Synes det lige kunne være sjovt at fortælle folk, fæ, verden og uinteresserede læsere hvilke barndomsminder jeg har. Altså bare lige nogle stykker, bare lige dem jeg husker bedst. Bare lige de sødste oplevelser en sød lille pige havde engang. Yeah right, jeg var sgu da en møgunge.
Jeg må have været tre år, da min mor tog mig med til lægen. Hun skulle vist til noget tjek eller noget andet sært hos lægen, den stakkels kvinde var gravid. Lægen stillede et langt træ-rør op på mors mave og lagde selv sit hovede mod den anden ende. En meget underlig læge. Mit første søde lille minde. En højgravid kvinde, der bærer rundt på noget der en dag bliver til min lege/slags-kammerat.
Jeg er fem år. Bror og jeg leger i haven, vi render rundt om huset og forøsger at fange hinanden. En uretfærdig leg, for dengsen kan jo ikke løbe ret hurtigt når numsen er pakket ind i en uhelds-fanger. Når man er fem, kigger man sig vist ikke ret meget omkring, for jeg ender med at løbe panden mod en mur. Yes, en tur på hospitalet, seks sting til mig og en masse stress til far. Men det var sjovt at lege med lillebror.
2 kommentarer:
Den lille historie om muren og dig er der blevet fortalt 100 gange.. eller noget i den retning.
Kan du slet ikke huske dengang jeg fik gyngen i hovedet?
Jo da, har ikke glemt det, men det er jo ikke mit minde. Jeg fik jo ikke gyngen i hovedet, jeg sad på den og havde det sjovt over at du skreg af smerte lille blemås.
Send en kommentar