskolde nætter. Men det mente min krop åbenbart ikke, den skulle absolut ryste af kulde gennem få timers søvn hver nat, så no wonder jeg er snotforkølet. Det går vel snart over.

Som altid fik jeg taget billeder af alt og alle jeg mødte hele ugen igennem, det har givet mig over 250 nye billeder at lege med. Langt de fleste er dårlige koncert-billeder, fordi folk har det med at hoppe og skubbe og skrige under koncerterne og det går udover mine billeder.

Billedet hér, er af mr. Axl Rose, også kendt som Guns 'n Roses.

Sådan, hjemme igen, årets bedst uge er slut og forbi, og jeg får ikke lov at sove på jorden i et lille forkrøblet telt med 100.000 mennesker som naboer i deres egne små forfaldne telte før næste år . En meget god ting. Der er så langt at gå til badene på Festivalen, man får jo alt for meget motion.

De 7 dødssynder

De 7 dødssynder er:

Stolthed
Misundelse
Grådighed
Frådseri
Dovenskab
Vrede
Begær

Vil det så sige, at hvis jeg ikke gør de ting på listen, så kommer jeg til at leve evigt? Godt at jeg ikke har planer om at leve evigt. Det ville da blive et kedeligt liv.

Roskilde Festival

Så er det tid til igen at pakke soveposen, liggeunderlag og telt. Det er i morgen der blver åbnet for campingområdet til årets Roskilde Festival. Der er forlængst blevet udsolgt, og de sidste mennesker uden billet indser vist nu for alvor at de ikke kommer med i år. Godt eller skidt for dem, jeg er ligeglad, for min billet har ligget og kigget på mig den sidste måneds tid.
Denne ene uge hvert år samler folk sig fra øst og vest i landet, nord og syd i Europa på et ganske lille bitte grønt areal. Det bliver drukket, sunget, hygget, snakket og mødt med nye venner. Der er plads til alle, også selvom man bor så tæt. Det lader til at en uge uden et egentlig privatliv er noget mange kan lide.
De første fire dage ligger folk i deres små lejre og drikker sig fra sans og samling, ret meget andet foregår der vist ikke. Der findes andre aktiviteter, men de færreste kan vist stå oprejst på et skateboard med onde tømmermænd. Så egentlig drikker man bare sin lever til døde, ser måske lidt film i biografen eller finder andre ting at slå tiden i hjel med indtil de fire dage er gået. Kedsomhed findes ikke der. Mon der egentlig er mennesker ude i de små telte som slet ikke får noget alkohol indenbords? Der er der vel, om de har valgt det eller er tvunget til at være de sjove på vandvognen, så er de der nok et sted. Man skal bare lede længe.
Der er oplevelser nok til at fylde et helt år, og man får materiale nok til anekdoter der kan fortælles flere år frem. Selv når man er kommet hjem og har fået sig et tiltrængt bad er stemningen der stadig. Fremmede mennesker har pludselig et samtaleemne fordi de har ens festival-armbånd på.
Uh ja, det bliver godt i år. Mudret eller ej, jeg vil ikke gå glip af i år. No way. Ikke med et så godt program.

Alice in Chains

Så kom den store dag endelig. Har siddet og kigget på min billet siden starten af marts måned eller påske. En af delene. Så derfor befandt jeg, mig og min krop sig mandag aften den 19. juni i Vega i København.
Hele ugen inden var gået med at minde hinanden om koncerten, lave fjollede tøse-hop, være hysteriske og selvfølgelig at lytte til AiC for fuld skrue. Især når Itvana var i nærheden.
Nu ejer jeg kun fem sange og jeg har virkelig store problemer med at huske tekst og titler på dem...som altid. Ergo er min viden meget begrænset omkring Alice i lænker, men derfor kan man vel godt have lov at lide bandet.

Der var to opvamningsbands. Det første spillede en art metal, der bare var lige lidt ... hmm ... æh ... velegnet til at købe øl til. Bandets navn ledte mine tanker hen til Simple Plan, ganske simpelt fordi dette opvarmningsband hed Simple Blood. Simpelthen så simpelt.

Band 2 - Stonesour. Tjo, de gjorde mig da stensur. De belv jo ved med at spille. Kom dog af scenen så vi kan få lov at se det vi rent faktisk har betalt for. De lyttede vist til mig, for ALICE IN CHAINS kom på.

Første akkorder blev slået an, trommerytme blev tilføjet og pludselig vågnede den næsten halvdøde gut ved siden af mig. Under hele resten af koncerten nægtede hans arme al genskab til tyngdekraft og min frygt for at få en albue i hovedet tiltog i styrke efter hver sang. Spaden kunne ikke stå stille længe nok til at jeg kunne få taget nogle bare nogenlunde close-ups af hvert enkelt bandmedlem, han hoppede simpelthen for meget.

Altså nu er Vega jo indrettet lige efter min smag. Pøblen og andet kravl kan stå nede på gylvet foran scenen og lave mosh-pits, men os andre bedre mennesker står på balkonen og allerhøjst stamper lidt i gulvet når det er vildest. Men den her spade havde misforstået konceptet, så han hoppede, sprang og blokerede konstant for mit udsyn. Jeg burde måske være blevet lidt stensur, men lad det ligge, ALICE IN CHAINS spillede, så kunne jeg slå ham bagefter.

Der kom en lille gæsteoptræden fra Lars Ulrich, trommeslageren fra Metallica. Folk forstår sørme når der kommer store navne frem, for pøbelen tabte fuldstændig kontrollen. Råb, skrig, skrål. Det nu tilladt at lægge en lænke eller to på sine skrål, så man lige kan høre manden sende en skål ud i rummet.

Konklusionen på aftenes udskejelser er sådan cirka: jeg bliver lidt stensur, når Alice i sine lænker ikke kommer tilbage foreløbig. Kunne ellers godt trænge til mere skrig og skrål og dele sved med 500 mennesker. Uh, nej vent. Roskilde Festival 2006 ligger jo kun lige om hjørnet.

VM?

Oooookay, et styk ond tvilling overtog en kort stund tastaturet. Bare rolig, jeg har lagt hende i lænker og pakket hende ned i kassen sammen med sine Backstreet Boys cd'er. Så kan hun hygge sig der. Det sker ikke igen ... foreløbig ... medmindre jeg bliver kidnappet og sendt til Beth Hart-koncert i Tivoli.

Der er jo VM i en sport, der hedder fodbold. Kender ikke meget til den sport. Altså en hel masse mennesker i hver deres uniform, tror det er tre hold. To store og et enkelt-mands. Stakkels den, der er alene på sit hold, men tilgengæld får vedkommende nogle sjove kort at lege med, så den kan den smide de andre hold ud.

Og så er der jo mål og bold. Ikke forstået hvorfor de ikke kan sparke godt nok til den bold så den rent faktisk rammer det store metal-bur, der har fiskenet hængende.

Tjo, ret fjollet, men man kan tjene penge på sådan en sport og leve ret så godt af sin løn tilmed. Måske burde jeg skifte karriere...?

Det eneste gode ved alt det boldspil i tv er at det fungerer ret godt som baggrundsstøj når man læser til eksamen. Det er da fedt at folk jubler og klapper når man er nået gennem en tekst, eller bare en enkelt side.

Sugarbabes og poptøzer

Iiiiih, altså. Det var bare SÅ vildt i Tivoli i fredags. Jeg er bare helt vildt mega glad for de tre tøzer. De bare totalt gode til at synge og så er de også vildt smukke samtidig. Altså, det var bare en dejlig koncert, også selvom jeg ikke kom helt op foran. Men det er da også for dårligt at deres største fan ikke kan få lov at komme helt op til scenen og tage gode billeder af dem. De er jo så smukke alle tre, så de fortjener at få taget gode billeder af dem. Men altså, jeg må bare nøjes med dem jeg har og så alle de plakater jeg har tapeseret mine vægge med.

De bare SÅ gode, jeg forstår ikke hvorfor de ikke spiller på Roskilde Festival i år. Ikke fordi det er et sted jeg vil tage hen, der er jo så mudret og beskidt og man skal sove i telt og kan ikke komme i bad og der lugter sådan lidt meget ulækkert overalt. Iiih, ad, puha da nej, sådan et sted vil jeg aldrig hen.

Men altså, jeg synes bare Sugerbabes har vildt meget talent. De har noget vildt fedt tøj, de er bare SÅ smukke og så kan de synge rigtig godt på en scene. Jeg er sikker på at de ikke har øvet sig inden, det har de da for meget talent til, at spilde tiden på at øve sange og de har ikke ret mange dansetrin, dem kan jeg da sikkert også lave uden problemer. Jeg danser også vildt meget selv, og jeg er vildt god til det. Jeg styrer mega meget på et dansegulv. Altså jeg synes bare de gjorde det vildt godt, de sang og dansede og gik på scenen og vinkede samtidig og så i høje hæle!!!!!!! Hvor vildt er det da bare ikke? Det vil jeg også lære.

Altså, om min fredag i Tivol kan jeg kun sige; vildt-mega-maget-totalt-super-dejlig-fantastisk. Jeg håber da de kommer tilbage til Danmark og spiller for mig igen, og denne gang skal jeg helt sikkert stå HELT oppe ved scenen.

Og så lige tak til alle mine søde veninder der også ville med ind og se Sugarbabes. I bare SÅ dejlige og søde og sjove alle jer tøzer. Iiiih, fnis.